BorchsKollegiums_1889

201

Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus.

bolik, saa at Ofret uden den bliver en torn Skal. Profeternes Polemik er Bekræftelsen herpaa. I denne afværges tillige den Misforstaaelse at gjøre Betingelserne til Grunden selv. Resul­ tatet er, at Soningen er en fri Naadeshandling a f Gud, som gjælder Synden, saa at baade i religiøs og ethisk Henseende Tankegangen intet fejler, hverken saaledes, at udenfor Kultus Gud opfattes som den vilkaarlige, eller saaledes, at i Kultus Synden opfattes som noget fysisk og underordnet. Hvor langt Offersoningens V irkning gaar og Ofrets Ufuldkommenhed, skal senere optages igjen. Endelig have begge Rækker samme F in ­ hed i Følelsen overfor Gud, charakteristisk for Aabenbarings- religionen, medens Hedenskabet uden S k y bruger Udtrykket, at Mennesket forsoner Guderne: IXaoneo&ai 'Ad-rjvrjv, deum propi- tium facere eller placare deos, stærkest hos Inderne, hvor Bønnen (brahma) tvinger Guderne, saa at de skjælve for den, hvorved den selv ophøjes til øverste Guddom. Ordet er i den danske Bibeloversættelse (1 8 7 1 ) en Række Steder g jen g ive tved »gjøre Forligelse«, nemlig hvor der tales om Kultus og i lignende T ilfæ lde, hvor en Mellemmand forekommer (E x . 3 2 , 30. Num. 25 , 1 3 - 2 Krøn. 30. 1 8). Dermed tænkes paa de to P a rte r1). Ellers oversættes det »sone« eller ved dermed beslægtede Udtryk (Deut. 2 1 , 8. SI. 7 S1 3 ^ 'J er- 23), og det er da Synden, Bruddet med Gud, der tænkes paa; oftest er Gud Subjekt. »Sone« afvexler med det noget stærkere »udsone« ( & . 22, 14), eller undertiden det noget svagere »forlade« (SI. 79, 9), eller endelig »forsone« (Es. 47, 1 1 ), »give Forsoning« (Ez. 1 6 , 63) og et Par Gange i Kultus »gjøre F o r­ soning« (Ez. 45 , 1 5 . 1 7 ; ved disse Ord henledes Tanken paa den fornærmede Part, idet »forsone«, naar det bruges koirekt, har en Person eller Personifikation (forsone ens Vrede) til Objekt, denne sidste Gruppe er at forstaa = forsone med Hensyn til,

') Jf. det engelske atone og atonement, af a t— one, se Skeat, Etymological Dictionary 1882.