BorchsKollegiums_1889

2 17

Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus.

skulle I vorde rene for Herrens Ansigt«. Til denne Bøn svarede Folket tilligemed Præsterne: »Lovet være hans Riges herlige Navn i Evigheders Evighed«. Den Bekjendelse, der brugtes ved de private Syndofre, er en Gjenldang heraf: »Ak H e rre ! jeg har syndet, handlet ilde, gjort Misgjerning, gjort baade det og det; men nu angrer jeg, og lad dette (Offerdyret) være min Soning«. Saaledes Maimonides, der siger, at Synds­ bekendelse fandt Sted ved Synd-, Skyld- og Brændofret, men formoder, at der ved Takofret snarere brugtes en Lovprisning. Om det sidste kan der vel tvivles, da Takofret ogsaa er sonende ligesom de andre; men det bragtes i ethvert Fald først efter mere direkte Soningsofre, idet Rækkefølgen ved sammensatte Offerhandlinger var: Skyldoffer, Syndoffer, Brændoffer, Tak­ offer, Madoffer1). En Syndsbekjendelse har altsaa hørt til Ofret, da et Brændoffer altid hørte til Offerhandlingen2). Efter Haandspaalæggelsen fulgte S l a g t n i n g e n (nzptTJ!), hvor unødvendig Pine blev undgaaet. Den skulde ved Brænd-, Synd- og Skyldofre finde Sted ved Nordsiden af Alteret Lev. 1, 11. 6, 18. 7, 2 , medens efter Talmud Takofret ogsaa slagtedes andre Steder i Forgaarden; dog vare hele Menig­ hedens Takofre ligestillede med de førstnævnte. Nordsiden maa formodentlig symbolisere det alvorlige og glædeløse ved Dyrets Død, idet "jiES betyder Norden som den dunklere Mid­ natsside. Jf. Tholuck S. 90 og Oehler i Realencyklopådie. Den ofrende slagtede selv; dog krævedes det ikke strængt, men kunde f. Ex. ved Paasken overlades til Leviterne (2 Krøn. 35 11); Fremførelsen og Haandspaalæggelsen var jo allerede en Tilkjendegivelse fra hans Side. Hvad betød nu Slagtningen ? »Die Bedeutung derselben kann nicht zweifelhaft sein. Denn der Tod ist . . . schon nach 1 Mos. 2, 17. 3, 19, vgl. Ps. 90, 7 ff. der Siinden Sold«, svarer Philippi, 252. Skjønt »manche«

*) N ogle Steder nævnes Brændofret før Syndofret, f. Ex. Num. 6, 14, men V . 16 kommer det sædvanlige. Jf. D illm ann til Stedet. 2) Nærmere om Bønnerne ved Haandspaalæggelsen hos Outram 166 ff.