BorchsKollegiums_1889

L. Glahn.

222

io, 17 i Betydningen bestemme, indrette1), ikke »give« i nøjeste Forstand; men Subjektets Fremhævelse ved ■>3N viser dog, at denne Brug af Blodet ganske beror paa guddommelig Naade; det sikrer Soningens Virkelighed og afværger enhver Tanke om at afnøde Gud noget. Hovedspørgsmaalet bliver n u : Hvorfor soner Blodet ? Hvorledes kan Blod gjøre saa store Ting? Ved Sjælen eller Livet, som er deri, svarer Leviticus. Dette er dog ved nær­ mere Eftersyn mindre et positivt end et negativt Svar. Det betyder nem lig: det er ikke Blodets Stof, der soner, men Sjælen deri; det skal, som antydet, borttage det materialistiske, Tanken om Blodet kunde h av e ; det er ikke som Blodstof, det har denne store Betydning. »Nicht also das Materielle am Blute macht es zum Siihnmittel, sondern der 21553, der mit ihm verbunden, der in ihm, dessen Werkzeug und Träger es ist, giebt ihm sühnende Kraft. Dies ist für das Verständniss der Opferlehre von der grössten Wichtigkeit« ; thi »der *0553 ist also das Cen­ trum, um das sich zuletzt alles dreht«, Bähr 207. Bibelen har, ligesom Oldtiden i det hele, den naturlige Tanke, at Sjælen, Livet, der er overalt i Legemet ligesom Blodet og ophører, naar Blodet strømmer ud, er i Blodet Lev. 17, n , saa at der for Kortheds Skyld ogsaa kan siges, at Blodet er Sjælen Lev. 17, 14. Deut. 12, 23; i Gen. 9, 4—5 findes begge Udtryk. Det er ikke materialistisk, heller ikke hos Æ gypterne, hvor Sjælen afbildes som en Høg, fordi denne nærer sig af B lod ; altsaa er den selv forskjellig derfra. Bähr gaar for vidt, naar han i Lev. 17, 11 mener at have Nøglen til hele Ofiferhandlingen. Derimod har Hofmann især Blik for, at Stedet ikke giver saa positivt et Svar, man kunde ønske. »Weder finden wir nur an dieser Stelle oder an ihr zu­ erst Blut und Seele des Thiers als Eins gesetzt, noch sagt sie uns, in wie fern das Blut, wenn es für den A ltar verwendet wird, sühnend wirkt, noch endlich folgt aus ihr, dasz alles Op-

’ ) Hupfeld, D ie Psalmen I, 3062.