BorchsKollegiums_1889

Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus.

219

Blodet ned over de fire Vægge ved at sprænge det mod det nordøstlige og sydvestlige Hjørne; derved blev det overgivet til hele Guds hellige Sted. Ved Dueofrene var der i det hele smaa praktiske Afvigelser; her ved Blodsprængningen var der for lidt Blod til at gjøre som ved de større Ofre; man nøjedes derfor med, at Præsten udkrystede (HStJ) Blodet mod Alterets Væg Lev. i, 15. Der er ikke Enighed om Forstaaelsen af iiSnlan by, som det hedder ved de andre Offerdyrs Blod; enkelte, f. Ex. Hofmann og Kurtz, mene, at der tales om en Udgydelse af Blodet paa selve Alterfladen langs Randen; men imod dette taler Brugen af Dueblodet, og at Blodet ikke var en egentlig Offergave; hos de andre Folk var ogsaa Bestæn- kelsen af Altersiderne det sædvanlige; jf. Dillmann 393. Ved Syndofrene var Blodets Brug, som man maatte vente, endnu højtideligere. Paa Forsoningsdagen stænkedes det (n-“n) med Fingeren i det allerhelligste paa og foran Soningsdækket (Naadestolen rnfeS) Lev. 16, 14. 15, strøges derefter rimeligvis paa Hornene af A lteret i det hellige Ex. 30. 10. Lev. 16, 16 b, og endelig strøges (*,r3) Blodet paa Brændofferalterets Horn og stænkedes paa dets Sider, Lev. 16, 18. 19. I Hornene koncen­ trerer Alterets Betydning sig, jf. Am. 3, 14. Jer. 17, 1; det er Stedet, hvor Mennesket nærmer sig til Gud, og denne Stræben anskueliggjøres i dets opadstigende Horn. Ved de sædvanlige Syndofre kom Blodet aldrig ind i det allerhelligste; kun stæn­ kedes ved Syndofre for Ypperstepræsten og hele Meningheden syv Gange med det foran det allerhelligstes Forhæng; dernæst strøges det paa den vellugtende Røgelses Alter, og endelig udøstes hele Resten ved Brændofferalterets Fod. Var det en Fyrste i Menigheden eller en af Folket, kom Blodet i begge Tilfælde ikke videre end til Brændofferalteret, paa hvis Horn det strøges, og derefter hældtes Resten ud ved dets Fod, Lev. 4. Denne Udøsning ved Alterets Fod iagttoges ogsaa ved Duesyndofret 5, 9, men nævnes ikke ved de andre Offerarter. Traditionen betragter den som en integrerende Del af alle Dyre-