BorchsKollegiums_1889

263

Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus,

timæ conferenda est, quæ non fuit ipsa revera oblatio, sed ejus initium et necessarius ad eam aditus; derfor er det ingressus ipsius in coelos, der maa sammenlignes med Ofrene. Outram svarer (254) hertil, at Soningen eo magis in sacrificiis eluxit, quod pecudis sanguis non solummodo efifundendus esset, sed et Deo etiam rituali specie porrigendus, og behandler 256 fif. den anden sædvanlige Indvending (forresten ogsaa Lev. 5, 11 ff.), at der ikke var Dødsstraf for de Synder, der sonedes ved Offer. Jf. Faustus Socinus selv i Prælectiones theologicæ XXII sqq. I Spidsen for den nyere Theologis Arbejde med Ofrene staa Bahr og Hengstenberg, den første med en væsentlig sub- jektiv-symbolsk Opfattelse, den anden med en tillige objektiv­ sakramental Betragtning, der temmelig alsidig fremhæver de forskjellige Momenter, at Ofret baade er Soning og Gave, og at n. T. maa inddrages i Undersøgelsen (noget som Bahr prin­ cipielt undgaar at tage med i nævnte Værk, f o r d i han vil holde sig til Symboliken; jf. 1, 15)- Bahrs specielle Opfattelse har ikke vundet Tilslutning; men adskillige andre fremhæve den symbolske Side og med god Grund, da Valget af Offerdyret henviser dertil, ligesom Lev. 17, 11 paralleliserer Sjæl med Sjæl. Dette strider ikke imod den Grundsætning, samme Sted saa udtrykkelig frem­ hæver, at Ofret er et tredje mellem Gud og Mennesket; i det stedfortrædende ligger begge Dele, og ingen Offertheori kan undgaa at erkjende Slægtskabet mellem den ofrende og Ofrets Blod (hvortil ved selve Gaven svarer Ejendomsforholdet, der mere eller mindre symbolsk og bevidst tyder paa Selvhen­ givelse). Hofmanns ejendommelige Anskuelse gaar ud paa, at Gud har besluttet at tilgive, men dog forlanger, at Mennesket skal yde »eine Zahlung« eller »Gutmachung«, dog aldeles ikke et Ækvivalent, men noget, Gud har lagt i hans Haand og nu engang foreskrevet at være Hengivelsen af et Dyreliv (Gen. 3, 21 skal være Udgangspunktet); dette betyder hverken Straf eller Selvhengivelse, men er kun Beviset for, at man tror paa Forjættelsen. Skjønt her, som Delitzsch siger, al substitutiv