BorchsKollegiums_1889

L. Glahn.

26 o

death more visible and complete« ( i 88), men som piner Talen om Blodet til at betyde »in so far . . . as the sprinkling of the blood completed, as it were, the repentant confession, the blood might even be said to be the m e a n s of atonement« (192). Hos Middelalderens Rabbinere var Straftheorien den gængse; jf. Outram 269 ff., ogsaa Philippson 568: den rabbinske Mening, som endnu har de fleste Tilhængere i den christne Kirke, er, at Menneskets Synd gik over paa Offerdyret, som lider Døden i Stedet for det skyldige Menneske, der skal be­ tænke, at dette var hans Lod, hvis ikke den evige i sin Barm- hjærtighed havde indsat et Sonemiddel for hans Synd; »dets Blod for hans Blod, og dets Liv for hans Liv« (Ramban). Men trods Straftheorien k a n det hele opfattes symbolsk-subjektivt; Herxheitner og Abrahams ere selv fra nyere Tid Exempler paa den Sammensmeltning. Den første siger (491), at Ramban o. a. betragte Offerdyrene som syndige Menneskers Stedfor­ trædere og alle Offerhandlinger som S y m b o l e r . Ogsaa Abra­ hams (197): »It is true that in a certain modified form the doctrine (om Stedfortraedelse) was held by many of later Jewish authorities. But it was always accompanied by limitations that deprived it of its significant character as a complete theory of the Atonement«. Jf. Kalisch 193. Men Ofrets objektive Betydning og evige Gyldighed har Jødedommen dog ikke kunnet glemme. Det viser sig bl. a. i, at Ofrets Gjenindførelse er et Fremtidshaab. Saaledes hedder det i den mere end tusendaarige synagogale Bønnebog l) i Schemone esre, som er en af de vigtigste Bønner: »Du ind­ stifte atter Gudstjenesten i dit Huses inderste Helligdom, og i Naade og Kjærlighed modtage du Israels Ildofre og Bønner, og lad dit Folk Israels Gudstjeneste stedse være dig velbehage­ lig«. Samme Ord i Søgnedags Morgenbøn (66), i Aftenbøn om Hverdagen (123), i Sabbaths Aftenbøn (149), i Morgenbøn

') Thephilath Israel ved A . A . W o lff, 3dje Udg. 1872 (Hebraisk og Dansk).