BorchsKollegiums_1889

221

Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus.

(“53? 125533 fcWn Q"?l Tp). A t oversætte: Blodet soner for Sjælen, som tidligere var almindeligt efter LXX, Vulg. og Luther, og som nogle endnu fastholde f. Ex. Hengstenberg 6 og Ewald 51, er forkert; thi 2 ved ^53 er kun Stedets (ogsaa 16, 17. 27) eller Midlets Betegnelse, medens Soningens Gjenstand udtrykkes ved "“9 eller “3’3 eller i Akkusativ. Her maa det være Midlet, altsaa ligefrem: ved Hjælp af, eller som Hofmann S. 239 Beth essentiæ: i Egenskab af Sjæl, dog ikke sandsynligt, fordi Beth essentiæ ellers staar uden A rtikel1), og fordi »Blodet soner i Egenskab af Sjæl eller Liv« vilde faa et materialistisk Skjær, som her netop skal undgaas. Blodet soner, dog ikke ved selve Stoffet, men ved det Liv, det er Bærer af, men som ikke er en Egenskab ved det. E t andet, ogsaa uvæsentligt, Spørgs- maal er, om V. 11 angiver to eller kun én Grund til Forbudet, altsaa om Meningen er: I maa ikke spise Blod; thi for det første er Dyrets Liv, som Mennesket skal respektere (Gen. 9, 4), indeholdt deri, og for det andet er det bestemt til Soning paa Alteret, altsaa Hensyn baade til Blodets Væsen og Bestemmelse, dets oprindelige og dets ved Brugen afledede Hellighed; eller om maaske Sætningsbygningen er parataktisk, som saa ofte paa Hebraisk (SI. 28, 1), saa at det i syntaktisk Konstruktion vilde hedde: thi jeg har, fordi Kjødets Sjæl er i Blodet, givet eder det paa Alteret o. s. v. Da Sammenhængen i V. 10—11 ikke har noget Hensyn til Dyret som saadant, men først V. 13—14, er det sidste vel det rimeligste; hvis begge Motiver anførtes, maatte man have ventet □37. Indholdet af Stedet er rigt: Blodet er Midlet, hvorved der opnaas Soning, som an- gaar Menneskets Liv og er en Naade af Gud, der ved at knytte den til Livet i Blodet har valgt et Middel, der ikke er tilfældigt eller vilkaarligt. TPira staar muligvis som ■¡n3 Lev.

1) Delitzsch, Biblische Psychologie 18612 S. 239 omtaler, at det findes ved Egennavne og ved A ppellativer med Suffix, altsaa muligvis ogsaa ved A r­ tiklen, men tillige, at der her ikke er Grund til at antage det.