BispebjergHospital_1913-38

2 4 4

P aa Afd. A er in d til 1932 incl. anv endt Wohlgemuths modificerede Metode, derefter Fabricius—Mollers Modifikation, som p a a Afd. D er an v endt siden 1927 incl. De to M etoders T al kan som om talt sammenlignes direkte. Som p a ­ tologiske er ku n regnet Værdier over 256 ( Wohlgemuth) og over 300 ( Fabricius — Møller). H vo r D iastasurien er angivet i Journ alen ved to T al er k u n m edregnet det højeste. I. Pancreatitis acuta. (Incl. Nekroser og Hæmorrhagier). Denne Gruppe omfatter 38 Tilfælde. Heraf optraadte 14 Tilfælde som et akut Anfald under Forløbet af en kronisk Pankreatitis og omtales under Gruppe II. De resterende 24 Tilfælde var alle veri- ficerede, 10 ved Operation, 5 ved Sektion og 9 ved baade Operation og Sektion. I 2 Tilf. bestod Forandringerne af Ødem af Pankreas og Omgivelserne. I 11 Tilf. fandtes Fedtnekroser, i 7 Tilfælde fandtes Hæm orrhagi og i 4 Tilf. v a r der Suppuration m ed Abscesdannelse. E n Del af Tilfældene v a r dog B lan­ dingsformer. Hos 16 P tt. fandtes Galdesten og heraf hos 4 P tt. Choledochussten. Hos de resterende 8 P tt. fandtes hos 2 Ulc. ventr. eller duodeni. Af de resterende 6 oplyste 2, a t de i m ange A ar havde lid t af G aldestensanfald og af R esten v a r Galdevejene kun undersøgt hos de 3. Paa disse Patienter er udført 368 Diastaseundersøgelser a f Urinen d.v.s. gennemsnitlig ca. 15 Prøver paa hver Patient. Resultatet frem- gaar a f Tabel I. Tabel I. P ancreatitis acuta. P tt. D iastasetal 2 < 1 5 0 o 400 7 600 3 1024 2 1200 4 > 1200 1 2048 2 4096 1 32768 Ia lt 24 Som man ser, havde alle Patienter undtagen 2 positiv Diastase­ reaktion. Den ene a f disse Patienter blev først undersøgt 3 Døgn efter Sygdommens Begyndelse og havde tillige en udtalt Nyrein­ sufficiens (Blodurinstof 160 ). Den anden Patient blev først under­ søgt 14 Dage efter Sygdommens Begyndelse. Det vil sige, at alle Patienter med akut Pankreatitis, som kom til Undersøgelse inden der var gaaet 3 Døgn siden Sygdommens Begyndelse, havde 'patologisk Diastasuri. Man fandt desuden, at den patologiske Diastasuri maximalt varede indtil 16 Døgn efter Sygdommens Begyndelse. 8 Patienter fik for­ uden den primære Diastasuri senere atter Perioder med forhøjede Diastasetal, 1 Patient indtil 6 Gange med mellemliggende normale