BorchsKollegiums_1889

272

L. Glahn.

P orsoningsdagens tænkte sig den mest omfattende Soning, jf. 2, 17. 5, i. g, 9, 10,2. 11, skjønt de ofrende ikke opnaaede Maalet y.ard ovvsidrtotv (9, 9), men kun en ya&aQ6 iVS %ijs adgxog (9, 13). I borgerlig Henseende og ved den enkeltes ydre Overtrædelser mærkes Offersoningen ikke saa meget; men jo mere Theokratiets religiøse Side træder frem, desto større Be­ tydning faar Soningen, især ved de tilgrundliggende Ofre for hele Folket, Ex. 24 og Lev. 16. Hvad der er Forskjellen mellem Synd og n t n T * , er ikke slaaet absolut fast (jf.Orelli 179). er elastisk nok til at omspænde alle Over­ trædelser, hvor Synden ikke er ond Vilje, men Svaghed. A t Overtrædelsen ikke er tilsigtet, ligger i men det relative heri ligesom i »Forvildelse« og »Forseelse« ses f. Ex. SI. 19, 13. 119, 10.. 67. Ordspr. 19, 27. Loven maa holde sig til det ydre; hvor der straffes, ser den ikkepaa Sindelaget; men bag­ ved den ydre theokratiske Ret er en højere Norm i Guds umiddelbare Forhold til Mennesket; derfor er Pagten ikke brudt, selv om Israeliten er sig Synder bevidst, f. Ex. SI. 25 og 51. Derved er der en Forbindelse med n. T.s Bedømmelse af Synden som äyvoia (jf. Ritschl 241 -46 ), endog Lk. 23, 34. A cta 3) J7 ; jh Acta 17, 30 og Hebr. 4, 15. 5, 2. 9, 7. Den principielle Adskillelse i Num. 15, 27. 30 mellem Svaghed og Trods kommer først i n. T. til fuldKlarhed paa Grund af hele Sandhedens Aabenbarelse; jf. Mt. 12, 31 f. Mk. 3, 29. Lk. 12, 10. 1 Joh. 5, 16 f. og Hebr. 6, 4 ff 10, 16 ff. Det er altsaa ikke just i Soningens O m f a n g , den gamle Pagts Svaghed viser sig, men i dens V i r k n i n g . Der opnaas kun, hvad Hebræerbrevet kalder en »Kjødets« Renhed, Hebr. 9, 13, o: en udvortes, hvis Virkning ikke strækker sig til det indre, religiøse Liv (jf. 7, 16). Der opnaas, at Israeliten trods Synden vedbliver at høre til Theokratiet; hans Aand er ikke helliget, men hans ydre Fremtræden er lovlig og sikret; »nur eine schattenbildliche Sündenreinigung konnten sie (Ofrene) bewirken, und nur ein schattenbildliches, unvollkommenes Nahen zu Gott konnten sie ermöglichen« (Riehms Lehrbegriff 499 2). Soningens