BorchsKollegiums_1889

L. Glahn.

224

sonende, og det ved alle Ofre, og at denne Soning er noget høj vigtigt, siden Udryddelse bliver Følgen af en blot indirekte Profanation af Alterblodet. A t det er den superlative Soning, giver Stedets vægtige Klang en Følelse af, der bestyrkes ved den torholdsvise Tavshed om andre Sonemidler, og Beviset sluttes ved Blodets P'remhævelse i Syndofrene, hvor det netop gjælder om det stærkeste Sonemiddel. Men tilbage staar Spørgs- maalet, hvad særligt der er ved Blodet, som gjør det skikket til at dække Synderen. A t Blodet soner ved Livet, er kun et indirekte Svar; thi hvorved soner da Livet? P'orstaaelsen maa hentes udfra det ioregaaende af Offer handlingen og Lovens hele Aand. Alt har fra først stilet hen- paa det Punkt, vi staa ved. Stedfortrædelsen var allerede for­ beredt ved Valget at et levende, med Mennesket dog nogen­ lunde beslægtet Væsen, og dettes ydre Lydeløshed tydede paa, at det drejede sig om at tilfredsstille Guds Helligheds Krav. \ ed Haandspaalæggelsen bliver Dyret paa retslig Vis gjort til den ofrendes Organ og Stedfortræder. Saa følger Slagtningen og hurtig efter den Blodsprængningen. Den første nævnes kort; men med en vis Vægt (i, u . 14, 13) siges der, at den skal udføres ved Nordsiden af Alteret, hvortil der ikke er funden anden sandsynlig Forklaring end, at det alvorsfulde ved Handlingen symboliseres*). Den nærmeste Tanke, som paa­ trænger sig den ofrende2), der søger Soning, er uden Tvivl denne, at det uskyldige Livs Hengivelse i Døden viser ham hans Skæbne, som nu Jehovas Naade sparer ham for. »Durch die Verletzung der Pflicht gegen Gott, also der heiligsten Pflicht, war eigentlich das Leben des Thäters verwirkt und sollte der Strafgerechtigkeit Gottes fallen; dies geschah aber nur bei vorsätzlichen theokratischen Vergehungen; bei unvorsätzlichen Verfehlungen, die nicht aus bösem Willen hervorgingen, forderte

) Ewalds Mening ( 59 ), at Nordsiden gjaldt fo r den helligste (Ex. 26, 35. SI. 48, 3. Ez. 1, 4; jf. Es. 14, 13) vilde ogsaa fremhæve Slagtningen. 2) Sml. Ewald, 50.