BorchsKollegiums_1889

L. Glahn.

196

Gudstjenestens, ogsaa Forsoningens, dybe Symbolik (om man end kan være i Tvivl om hans Resultat med Hensyn til For­ soningen). A t Kultus var Hjærtet, hvorfra Livet udgik, ses af Lovgivningen selv, hvor der dvæles omhyggelig ved Tabernakel, Præster og Leviter, Ofringer og Renselser, Sabbather og Fester. Og i Folkets Historie er det gudstjenstlige Liv med Jahve boende i sit Folk Kilden til Skildringer af Jerusalems Herlig­ hed som SI. 46. 48. 87. 122 eller Sørgesange over Ødelæggelsen som SI. 137 og i Klagesangenes Bog; eller til Glæde over Helligdommen selv som SI. 27, 4. 65, 2. 73, 17, og Længsel efter den SI. 42—43, 63, 2. 84, 4. Jf. Udtryk som »den hel­ lige Stad« Es. 48, 2, »Herrens Stad« SI. 101, 8. Derfor gjaldt det ogsaa som et af de tungeste Slag, da Offertjenesten under Jerusalems Belejring af Romerne Aar 70, efter at Hungersnøden forlængst var stegen til det højeste, endelig maatte indstilles1). Endnu et indledende Spørgsmaal om Ofrenes Værdi maa i Korthed omtales, nemlig deres O p r i n d e l s e . I og for sig ere Ofrene ikke utænkelige i Menneskets Uskyldighedstilstand, i alt Fald ikke de ublodige Gaver, ere vel ogsaa opstaaede spontant som en umiddelbar religiøs Ytring ligesom Bønnen; men den Følelse af Adskilthed fra Gud, der ledsager Ofret i Tiden efter Faldet, har da ikke været tilstede. En af de senere Rabbinere, R. Jakob, siger i Følelsen heraf: »Før Adam syndede, var han selv et Offer og behøvede derfor ikke Ofret; men efter at han havde syndet og følte Mangelen, der som Syndens Følge fandtes hos ham, vilde han udfylde denne og bragte der­ for Offer« (Tholuck, 81). Det første blodige Offer, der nævnes (Gen. 4, 4), sætte derfor mange i Forbindelse med Gen. 3, 21, hvor Dyrelivet første Gang hengives for at gavne Mennesket2). ‘) Schlirer, Gesch. des jüdischen Volkes im Zeitalter Jesu Christi (i, 233, 2den Udg. 1886). 2) Cave, 38 : That Abel slaughtered his lambs is proof positive on his conviction that for him the eucharistie offerings of Eden were not more, og 39 sættes det i Forbindelse med Gen. 3, 2 1, idet Cave betegner det som »a spiritual« eller »ethical discovery«, at Abel fandt paa at bringe et Dyr som Offer, fordi Guds første Naadeshandling havde været (formidlet paa en