BorchsKollegiums_1889

Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus.

2 3 9

sine qua non flir die Darbringung der Gabe«, Oehler 4371). Indirekte bliver derved ogsaa den egentlige Offergave selv en Gave fra Gud. Men i det hele kan Blodets sonende Kraft ikke bero paa en mystisk Hellighed i dets Natur i og for sig; thi urene Dyrs Blod er urent (Es. 66, 3), de rene, men vilde Dyrs Blod er heller ikke brugeligt, og selv de brugbare Dyrearters Blod er unyttigt, dersom det ikke er af et lydeløst Individ. Vægten ligger altsaa, som Oehler og Delitzsch hævde paa Ren­ heden. Overfor dem har imidlertid Riehm det Spørgsmaal, hvor­ ledes Guds Nidkjærhed tilfredsstilles. Den Udvej, han selv slaar ind paa, skal senere omtales. Overfor dem, der lægge Vægt paa Døden, gjør Riehm (og Schultz) Ex. 13, 13 gjældende. De førstefødte Handyr skulle afstaas til Herren. Hvis det er rene D y r , ofres de som Takofre (V. 12 og 15) paa sædvanlig Maade-) (Num. 18, 17): Præsten faar visse Dele (Num. 18, 18), Resten tilhører den ofrende (Deut. 12, 18. 15, 20). E r det derimod et urent Dyr, f. Ex. et Æselsføl, kan det ikke ofres, men skal enten løses med et Lam, der da ofres (nærmere om Løsningen i Lev. 27,27), eller Nakken skal brydes paa det. Begge Dele ere til Minde om Forskaanelsen i Ægypten af alt det førstefødte (Ex. 13, 15). Heraf udleder nu R iehm , at Slagtningen kun er det negative Moment i Dyrelivets Hengivelse. Men dels er Tanken om en naadig Fritagelse for Døden nærliggende ved den historiske Motivering, dels kan der ikke sluttes fra Afgiften af det urene Dyr til Ofringen af det rene; i sidste Tilfælde gjør Haands- paalæggelsen en Forskjel, og det Soningsmoment, der ellers er, ogsaa ved Takofrene, træder til, saa at Blodets Brug her ikke ') Anerkjendes ogsaa af Dillmann, 3 9 3 - — ^ z . 44, 7 kaldes Fedtet og Blodet tilsammen »Guds Brød«, stilles altsaa paa lige Linje som de to Ting, der ere forbeholdte Gud (om Fedtet af Oxe, Lam og Ged se Lev. 3 i * 7 - 7 ?^ 3 ) > men Forskjellen kommer fre m , saa snart der tænkes paa Soningen. Bortsét fra den er Blodet en Gave, for saa vid t som det er Beviset for den ofrendes Opgivelse af sin Ejendom. 2) Saaledes Oehler 4 ^ 9 -