BorchsKollegiums_1889

264

L, Glahn.

Sammenhæng mellem Offer og ofrende ophæves, taler dog og- saa Hofmann om Slægtskabet: »Eigenthum durch seine Arbeit erworben«, »Lebendiges das ihm als solches verwandt« (243, 249). Cave anerkjender det lykkelige Udtryk af de Maistre, at Offerdyrene ere »les plus humaines« (C.400), men for- kastei dog Kurtz Tale om »ein biotischer Rapport« med den ofrende (C. 253); thi det er »the death of Christ which first places in a clear light the peculiar selection of victims under the Law« (399). Valget beror altsaa paa, at Christus engang i Lremtiden skulde blive Menneske. Men Lremtidssymboliken kan ikke skilles fra Nutidssymboliken, ligesom Christus jo blev Menneske for Menneskers Skyld. Den symbolske og sakramentale Side kunne altsaa godt forenes og tillige forbindes med objektiv Betydning for Guck I Keils Opfattelse er Døden fremhævet, dog ikke Strafdød, heller ikke blot Midlet til at vinde Blodet, men det for Mennesket substituerede Offerdyrs Død skal fremstille »sowol den Tod als die Lrucht der Sünde . . . als die Nothwendigkeit des Sterbens des alten Menschen, um zum Leben mit Gott zu gelangen« (218). Men andre Steder siger Keil, at »durch die Schlachtung wird es (Ofret) in den Tod gegeben und erleidet denselben für den Sünder d. h. stellvertretend flir den Opferdarbringer als Sold der Sünde« (243); jf. 246, at derved bliver »der gött­ lichen Gerechtigkeit Genüge geleistet«. Keil glider stadig til­ bage til den traditionelle Anskuelse. Naar den reale Stedfortrædere fastholdes, sammentrænger al central Lorstaaelse af Ofret sig i det Spørgsmaal (Delitzsch 738): hvorfor og i hvilken Betydning var Blod og altsaa voldsomt henstrømmet Liv Sonemidlet? Delitzsch selv er- kjender den juridiske Opfattelse for »die einfachste und fass­ barste und dem neutest. Gegenbilde gemässeste (738 n.) og siger (719), at »wo Verströmung des Blutes und also des Lebens ist, da ist gewaltsamer Tod, und wo gewaltsamer Tod verhängt wird, da ist dies Erweisung der strafenden Gerechtig­ keit«. Dette er i Anledning af Rom. 3, 25. Naar Delitzsch