BorchsKollegiums_1889

Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultys.

mann (275), at det forholder sig ikke saaledes, at Tilgivelse ikke kan udeblive, hvor der er Offerblod, og han føjer til: heller ikke saaledes, at Tilgivelse ikke kan faas uden Offerblod. Ogsaa denne Sætning er sand, naar man spørger om den sidste Grund, Herrens frieNaade; men paa Veien til den kommer man forbi Pagtslutningen, der skete ved Offer Ex. 24, 1 S, jf. SI. 50, 5 (Samler mig mine hellige, som have sluttet Pagt med mig ved Offer) og Zach. 9, n . Pagtsofret var deteneste, som aldrig gjentoges, det laa til Grund for hele Offerinstitutionen. Men, skjønt Ofrene vare selvfølgelige for den fromme Israelit, saa at de blive ved at bestaa i den ideale Messiasfremtid, er det dog forstaaeligt, at det religiøse Sind i Regelen gaar umiddelbart til Kilden i de højere, beaandede Følelser, som gjennemstrømme Salmister ög Profeter. Hermed er af sig selv givet, at Ofret er C e n t r u m i Kultus, som jo Kultusstedets hele Indretning ogsaa viser, men tillige, at Kultus trods alt det ydre og monotone deri er en Hovedside baade af Israels Lov og L iv *) og i Virkeligheden maatte op­ drage kolket til dybere Forstaaelse af hele Loven baade som Gave og Fo rdring2). Baade det rituelle, og hvad man kalder det moralske, ere Sider af samme Lov og gaa begge op i den Generalnævner, at alt i Israel er theokratisk o: direkte religiøst, baade Nationens og Individets Liv. Derfor er det paa For- haand usandsynligt, at Offerlovene ikke skulde have virkelig Be­ tydning for g. T.s religiøse Forsoningslære, som Schultz og Ritschl mene, skjønt den første S. 373 kalder Gudstjenesten »grossartig sinnvoll«, Overfor disse har det derfor Interesse at se, at Kalisch fra rationalistisk Standpunkt siger (44): The sacrifices form undeniably an indispensable part, nay a main pillar of the Mosaic theology. Jf. Delitzsch i Riehms Handwörter­ buch S. 1114 og især Bähr, hvis hele Værk er en Apologi for

') Hebr. 7, 1 1 , at paa Grundlag af Præstedømmet, hvis centrale Virk­ somhed er at frembære Gaver og Slagtofre for Syndén (5, 1), havde Folket faaet Loven. J) Smukt paavist hos Kalisch 36, 63, 204, 2 12 og Cave 173.