BispebjergHospital_1913-38

241 fattelse, at den akute Pankreatitis som Regel og maaske altid ledsages af forhøjede Urindiastasetal. Schmieden db Sebening (1927) fandt, a t 80 % af de akute P ankreatiter gav positiv D iastasereaktion. Unger & Heuss (1927) har b erettet om positiv R eak­ tion i 31 af 33 Tilfælde. 1929 angav Wohlgemuth, a t ved 38 Tilfælde af Pan- kreasnekrose stilledes Diagnosen i 36 Tilfælde ved H jæ lp af D iastasereaktionen. Backer Grøndahl sam lede i 1930 fra hele Skandinavien 36 verificerede Til­ fælde, som alle gav positiv R eaktion. Skoog (1930) 16 verificerede Tilfælde alle m ed positiv R eaktion. Foged (1933) 60 Tilf. (28 verific.) hvoraf 59 Tilf. havde forøget D iastasuri. Den resterende P t. var først undersøgt efter, a t der var gaaet 3 Døgn efter Sygdommens Begyndelse. Beckmann (1936) h ar undersøgt 29 Tilf. Hos 23 v a r D iastasetallene 512— 16000. Hos 2 P tt. v ar Tallene 256 og 128, hos R esten norm ale; m en heraf v ar 3 først undersøgt, efter a t der var gaaet 3 Dage efter Sygdommens Begyndelse. Millbourn (1936) fandt forøget D iastasuri hos 11 af 13 akute P ankreatiter. Som det ses a f ovenstaaende, finder man næsten altid forhøjede Diastasetal ved den akute Pankreatitis. De Tilfælde, som ikke giver Reaktion, er som Regel først undersøgt flere Dage efter Sygdom­ mens Begyndelse, naar en evt. patologisk Diastasuri atter er svun­ det. Diastasuriens ofte korte Varighed er blevet stærkt fremhævet a f de senere Aars Forfattere {Skoog, Foged m. fl.) og er af stor Vigtig­ hed. Skoog fandt saaledes i et Tilfælde, at Diastasetallene allerede efter 1 y 2 Døgns Forløb atter faldt til under Grænsen for det patolo­ giske og meget ofte er Diastasetallene atter normale efter 3 Døgns Forløb. Hos Patienter, som først indlægges senere, eller hvor Under­ søgelsen først foretages efter dette Tidspunkt, kan man derfor ikke forvente at finde forhøjede Diastasetal. Ligeledes kan Prøven svigte ved Nyreinsufficiens. Hvad Diastasuriens Grad angaar er næsten alle Forfattere enige om, at denne er ganske uafhængig a f Lidelsens Grad og Udbredelse og ikke siger noget som helst om Prognosen ( Hegge , Bernhard, Skoog, Foged, Beckmann, Walzel, Mdhner o. fl.). Kusunoki har dog fundet, at ved experimentelle Pankreatiter hos Hunde tiltager Serums Dia­ staseindhold proportionalt med Sygdommens Grad. Den kroniske Pankreatitis har i mindre Grad været Genstand for Kirurgernes Interesse og de Undersøgelser, der foreligger over denne Lidelse er mere sparsomme. De fleste Forfattere er enige om, at man kun sjældent ser forhøjede Diastasetal her. Foged fand t ved 12 Tilfælde af kronisk P ankreatitis kun forøget D iastasuri i 4 Tilfælde og i Reglen ku n af beskeden Størrelse. Af 36 Tilfælde af subacute og kroniske P an k reatiter fandt Beckmann, a t D iastaseprøven gav positiv Reak tion i 2/5 af de undersøgte Tilfælde. Med Hensyn til den tredie store Gruppe — Pankreascarcinomerne — er Meningerne noget divergerende, hvilket tildels skyldes, at der ofte ikke skelnes mellem Tumorer udgaaet fra Pankreas og Tumorer ud- gaaet fra Papilla Vateri og de extrahepatiske Galdegange. Det Antal Undersøgelser, som foreligger i Litteraturen, er ikke stort. 16