BorchsKollegiums_1889

246

L. GlaliR.

anbefaler sig ved sin Simpelhed og Overensstemmelse med Lovens Aand. Med det Forbehold, at den retslige Charakter ikke svæk­ ker, at Naaden er Grundlaget, er Navnet »den juridiske Theori« eller »Straftheorien« godt og træffende. Blot er Ofiferhandlingen ikke ét med Soning, men Ofret er Gave paa Grundlag af Soningen. Det fremhæves eftertrykkelig f. Ex. af Hengstenberg (7- 3°)? Kurtz (121 fif. i Hovedskriftet fra 1862) og Cave (97 fif.), der siger: »The idea of presentation (or giving to God) was the fundamental idea of all sacrifice« (98)- »The idea of atonement belonged simply to sacrifices of biood« (100). Om de ublodige Ofre siger han (106), at de ere »gifts pure and simple, without any element of atonement«; ligesaa Kurtz (50): »Als das Mittel der Opfersiihnung wird das Blut genannt, . . . woraus sich ergiebt, dass nur dem blutigen, nicht aber auch dem unblutigen Opfer siihnende Kraft beiwohnt«. Dette har sin Berettigelse overfor Bestræbelsen efter at ud­ slette O f f e r s o n i n g e n s c h a r a k t e r i s t i s k e Mæ r k e , B l o d e t . Men paa Basis af dette er det sonende ikke udelukket fra noget Ofifer: Lev. 9, 7 fif. 14, 20 31. 1 Sam, 3, 14. Ez. 45, 15. 17. 2 Krøn. 29, 7 fif. b. Sirach 45, 29 f. (Dsk. Ov.), jf. Hebr. 5, 1, desuden de særlige Tilfælde Lev. 5, 11. Num. 17, 11 f. (Dsk. Ov. 16, 46 f.); ogsaa hele Ofiferhandlingen er “'Spb (jf. ovenfor 213). Soningen er nemlig knyttet til hele Kultus med Hellig­ dom, Præster og Ofre og i videre Forstand til al Fromheds- ytring og det, at der overhovedet findes noget relativt rent og gudvelbehageligt i Folket, og i sidste Instans beror den paa G u d s f r i e N a a d e . Men denne ytrer sig, som ovenfor omtalt, i Oprettelsen af Pagten med Ofret som Naademiddel. Naaden opretter Pagten, Pagten hviler paa Ofifer, Ofrets Grundlag er Soning, Soning beror paa Blodet, Blodet betyder Død. Saa- ledes bliver Guds Forhold til det syndige sig selv ligt baade i Straf og Soning; der straffes, naar Synden er saadan, at den ikke kan tilgives, og i Tilgivelsen, som Soningen er efter sit inderste Væsen, sker Guds Helligheds retfærdige Krav F y ld e st; iskjønt “153 saa ofte udenfor Kultus med Gud som Subjekt falder