BorchsKollegiums_1889

Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus.

237

i, 4), skjønt den intet er i sig selv. De forskjellige Dele af Handlingen ere Led i samme Række, med a følger b. Ofte betones Christi Opstandelse, undertiden næsten hans Himmelfart alene. Derfor kan Kurtz (101) sige: »Auch ich mache nicht die Schlachtung, sondern die Blutsprengung an den Altar zur Hauptsache, zum Kern und Centrum des Opfers, und nicht den Tod, sondern das durch den Tod hindurchgegangene und auf dem Altar erst mit realer Siihnkraft ausgestattete Blut zum wahren Sühnmittel«. Men ikke alle, der forkaste Straftheorien, ville nøjes med at kalde Slagtningen en Overgangsakt til at vinde Blodet, som den er hos Delitzsch og Oehler. Dog ere disse andre meget langt fra den gamle Opfattelse, der skal gjøre altfor meget ud af den. Efter dem betyder den Opgivelse af sin Ejendom. Saaledes Riehm, 64 f.: Slagtningen udtrykker, »dasz der Opfernde sich durch sie des Besitzrechtes an das Thierleben völlig und in d e r Weise begibt, dasz dasselbe auch auf keinen anderen Menschen mehr übergehen kann (vgl. Ex. 13, 13), vielmehr das Thier nur noch und alsbald zur Darbringung an Jehova zu verwenden ist. Mit anderen W o rten : die Schlachtung ist das negative Moment der Hingabe des Thierlebens und die Vorbereitung der Hingabe des ganzen Thiers an Gott. Darum musz sie auch »vor Jehova« stattfinden«. Paa lignende Maade Schultz 351 og Hofmann 224 f. og 243. For Riehm er Slagtningen altsaa noget mere end hos Oehler; men hverken ved den eller ved Blodsprængningen ud­ trykker hans Theori Ofringens Forhold til den guddommelige Helligheds Energi. Her har Oehlers Opfattelse den Fordel, at den rene Sjæl træder ind mellem Gud og det syndige Menne­ ske. Hos Riehm kommer Blodet »zunächst auch nur als eine Gott dargebrachte Gabe in Betracht«, og tillige tænkes der ikke paa dets Renhed som Blod af et just derfor lydeløst og rent Offerdyr, men paa noget mystisk ved Blodets Natur i og for sig. Alt Liv er opstaaet af og bestaar ved Guds Aand (67), SI. 104, 29 f.; derfor gjælder Dyresjælen og følgelig ogsaa