BorchsKollegiums_1889

Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus.

fern, bei welchem Blut an den Altar kommt, den Zweck hat, zu sühnen, oder dasz die Blutverwendung allein mit Ausschlusz der übrigen Opferhandlung zur Sühne dient«, S. 239. Bortsét fra, at der i Lev. 17, 11 egentlig gjøres Forskjel paa Blodet og Sjælen deri, er det sandt, at der ikke siges, hvorledes det soner. heller ikke, at kun Blodet soner; men Stedet siger, at der altid er Soning ved Blodet paa Alteret. Der er Soning ved alle Ofre, Ez. 45. 15. 17, om end i forskjellig Grad; det bekræftes for de blodige Ofres Vedkommende allerstærkest her. Kap. 17 siger nemlig, at under Ørkenvandringen skal al Slagtning af Kvæg til Spise finde Sted ved Forsamlingsteltet, saa at Dyret betragtes som Takoffer (1—7), og at overhovedet alle Brænd- og Slagtofre skulle føres frem til Helligdommen (8—9); Blodet forbydes det strængt at spise, fordi det er helligt ved at være bestemt til Soning paa Alteret (10—12); men i det hele maa Blod aldrig spises, selv om det — som af Vildt og Fugle — ikke har noget med Soningen at g jø re ; thi det er Kjødets Sjæl (13 —14). Da der altsaa foran V. 11 kun har været talt om Brænd- og Takofre (Slagtofre), kan V. 11 umulig springe hen til Syndofret og forbigaa det, Talen har drejet sig om; men »det« i V. 11 a er det i Forvejen V. 6 og 9 omtalte Blod; jf. i samme Forbindelse Deut. 12, 27. Desuden er der ikke væ­ sentlig Forskjel paa Blodets Brug i de forskjellige Ofre, men kun en Stigning ved Syndofrene. I andre Sammenhænge kommer ogsaa Hofmann tilbage til det almindelige, saaledes S. 242: »Wenn auf ein Brandopfer ein Verdankopfer folgt, so löst nicht eine Sühnehandlung die andere a b « ; men saa fort­ sættes »sondern der Mensch beginnt nur, weil er ein Sünder ist und bleibt, wenn er gleich sein Sühnopfer schon gebracht hat, auch (mærk dette) sein Verdankopfer sühnhafter Weise mit einer Bethätigung seines Sündenbewusztseins und seines Glaubens an die sündenvergebende Gnade Gottes«; jf. 384 »alles blutige Opfer sühnhaft«. Det kan derfor ikke bortfor­ klares, at Lev. 17, 11 er Nøglen til at forstaa Blodets Betyd­ ning i Ofringen. Der siges tre T in g : at Blodet paa Alteret er