BorchsKollegiums_1889

Borchs kollegiums historie.

97 man vilde tvinge dem til at gå sortklædte, hvad de også som oftest har g jo rt, og med den forhadte studenterkappe, der sammenlignedes med en hale (cauda) og skaffede studenterne øgenavnet Pércaudi. M en bestandig sporede man flothed og ødselhed i klædedragt, og det står i forbindelse med den da­ værende borgerstands hele levevis. N å r en jævn spækhøker kunde efterlade sig en hel sort dragt, en hel hvid dragt, en grøn kjole, en kallemankes brystdug med seks sølvknapper o. s. v., og nar noget mere velhavende borgere kunde efterlade sig en mængde hele d rag ter og klædningsstykker a f kostbart stof med guldbrokade, guldgalloner, fo rgyldte knapper og sø lvknapper1), så kan det ikke undre os, at der blandt skrædderens fordringer til Lysholm også forekommer i lod drejet sølv til i rdl. 4 1 dusin sølvvesteknapper 4 $ , 2 Vs alen fint blåt damask, blå silke o. s. v. — A t mange studenter viste luksus i klædedragt, hid­ rører fra deres higen efter at gøre sig bemærkede. Studenterne i København va r ikke ansete for noget ualm indeligt således som i småbyerne og i det hele ikke regnede for m eg e t2); des mere måtte akadem iske spradebasser derfor ved flot optræden søge at imponere folk og gøre ind tryk på det smukke køn. Man må nem lig ikke tænke sig alle studenter idelig hængende over bogen uden at bekym re sig om livet udenfor deres vinduer. Selv om selskabslivet ikke lagde videre beslag på dem i sammen­ ligning med nutildags, færdedes de dog meget ude; der er netop udtalt klage over, at de såre let lod sig forstyrre a f hoved­ stadens adspredelser og løb efter mønstringer, henrettelser, karu- seller »og andre spectacula ved hoffet eller i b yen «3).

A f studenternes hyppige optøjer må man ikke slutte, at de fik lov at føre et ubundet liv, som de selv vilde; tværtimod

!) 0 . Åielsen 102 ff. 3) Pontoppida7is skrevne udkast til fortsættelse af Annal, eccles. Dan. på d. st. kgl. bibliothek, N ykgi. saml. 737 (s. 2). 3) Smstds. 7