BorchsKollegiums_1889

218

L. Glahn.

ansé Slagtningen for Sagens Midtpunkt, bevæger denne An­ tagelse sig dog i lutter Mistydninger »und bedarf an und flir sich gar keiner Widerlegung«, mener derimod Ritschl (194), for hvem den aabenbart er ligesaa hjemløs og holdningsløs som det »Theologumenon« om Guds Vrede. Riehm kan heller ikke gaa ind paa den, men finder det dog begribeligt nok (64), a t man, paa Grund af Blodets sonende Kraft, i Slagtningen har fundet en stedfortrædende Fuldbyrdelse af Dødsstraffen, og at endnu Kurtz energisk har søgt at forsvare denne Antagelse. Dommerne ere altsaa ikke saa enige endda. Den gamle Op­ fattelse, at her foreligger en poena vicaria, som efter Delitzsch (74 1) ogsaa er »die herrschende altsynagogale Ansicht«, er i nyere Tid forkastet eller betvivlet af mange f. Ex. Bahr, Hof­ mann, Keil, Delitzsch, Oehler, Riehm, Schultz, men har ogsaa horsvarere som Hengstenberg, Kurtz, Philippi, Thomasius, Wangemann, Fairbairn, Cave. N. T .’s Forsoningslære har spillet ind i denne Strid og vist med R e tte ; men foreløbig maa Sagen undersøges udelukkende i g. T .’s eget Lys. Slagtningen var endnu i Regelen den ofrendes Sag, og han sønderdelte ogsaa Dyret i dets Stykker. Men efter Slagt­ ningen fulgte strax B l o d e t s O p f a n g e l s e o g B r u g v e d A l t e r e t , hvormed den ofrende intet havde at gjøre. »Offer­ dyrenes Slagtning ved udenforstaaende (saadanne, som ikke ere at Aarons Slægt), selv de helligstes, er lovmæssig; men Opfang­ eisen af Blodet, og hvad der følger derefter (nemlig Bestænkelsen), er Præsteskabets Sag«, Maimonides hos Bahr S. 200. Blodet, der altsammen skulde løbe ud, opfangedes af Præsten selv eller a f hans Hjælpere, Leviterne (2 Krøn. 29, 22. 30, 16), i et Sølv­ bækken, hvis Bund skulde være spids, for at man ikke kunde sætte det fra sig. Hvor vigtig Handlingen med Blodet var, ses af, at der var foreskrevet forskjellig Fremgangsmaade. Ved Brænd-, Tak- og Skyldofre sloges Blodet mod Alterets Vægge Lev. 1, 5. 3, 2. 7, 2. Det betegnes ved Verbet p"!T og skete etter Traditionen (Outram 1 77) saaledes, at Præsten skyllede