BorchsKollegiums_1889

Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus.

til de dernævnte hellige Ting. Jf. ogsaa Mal. i, 8, hvor Ofrene og Gaver til Landshøvdingen sammenlignes. Ved det bibelske Offerbegreb er det bestandig Hengivelsen til Gud, der tænkes paa, medens det i det moderne Sprog, parallelt med det fra det kirkelige Sprog laante »Martyr« , hyppig bruges i svagere og mere abstrakt Betydning om Hengivelse i Gjerning for et højere Formaals Skyld (ofre alt for Fædrelandet) eller blot med Tanken paa uforskyldt Lidelse (et Offer for en Forfølgelse). I Bibelen bruges det derimod stadig religiøst. Men Begrebet maa be­ stemmes nøjere. Ganske vist godkjender n. T. og allerede Sal­ mister — Profeter Aandeliggjørelsen af Ofret til at omfatte endog hele Livet, blot under afgjort religiøst Synspunkt, men Udgangs­ punktet er dog de bestemte, egentlige Kultushandlinger, hvori en Gave overgives til Herren. Derfor er Ewalds Offerbegreb altfor ubestemt og omfattende, naar han i Alterth., 32 definerer det som »die selbstanstrengung des menschen durch ein auszerordent- liches thun die Gottheit selbst wie berühren und zu sich ziehen zu wollen«, hvorfor han til »dieses hauptstück aller Religion« regner 1) Ejendomsofre, derunder Bord- og Ildofre og de simple hellige Gaver, 2) Faste, Naziræat og Omskærelse som en Slags Smertesofre, og endelig 3) Sabbathen som et Öfter af Tid og Kraft. En moderatere Bestemmelse af Offer giver Cave, der vel S. 82 gaar ind paa Ewalds Betragtning, men dog i Praxis holder sig til sin Definition fra S. 26 f.: a gift to God, a surrender of what has cost the offerer something, hvorved han beholder Ewalds hele første Klasse. Dette er i Overensstemmelse med Ordet som bruges om Gaver til Helligdommen, selv om de ikke bringes paa A lteret, saaledes F'ørstegrøde af Honning og Surdej Lev. 2, 12, Krigsbytte Num. 31, 5°» Vogne med Forspand Num. 7, 2, Redskaber af Guld og Sølv Num. 75 13^*1 ogsaa Gaven af Vedet Neh. 10, 35 ('i?'!1)? nornen actionis), der ikke er en Altergave, da dets Brug paa Alteret jo kun er Middel, ikke noget i sig selv. Men Tanken i "¡Sni? maa dog være klarest udtrykt i de Gaver, der bringes paa Alteret; thi