BorchsKollegiums_1889

Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus.

243

Værdi ere saa delte, at, medens Schultz finder det afgjørende (357), afviser Bähr (281) denne Benyttelse af Lev. 5, 11 ff. Derimod gjør Bähr (683) Lev. 16, 21 f. gjældende, hvor Azazelbukken, paa hvis Hoved alle Folkets Misgjerninger, Over­ trædelser og Synder ere lagte, føres levende ud i Ø rken1). »Der ganze Festritus ist das entschiedenste Zeugniss gegen die Straf- todtheorie beim Opfer. Dem ersten Bock werden die Sünden nicht aufgelegt und doch stirbt er, dem zweiten Bock legt sie aber der Hohepriester aufs Haupt, und gerade der stirbt nicht, sondern wird lebendig fortgeführt«. Dette rammer dog kun dem, der virkelig lade den anden Buk bære ellers usonede Synder bort. Men det forholder sig anderledes. Ligesom de to Bukke ere én og den anden indtræder i den førstes Sted, for at Hand­ lingen kan fortsættes, saaledes er ogsaa Synden, de begge have med at gjøre, den samme. Den første Buk betegnes udtrykke­ lig som etSyndofifer, altsaa lægges Synd (o: dennes Straf) paa den; men fordi det er den mest almene og fuldkomne Soning, som tænkes kunde, skal det ogsaa udtrykkes paa en overordent­ lig, iøjnefaldende Maade. Synden skal ikke blot dækkes, men tillige skaffes bort. »Was der erste Bock, der als Sündopfer starb, nicht mehr darzustellen vermochte, ersetzte der mit ihm gleichsam Eins seyende zweite«, siger Bähr selv. Bar den anden Buk usonede Synder, da var alt det foregaaende uden R ealitet; men Soningen har endog strakt sig til at rense Helligdommen for al den Besmittelse, det urene Folk i Aarets Løb har bragt over den, og V. 17 viser, at Soningen har gjældt hele Menig­ heden. Handlungen med den anden Buk er Garanti for Soningen, ikke mere, netop fordi denne anden ikke behandles som Synd­ ofifer, jf. V. 9 f. Saaledes er i Ex. 24 og 29 Blodbestænkelsen paa Folket og Præsterne ikke en ny Soning, men Anskuelig- gjøreisen af den stedfundne. Lev. 16, 10 staar det mærkelige,

') A t den i senere T id er dér styrtedes ned i en A fgrund øst for Jerusa­ lem, var kun for at hindre den i at finde tilbage og har intet med Soning at gjøre. 16*