BorchsKollegiums_1889

208

L. Glahn.

En Modifikation heraf er Dillmanns Forklaring, at der tænkes paa Freden mellem Deltagerne, altsaa Venskabsmaaltid, hvilket han støtter paa 7, n , hvoraf skal fremgaa, at der ogsaa gaves ET'abu} fQT, der ikke var for Herren, men blot en Slagtning, for­ bunden med et Venskabsmaaltid. Selv om saa var, maatte dog her, hvor det er for Herren, dette Offerhensyn ligge i Navnet, hvilket bestemt ses af de tre Underafdelinger Kap. 7, 12. 16, nemlig pnifi Fovprisningsoffer (Takofret i snevrere Forstand, for Velgjerninger, Herren har vist imod en), T75 Løfteoffer (som er Takken for en Glæde, man beder om, eller for Afvendelsen af en Ulykke, man har frygtet eller endnu kunde frygte, jf. Dom. 20, 26. 21, 4. 2 Sam. 24, 25) og m “3 Frivillighedsoffer (hvor Takken er Hjærtets Ytring uden saa bestemte Anled­ ninger). Begrebet Tak og Erkjendtlighed mod Herren er alt­ saa let at gjennemføre ved alle tre A rter; derfor er den tredje Oversættelse af □’ftfUj ¡"137 ved Takoffer (Luther) vist den rigtige, jf. Josefus’ d-vata /aQioT^Qta, Bähr og mange andre. Ordet afledes da af Piel og denne Opfattelse bestyrkes ved Ud­ trykkene “773 aVjj SI. 22, 27. Hos. 14, 3 og rn ifi aVdi SI. 56,13. Medens Mad- og Drikofret og Offermaaltider snarest have en Del Fællesskab med de andre Folks Skikke, saa vidt det forskjellige Gudsbegreb tillader, var allerede Brændofrets cen­ trale Stilling ejendommelig. Mosaismens P'orskjel fra Heden­ skabet viser sig særlig i den Alvor, der gjøres af Guds Hellig­ hed. Derfor er det i sin Orden, at der her findes en tilsvarende Følelse af dens Ukrænkelighed og en Trang til at forsone den, som Loven imødekommer ved den sidste Klasse af Ofre, Synd­ ofret og Skyldofret, der med et fælles Navn kunne kaldes Son- ofrene, som kulminere i den aarlige Forsoningsdag. I en Sam­ menligning med Parsismen kalder Schürer, der anerkjender dennes Dybde i Syndsbevidstheden, Sonofret »die zarteste Blüte des alttestamentlichen Opfercultus« (Riehms Handwörterbuch, 1172). Dets Fortrin er, at det paa en Gang fastholder, at noget maa træde imellem Gud og Mennesket, og dog ikke tager sig ud som noget, der virkelig kan gjøre Skaden god, som Selvpinsler,