BorchsKollegiums_1889
202
L. Glahn
som i det unøjagtige Udtryk, at Christus har forsonet Menne skenes Synder. Jf. Listov, 321—22. Ritschl mener S. 200, at Ordet »siihnen« tjener kun til at stifte Forvirring; men det maa tværtimod kaldes en god Gjengivelse og forsvares af Riehm S. 87 f. »Sünen« betyder ifølge ham oprindelig: at skaffe det rette Forhold igjen, enten ved Dom (sonan i det gamle Sprog = dømme) eller ved, at Straffen lides (Forbryderen soner sin Skyld), eller ved Fredsstiftelse (f. Ex. mellem Ægtefolk). Anvendt paa Forholdet til Gud er det altsaa: at bringe det ved Synden for styrrede Forhold tilbage, jævne Misforholdet, bringe til Enig hed. Og naar Sprogbevidstheden med Soning sammenknytter Forestillingen om, at der ogsaa for Gud indtræder en Foran dring i Forholdet, ja endog tænker paa en stedfortrædende Lidelse eller Fyldestgjørelse, da er ogsaa dette, siger Riehm, i Overensstemmelse med “53. Vi gaa nu, efter at have berørt Soningens ethiske Forud sætninger, Ofrets centrale Stilling og Soningsudtrykket, til det nærmere om Ofret som Soningsmiddel. Ordet Offet kommer af det latinske offerre, at frembære, nemlig Gaver, og samme Betydning ligger i det græske ngoocpogd. Hertil svarer ganske sihitt af r ø at give, som i det rituelle Sprog har faaet den techniske Betydning af ublodigt Madoffer, men i det daglige Sprog har beholdt sin almene Betydning Offer gave, saaledes Gen. 4, 4. 1 Sam. 2, 17. Tanken heri er altsaa: en Gave til Gud. Det samme er Betydningen af det Ord, som i Offersproget blev Fællesnavnet for Ofrene, nemlig -p ip at 5 -npii bringe nær. Det er ikke noget, som bringer den ofrende nær til Herren, (Bahr, 198), men det, som bringes nær, jf. Num. 9 i x3 > LXX oversætter det stadig doigov, Gave, hvortil svarer i n. T. Mk. 7, 11. Mt. 5, 23 f. 8, 4. 23, 18 f. Derimod ligger det i Sagen selv, d. v. s. Herrens Modtagelse af Gaven, at den ofrende nu opnaar Adgang til Gud. Tanken om en Gave til Gud ligger ogsaa i 'ih'p n t o Ex. 28,38, idet ogsaa Ofrene høre
Made with FlippingBook