BorchsKollegiums_1889

202

L. Glahn

som i det unøjagtige Udtryk, at Christus har forsonet Menne­ skenes Synder. Jf. Listov, 321—22. Ritschl mener S. 200, at Ordet »siihnen« tjener kun til at stifte Forvirring; men det maa tværtimod kaldes en god Gjengivelse og forsvares af Riehm S. 87 f. »Sünen« betyder ifølge ham oprindelig: at skaffe det rette Forhold igjen, enten ved Dom (sonan i det gamle Sprog = dømme) eller ved, at Straffen lides (Forbryderen soner sin Skyld), eller ved Fredsstiftelse (f. Ex. mellem Ægtefolk). Anvendt paa Forholdet til Gud er det altsaa: at bringe det ved Synden for­ styrrede Forhold tilbage, jævne Misforholdet, bringe til Enig­ hed. Og naar Sprogbevidstheden med Soning sammenknytter Forestillingen om, at der ogsaa for Gud indtræder en Foran­ dring i Forholdet, ja endog tænker paa en stedfortrædende Lidelse eller Fyldestgjørelse, da er ogsaa dette, siger Riehm, i Overensstemmelse med “53. Vi gaa nu, efter at have berørt Soningens ethiske Forud­ sætninger, Ofrets centrale Stilling og Soningsudtrykket, til det nærmere om Ofret som Soningsmiddel. Ordet Offet kommer af det latinske offerre, at frembære, nemlig Gaver, og samme Betydning ligger i det græske ngoocpogd. Hertil svarer ganske sihitt af r ø at give, som i det rituelle Sprog har faaet den techniske Betydning af ublodigt Madoffer, men i det daglige Sprog har beholdt sin almene Betydning Offer­ gave, saaledes Gen. 4, 4. 1 Sam. 2, 17. Tanken heri er altsaa: en Gave til Gud. Det samme er Betydningen af det Ord, som i Offersproget blev Fællesnavnet for Ofrene, nemlig -p ip at 5 -npii bringe nær. Det er ikke noget, som bringer den ofrende nær til Herren, (Bahr, 198), men det, som bringes nær, jf. Num. 9 i x3 > LXX oversætter det stadig doigov, Gave, hvortil svarer i n. T. Mk. 7, 11. Mt. 5, 23 f. 8, 4. 23, 18 f. Derimod ligger det i Sagen selv, d. v. s. Herrens Modtagelse af Gaven, at den ofrende nu opnaar Adgang til Gud. Tanken om en Gave til Gud ligger ogsaa i 'ih'p n t o Ex. 28,38, idet ogsaa Ofrene høre