BorchsKollegiums_1889

Hans Olrik.

96

at hans efterladenskaber på Borchs kollegium i den anledning måtte undersøges, men de lånte bøger fandtes ikke, og det g ik ud over F riis, der måtte erstatte dem [). E t m eget stort tal a f konsistoriumssager angår studenternes g æ l d s forhold. D e t var intetsigende, når de akadem iske love påbød ikke uden nødvendighed at stifte gæ ld; nødvendigheden indfandt sig jo bestandig, da studenterne gennemgående var så fattige. A llerede tidligere havde regeringen søgt at begrænse det ved at forbyde kræmmere, øl- og vintappere at give nogen student eller skolediscipel højere kred it end 10 rd l.2) ; men der b lev g jo rt gæld nok endda. Povl R y tte r er atter her et godt eksempel, tre gange var han stævnet for gæ ld 3). D e t kan ikke undre, a tThom as v. W esten, der led så hårdt a f fattigdom , også er bland t de mange gældstævnede; han b lev døm t til inden 15 dage at betale sine 27 rdl. 2 for bøger, han havde fået på a u k tio n 4). A f Borchianerne er også et par bievne stævnede for gæld. D en om talte Lysholm skyldte således sin skrædder, Joh. A d o lf B eckm ann , en ret betydelig sum (50 HRzf 4 6 / 3 ) ; skrædderen fik lov at tage værdien i Lysholms efterladenskaber5). D e n megen gæld hørte sammen med den store f a t t i g d o m , hvorunder så mange studenter led, og selv om Borchianerne har været forholdsvis godt stillede, har de fleste dog kend t savn og nød. M en ved siden deraf har vi dog tegn nok på f l o t h e d ; dels blev der d rukket meget, dels havde studenterne lyst til at klæde sig elegant. A llerede tidligere havde Konsistorium m åttet træffe bestemmelser mod studenternes verdslige d ragt og p yn t; ‘ ) A. C. 1. Febr. og 17. Okt. 17 16 . — Hvad der i Badens univ. journ. 1797 s. 15 1 fortælles om en Borchianer, der blev extruderet, fordi han havde udsat og solgt en del af kollegiets bøger, gælder ikke denne tid. 2) Frdng. 29. Sept. 1685, Kbhvns dipi. V II 116 . Jfr. Åb. brev 17. Maj 16 4 1 (Matzen II 154). h Holbergiana a. s 4) Kons. retspr. 9. Dec. 1702. 5) Kons. retspr. 2 1. Sept. I 7 I 5 > .Kr- Domkopibogen 1702— 16. — Esaias Helt , der havde været alumnus, blev derimod kendt fri for sin skrædders fordringer (Kons. retspr. 20. Okt., 17. og 24 Nov. 1708).