BorchsKollegiums_1889

236

L. Glahn.

dagen at betragte som henholdsvis én Fugl, én Buk. Lev. 16 skulde det, der sker med den anden Buk V. 21 f., været ud­ iørt med den første, der imidlertid var slagtet, hvorfor man maatte nøjes med en anden, der lignede den saa nøjagtig som muligt, enten begge helt hvide eller begge helt sorte, da man ellers kunde tage fejl; efter Lodkastningen bandt man en rød Tunge (en Strimmel rødt Uldtøj) om Struben paa den, der skulde slagtes, og en lignende rød Tunge om Hovedet paa den, der skulde udsendes til Azazel som »et Opsigelsesbrev« (Lind- berg). I Mischna hedder det ogsaa, at de to Bukke sone for de samme Synder. Jf. Lindberg i anf. Skr. 92 f. En Bekræftelse paa denne Forstaaelse er Hebræerbrevets og, som senere følger, hele n. T.s Tale. Hebræerbrevets Tanke­ gang gjengiver W eiss1) saaledes: »Wie im Alten Bunde das Sühnende des Opferaktes in der Blutvergieszung liegt, und die Darbringung des Blutes auf dem Altar oder im Allerheiligsten die symbolische Darstellung der vollzogenen Sühne ist, so hat jene Darbringung des Blutes Christi im Allerheiligsten nur den Zweck, das durch sein Opfer erworbene Heil vor Gottes Ansicht zu unseren Gunsten zur Geltung zu bringen«. Ogsaa Riehm indrømmer i Der Lehrbegriff des Hebräerbriefes 18672, 536, at Slagtningen er mere end Midlet til at vinde Blodet. Det bliver et rent formelt Spørgsmaal, om man vil kalde Slagtningen eller Blodsprængningen for Hovedsagen. Undertiden staar allerede om Haandspaalæggelsen (Lev. havde reddet ham. Den forste Fugl symboliserer begge Fortidsstadier; det udgydte Blod betegner altsaa ogsaa her Doden mod K urtz, som paa dette Sted, trods sin overfor alle Indvendinger hævdede Theori, lader Formaalet med den forste Fugls Slagtning være at vinde B lodet som Livets Symbol (381) ligesom Bahr ( 5 I 7 )); h vo rtil K e .l med Rette svarer, at i saa Fald var den første F ugl slet ‘ . f Paa den nu ^ Ib re d te spedalske. Men idet Blodet dryppes i det n i - mCd LlVCts In gredienser - Cedertræ Varighed, Karmesin L iv og undhed, Isop Renhed - betegnes, at Doden er bleven forhindret. Den samme der før var Dodens Bytte, svinger sig fri derfra (derfor just en F ugl som Symbol)’ og soger tilbage til s.n Rede og det ubundne L iv . ') Lehrbuch d. B ibi. Theol. d. N. T. 1888;>, 503 f.