BorchsKollegiums_1889

Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultas.

209

Menneskeofre o. 1. Det gjælder heller ikke Afvendelsen af Skæb­ nen, men Skylden, og Loven opdrager til at følge dennes Fo r­ grening ind i det mere skjulte. Der skjelnes mellem r i t ‘¿rr S y n d ­ o f f e r Lev. 4, 1—5, 13 og □låit S k y l d o f f e r Lev. 5, 14—26. Forskjellen mellem disse har længe hørt til det mest usikre, men synes nu navnlig ved Riehms og Rincks Undersøgelser at have faaet tilstrækkeligt Lys. Først er det klart, at 5 , 1—13 ikke hører til Skyldofret, som Båhr, Philippson, Hofmann og Philippi antage, fordi Ordet QlTit forekommer V. 6; men samme Vers og de andre Steder i Stykket, hvor Ofret tydelig nævnes, kaldes det nsrjfi; OUJit V. 6 betyder den Skyld og Bøde, der er Følgen af Synden, ligesom 4,3 »til Skyld for Folket«. Det er nødvendigt at regne Stykket til det foregaaende, thi V. 14 kommer først den sædvanlige nye Overskrift; det er ogsaa det naturlige Tillæg til 4 : Exempler paa Syndoffertilfælde og visse Lempelser skulle føjes til. Forskjellen i Indhold ligger allerede tildels i Navnene: ved njTJh tænkes paa Synden selv og den Urenhed, den medfører; ved □'¿jx paa Skylden (culpa) og Er­ statningspligten som et nødvendigt Moment i Soningen. Dertil svarer, at Blodets særegne Brug er charakteristisk for det første, men Offerdyrets Vurdering af Præsten og FyIdestgjøreisen be­ tegnende for det sidste, saa at de egentlige Alterhandlinger her træde noget tilbage og det retslige stærkere frem, baade fra den ofrendes Side og fra Guds Side ved Præsten som Re­ præsentant. Ved Skyldofret drejer det sig da ogsaa om Kræn­ kelse af theokratiske Rettigheder, en byq (V. 15) mod Herren eller Pagtsfolket, men med noget undskyldende ved sig. V. 15 —16 tales om Forseelse ved Aflevering af Ting som Tiende og Førstegrøde; V. 17—19 er det dunkleste, da det paafaldende ligner 4, 2; men Forskjellen ligger i Sammenhængen; det er en eller anden Forgribelse (Wo) mod Herrens Rettigheder, maaske tvivlsomme Tilfælde, hvor man havde en urolig Følelse af saa- dan Skyld; det kaldes i den jødiske Tradition derfor »et svæ­ vende Skyldoffer«, ■’“bi-i SU5N. Det sidste lille Afsnit V. 20—26 indeholder bevidste Overgreb mod fremmed Ejendom, hvor