BorchsKollegiums_1889

L. Glahn.

206

I Lev. i —7 omtales fem Slags Ofre. Der begyndes Kap. i med det anseligste, B r æ n d o f r e t , der bragtes hver Morgen og Aften (Ex. 29, 38) som det regelmæssige Offer, og som over­ hovedet var det ældste og det, der fuldkomnest udtrykte Ideen om Hengivelsen til Gud, idet man her brændte a l t ; det fandtes ganske vist ogsaa hos andre Oldtidsfolk, men mere sporadisk, medens det i Jødedommen var saa fremherskende, at Theofrast fejlagtig siger, at Jøderne holdt ikke Offermaaltider, jf. Dill- mann 389. Lev. 1 viser, at Oxer, F aar og Geder (Handyr) eller Turtelduer og unge Duer anvendtes; ved den regelmæssige Gudstjeneste var det et Lam Morgen og et Lam Aften. Dets Navn er der næppe med Ewald (64) og Schultz (342) skal afledes af et fingeret biy brænde, men, som Udtrykket riby iibyn tyder paa, af nby stige op , altsaa: det, der stiger op mod Himlen i Offerrøgen, eller: det, der stiger op paa A lteret; vel er ingen af Delene charakteristisk for dette Offer i Modsætning til de andre, men derimod nok charakteristisk for Handlingen i og for sig; da andre Ofre fremkom, er Navnet saa blevet bi­ beholdt om dette ældste Offer; »det, som stiger op«, nemlig fra Alteret mod Himlen, er det naturligste og stemmer med de flestes Opfattelse. Kap. 2 omtales nnya M ad o ffer, fint Hvedemel eller Bagværk eller ristet Korn, med Tillæg af Olje, Røgelse og Salt, hvilket sidste hørte til alle Ofre (jf. Mk. 9, 49) paa Grund af dets bevarende Kraft, »Pagtssalt« Lev. 2, 13, almindeligt Sym­ bol ogsaa hos de andre Oldtidsfolk (mola salsa); derfor tales og­ saa om en ubrødelig Pagt i Udtrykket »en evig Saltpagt« Num. 18, 19, jf. 2 Krøn. 13, 5. Olje og Røgelse ere forædlende Ingredienser. I Modsætning til Saltet, der krævedes, vare Surdej og Honning bandlyste fra Alteret Lev. 2, 11—12, medens Honning hos andre Folk netop var yndet ved Offer­ tjenesten. Begge ere gjærende Stoffer (af irs'i, Honning, dannes i Talmud Verbet blive gjærende, blive sur), hvortil Tanken om det, der fordærves, knytter sig, saa de blive Symboler paa det urene, jf. Ex. 12,15. 1 Kor. 5,6 ff. Lk. 12, 1. Andre ville, mindre sandsynlig, ved Honning tænke paa det søde og sanse-