BaadhWinther_1717-1917

I

591953478

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

FIRMAET BAADH &WINTHER GENNEM TO HUNDREDE AAR 1717 1917

KØBENHAVNS RÅDHUSBIBUOTHC

17

17

17

1-9

FIRMAET BAADH&WINTHER GENNEM TO HUNDREDE AAR 1717 1917

HISTORISK FREMSTILLING AF OTTO ANDRUP MAG. ART., MUSEUMSINSPEKTØR

F. E. BORDINGS BOGTRYKKERI

I Aaret 1717, den 6. December, mødte Isenkræmmer­ svend P e t e r B a a d h frem paa Urtekræmmernes og Isenkræmmernes samt Sukkerbagernes Compagnihus paa Østergade; han beviste Oldermanden i Lauget, at han havde tjent sine fulde 7 Aar som Lærling i Chri­ stine, Salig Johan Ahlsteens, Isenbod og mere end de bestemte fire Aar som Svend ; han betalte de fastsatte 25 Rdl. som Indskud i Compagniet, desuden 4 Rdl. til Ligklædet og noget til de fattige i Lauget, hvornæst han aflagde og underskrev følgende Eed: „(Bfiier ^o tn 3^3 QJnberfcljrerene Tfyavtv (XW rei bei Botftig Uremnter Compagnie QØegierrenbe, ba er bei mig af Compagniefo Cfbermanb og (Bfbfie QØerifgei og iiftabi meb cilfb (Keiitgßeb og frißeb, fom ünb ere Compagnie QØrøbere Tfyavtv ai (Ttpbe, (Bfiier lEjanø Rongf. QTlapl afternaabigfie (prerifegier og oRriicfer ubj afte QYlaaber formefber. © a (Bfiierfom teg er nu tnbiagen ubj Compagniei, |i>aa forpftgier teg mig nu og t afte iieber ai ßofbe Baug og Baugø (Reiiigljeb, |s>aa og gire og QØeiafe, flniø iif Compagnie^ frem iarf paa ßubei efter $er (Bfiier ßanb paa Bpbenbiø rorbe, uforirpbefig og uben (Tlogen QUobfigeffe ubj nogen QTlaabe, og efterø i afte iieber ai ßerife Cfbermanben og be (Bfbffe, ^ om nu er effer ßer efiier ßorn? menbiø rorber, iif Børftg (Refpeei og £pbig$eb, og mig, inben Com? pagniei} © ø r r e ^>aa Ø e f fom uben forre, i afte QfTlaaber anfiifte ^ om (Ben aerftg Baugø QØrober Q30eft (Bgner og anfiaaer og forßofbe mig (Bfiier Baugø Jtriicferneø Bpbeffe |i)aa fremßt ieg agier Conti pagniei^ friijeb ai (Tlpbe og ßeßofbe. © e ii iif QØeftrefiieffe ieg bei veft QØeiencfti meb (Bgen 3E)aanb unberfcijreren ü cium 'KiøBenØarn (peier Q&aab#“ b. 6 . ©ecemßr. Jlnno 1 7 1 7 .1 1 Laugets Inscriptions Protokol p. 54. Kgl. Bibi. Ny kgl. Saml. Folio Nr. 382 ab. VIII.

Samme Dag mødte han for Københavns Magistrat, opgav, at han var født i Ystad i Skaane, og erhvervede sig Borgerskab .1 Saaledes blev Peter Baadh -fuldt lovmæssig Isen­ kræmmer i København , og den Forretning, hvis Inde ­ haver han siden hin 6. Dec. 1717 var, lever endnu i Firmaet »Baadh og Win thers Efterfølger«, om end ingen af hans Efterkommere længere har Del deri. ISENKRÆMMERNES STILLING VED AAR 1700 At være Isenkræmmer var dengang noget andet end nu. Hvor store Forho ldene i København end var, sam­ menlignet med de om liggende Stæder, var de dog ganske smaa, betragtede med vore Øjne. Regeringen havde en dobbe lt Interesse overfor Handelen, dels at hindre Prisernes Opskruelse, hvad der let vilde ske, naar Handelen monopo liseredes paa enkelte Hænder, dels paa den anden Side at værne de Handlende m od for megen Konkurrence ; thi saa vilde Kræmmerne for­ armes og deres Skatteevne nedsættes. Desuden vilde man da kun finde faa Handelsmænd, som var genegne til at sætte Penge i den hjemlige Fabriksv irksomhed , og efter Datidens financielle Statsidé, Merkantilismens, Grundsætninger var det den største Lykke for en Stat, om den inden for sine Grænser kunde fabrikere de flest mulige Nødvendighedsartikler. Det landsfaderlige Forsyn søgte derfor at gennem ­ føre et System, hvorved de bedste Betingelser skabtes for de enkelte Led i Produktionskæden. Handelsmæn- dene, som bragte Raastoffer ind i Landet, støttedes og skærmedes mod ubillig Konkurrence af tilfældige hand ­ lende, som havde grebet og udnyttet en enkelt Chance; men de maatte paa den anden Side ikke sælge en detail til Haandværkerne, det var Kræmmernes Sag. For at hindre, at disse indbyrdes op b ød en Vare, anordnedes det, at den først skulde tilbydes hele Kræmmerlauget til en bestemt Pris, hvorefter de enkelte Med lemmer kunde forsyne sig derfra. Haandværkerne købte Raa- 1 Raadstuearkivet, Borgerskabsprotokollerne.

'MybL

Peter Baadhs Laugsløfte.

materialerne hos Kræmmerne og maatte deraf udføre, hvad der bestiltes hos dem, men i Reglen ikke arbejde til Lager og holde Bod med deres Fabrikater; hvad de kunde producere mere end det bestilte, skulde de tilbyde Kræmmerne til en rimelig Pris, da disse ofte havde Privilegium paa Eneforhandling. F o r at de handlende nu skulde være i Stand til at modtage Haandværkernes Varer og imødegaa Risikoen ved deres Oplagring, gjaldt det atter om at hindre, at Smaahande lsmænd , Om løbere og fremmede »Liggere« gik dem i Næringen. Derfor maatte kun Med lemmer af Lauget holde Bod, og Omløbere straffedes uden Barm­ hjertighed med Bøde og Varernes Konfiskering. Kom udenlandske Handelsfolk med Varer her til Staden, fik de ingenlunde Lov til at sælge til Private, men maatte henvende sig til Oldermanden, som saa lod deres Varer oplosse i et Kammer paa Compagni- huset og satte en forsvarlig Hængelaas for Værelset. To Gange om Ugen b ilodes det dem at ho lde »Tønne- dag« fra 8 til 12 og fra 1 x/2 til 7; da kunde Laugsbrø- drene indfinde sig og købe. Men for nu at paase, at ingen privat Forbruger direkte købte af dem, fik to Laugsbrødre Ordre paa til Stadighed paa Tønnedagene at være nærværende i Lokalerne. Naar Kammeret om Aftenen lukkedes, overbragtes atter Nøglerne til Older­ manden. Ser man hen til Markedets Lidenhed — og Laugsprotokollerne viser, at de fremmede kun bragte Smaapartier herop, en eller to Kister »skaarne (slebne) Glas«, et Par Kurve Krukker, et Fad Snustobak, en Del Isenkram o. s. v., — forstaar man, hvilke Omkost­ ninger der maatte løbe paa disse Varer. Saadanne Privilegier vil altid være tilbøjelige til at skabe Utilfredshed. Naar da Folk til Kancelliet bekla­ gede sig over, at de holdtes ude fra Laugene, naar Pris­ fordyrelsen syntes for stor paa de enkelte Mellemled, eller naar der, om man saa maa sige, gik for meget »Embedsvæsen« i Laugene, kunde Regeringen under­ tiden indskrænke eller gaa udenom det lovede Mon o ­ pol, ja endog gribe til det drastiske Middel helt at ophæve Laugene. Var der saa gaaet nogen Tid, og de

9

tidligere rigeligt skattende Handelsmænd forarmedes i den haarde Konkurrence og klagede deres Nød for Kancelliet, og naar det viste sig, at de ny opdukk ende Kræmmere ad ukontrolable Veje vidste at forsyne sig med udenlandske Varer, i Stedet for at købe de indenlandske Produkter fra de af Staten støttede Fa­ brikker, som derved kom i vanskelig Situation, be ­ gyndte man atter at haandhæve Privilegier eller danne nye Laug, idet man gik ud fra, at Laugsbrødrene ved deres priviligerede Stilling havde for meget at risikere, om de optraadte mod Regeringens Bestem­ melser. I København var saaledes »Det store danske Kjøb - mands Compagn i« , som sammenfattede baade K ø b ­ mændene, de almindelige Kræmmere og Vandsni- derne (Klædekræmmerne), bleven stiftet 17. Dec. 1651, men det sygnede hen, da Kong Christian V 1681 o p ­ hævede Laugene. Da imidlertid de handlendes Klager tog til, slog Regeringen om og oprettede nye Laug; saaledes gaves 10. Juni 1693 Laugsartikler for »Urte­ kræmmer-, Isenkræmmer- og Sukk e rbage r -Lauge !«, hvorved Detailhandelen i disse Fag indskrænkedes til Laugsbrødrene. Artiklerne giver nøje Anv isning paa, hvad Isen­ kræmmerne maa handle med og har Eneret paa. Det er foruden de Artikler, som man venter at finde i enhver veludstyret Butik, mange andre Sager, som nu kun findes i Specialforretninger, saa Boderne maa mest af alt have lignet Nutidens Landsbyboder. Til isenkræmmervarer henregnedes f. Eks. al Slags Papir og Skriverekvisiter, Vaaben, Skatolier og Skrin, Hægter og Maller, Jernkakkelovne, Naale, Instru­ menter, Strenge, Børster og Kikkerter. CHRISTINE, SALIG JOHAN AHLSTEENS ENKE, HENDES GAARD OG ISENBOD Da de nye Laugsprivilegier 1693 blev givne, blev først de Detailhandlere Med lemmer af det nye Compagni, som havde været indskrevne i det gamle. Blandt disse var

10

Christine, salig Johan Ahlsteens Enke, idet Manden den 8. Februar 1666 var indtegnet som Medlem. Vel var han forlængst død, men Laugsartiklerne bestem te udtrykke­ ligt, at det skulde, en efterladt Hustru »uforment være Handel at drive, saa længe hun Sidder ugift og sig ær- ligen fo rho lder« , og de Former, hvorunder Handelen dengang blev drevet, synes at have været saa fred­ sommelige , saa fri for store Dispositioner og kraftigere Initiativ, at Forretningerne saamænd ikke kom til at stagnere kendeligt, selvom en ældre, med Faget ret ukendt Kvinde kom i Spidsen derfor; end mindre naar de havde en vel udlært Svend eller ældre Dreng til Bi­ stand. Det er saaledes saare karakteristisk, at i Aaret 1698, da København ialt havde 10 Isenkræmmere, var fire af dem Enker og alle bosatte paa Amagertorv, nem ­ lig foruden Christine, Salig Johan Ahlsteens, ogsaa Jo ­ han Miillichs, Hans Cracowitzs og Markus Kurtzs Enker. Forretningen laa altsaa paa Amagertorv, Matrikkel- numm e r Strand Nr. 51, hvilket er den Gaard, Amager­ torv Nr. 21, hvor nu Ekviperingsfirmaet Brønderslev og Lohse har Lokaler. Johan Ahlsteens Enke har haft Fo r ­ retning i Stueetagen, og at hun ejede Stedet, kan man se af, at hun 1. Marts 1681 i Brandkompagniet indskriver den Gaard, hun selv ibor, paa Amagertorv, lige ud for Helliggejstes K irke .1 Da Gaarden var en stor, grund ­ muret E jendom , og Grunden gik helt ud til Læder­ stræde, og saaledes var en værdifuld Besiddelse, skulde man tro, at hun hørte til Laugets rigeste Medlemmer. Undersøger man derimod Skatteruller og Indkvarte­ ringslister, viser det sig, at hun snarere regnedes blandt de smaa end de store Købmænd . Da for Eksempel Laugene skal betale til Børne- og Pesthuset 1698, sæt­ ter Urtekræmmerlaugets Med lemmer sig i Skat for aarlige Bidrag fra 8 Bdl. til 4 Mk.; Johan Ahlsteens Enke sættes kun til 1 Bdl. 2 Mk .2 I Virkeligheden var Forretningen vist næppe omfat­ tende, og at den var i Tilbagegang kan man slutte deraf, at Oldermanden og de seks Ældste den 31. Januar 17013 1 Københavns Diplqjmatarium III, S. 7(56. 2 Laugsprotokol I 146 b. 3 Laugsprotokol I 221. 11 I

traadte sammen for at træffe en Afgørelse, idet »Chri­ stine Sal. Johan Ahlsteens Svend, naufnlig Peter Hasten, begierte at v inde Compagniet« (d. v. s. blive optaget i Lauget), skønt han ikke havde været Svend sine fulde fire Aar. Han angiver da, at han har faaet Afsked til Paaske paa Grund af de slette Tider og ikke har kunnet faa Kondition andetsteds i Byen. Man kom i Lauget til den Beslutning, at Laugsbuddet skulde sendes til Enken for at forhøre, hvad hendes Vilje i Sagen var.

Amagertorv, set mod Østergade, i 18. Aarhundrede. Tegning af J. J. Bruun 1756 (Frederiksborg).

Da hun »lod samptlige Hilse, at hun war med hannem wel tilfreds og wilde ønsche, at det motte gaa hannem we ll« , bevilligedes hans Andragende. Men for at faa det fulde Overb lik over den Ahlsteen- ske Isenkræmmerretning og dens Skæbne, maa vi dvæle ved Forho ldene paa Amagertorv i Slutningen af 17. Aar­ hundrede. Torvet var ikke blot en af Byens bedst be lig ­ gende og centraleste Pladser, men hørte tydeligvis, nær Slottet, til de anseeligste Kvarterer og var beboet af for­ nemme adelige, Embedsmænd , Læger, Professorer og S torkøbmænd . Gaardene var store Stenhuse, og Grun­ dene strakte sig som oftest helt ud til Læderstræde. Det var gamle Adelsgaarde. Det er oven for omtalt, at »Johan

12

Ahlsteens Enke« 1681 ejede Gaarden Nr. 51 ; ikke desto mindre kaldes Gaardens Ejer i alle officielle Skatterul­ ler fra Slutningen af 17. Aarhundrede for Bertel Bi- schopffs Enke. Vi k omm e r her ind paa kendt Grund ; thi Bertel B ischop ff og hans Gaard havde spillet en vis Bolle i København . Han har sikkert været Søn af S torkøbmanden Hen­ rik Bischopff, som ejede en Gaard paa Amagertorvs nordvestlige Side, og hvis Bryllup stod 1637; Gaarden

Amagertorv, set mod Vimmelskaftet, i 18. Aarlmndrede. Kalke efter Tegning af J. J. Bruun 1756 (Nationalmuseet).

fik Borgermester Christoffer Hansen sig tildømt 1665 af hans Enke i andet Ægteskab. Bertel B ischop ff der­ imod drev Kramhandel; i Aaret 1666 ægtede han Chri­ stine Mars1, formentlig en Datter af Glarmestrenes Older­ mand, det kgl. Slots Glarmester, Hans Mars, hvis Hustru d øde 1674A I Københavns Grundtakst fra 1661 staar Bertel Hen­ drik Bischop ff opført som Ejer af den tredie E jendom paa Amagertorv fra Hvskenstræde, Oluf Bosensparres gamle Gaard. Til Medejer havde han den senere saa uheldige Baron Oluf Bosenkrantz. Men i Halvfjerserne sælger B ischopff sin Part af Gaarden og køber sig i

1 Sjæl. Tegneiser, Bind 37, fol. 658. -- Personalh. Tidsskr. 2—3—286. 2 Sjæl. Registre, Bind 29, fol. 351, Nr. 187. 13

Stedet tor den store Gaard tre Steder derfra, som 1661 ejedes af en saa kendt Dame som Kristian IVs Frille, Karen Andersdatter, og beskrives som havende »trende g rundmurede achter w onn inge r « , men T ømm e rhu s til Gaden. De om liggende Huse var beboede af Købmændene Johan Ado lph Ernst, Ditmar Bøffke, Cort Hendrik Mer- che r (hvis Enke bragte Gaarden til den berømte Læge Thomas Bartholin), Casper Grot og Jacob Feldtmann, alle kendte og driftige Handelsmænd, og bestode af grundmu rede Stenhuse. Da B ischopff havde købt Ejen­ d ommen , v ilde han reparere den gamle Bygning, »men da jeg dend angreb falt den mig o fver hovedet, hvor- forre jeg war nodtvungen den af ny fundament at lade opbygge « — som han skriver i en Ansøgn ing — , skønt det var midt i Krigstider. Et nyt anseeligt Stenhus rejste sig snart paa Tomten , hvilket affødte følgende Konge ­ b r e v : 1 „(Bfiierfom rt ritet) feer ^ornøpeffe oc Q2)ef8eØagfornummei $afuer, '8rorfet>tø een © e e f af Q)ortø fttere oe iro Q£>orgerfc$a6 $er ubt ^iat>en uanfeei Høfe "^tberø Q?anffteftg8et> t>og fafcer (tg af pfcer* ffe (Sfne rere angefegen, t>enne rortø ftgf. (Reftfceniø |»>iat> met> gob oc grunfcmurei QØpgntng ai $ire, faa fom t>ei nu tfoer om fén QØorgere $er ut>t |5>iafcen ret) (Tlafn QØariofi ^infcrtcØ QE>ifc$opf ^niirageø, © a $afue rt affernaaMgfi Beutfgei, ai Bentefie QØariofi IbtnbrtcB QBifcBopf maa paa irenfce cEarø 3Gt> og Befftø tnMtf rt ant>erfet>tø itfftgeni>tø mort)er, for ^oritftcaitonøfftaiien af $anø (Ttpe opBpgbe %\ x\xq ret> dfclmageriorf ai ut>gtfue mere frt og for? fc$aanei — ui»en rifcere féonfeqreniij for ant>re“ . ^ a f n ta 2 2 ilp rtf. <21° 1 6 7 5 . Desværre synes intet Billede af Amagertorv i 17. og 18. Aarhundrede at medtage Bertel Bischopffs Hus. Vi maa da danne os et Indtryk deraf efter en gammel Taxationsforretning .2 Huset var grundmuret, med 7 Fag til Gaden; det var tre Etager højt, med »Qvist« over de fem Fag og frie Gavle. 1 Sjæl. Tegneiser, Bind 41, fol. 71. Nr. 156—157 med Bilag. 2 Taxation 4/2 1717, vedlagt Skifteforretningen i Hauscliildts Enkes Bo. Lands­ arkivet: Kbhvns. Skiftekommission, Konceptskifte 1719 27/n. 14

Kælderen strakte sig under hele Huset og havde to Nedgange fra Gaden, en med en Lem over og en paa ti Trætrin med Skur over. Høj har Kælderen været; thi fra Gaden til Indgangsdøren førte fire Trin op. Fra en stor fliselagt Forstue kom man til Venstre ind i Isenboden med dens Hylder og Disk; inden for den var der Stue med Nedgang til Kælderen og et Kammer med en Vindeltrappe op til Salen paa første Etage. Til højre i Forstuen laa private Værelser; alle havde Flisegulv, undtagen Boden, hvor der laa Brædder. Fra Forstuen maa en Trappe have ført op til de øvre Etager. Paa første Sal laa Hoved værelset »Sahlen« i den Ende, som laa nærmest Hyskenstræde; i anden Etage laa det i den modsatte Ende af Huset; bægge havde Flisegulv og store Kaminer med Stenhuggeri omkring. Etagerne rummede flere Stuer mod Gaden; Kamre og Forstuegangen laa mod Gaarderl; paa anden Sal var der foruden den store ogsaa en mindre Sal. Paa Loftet var der Vinde og Krog til Ophejsning af Materialer. Udbygningerne var meget store; i Gaarden laa m od Hø jbrop lads-S iden en to-etages T ilbygn ing paa to Fag, men mod Hyskenstrædesiden en lignende paa 15 Fag, med Kvist over to Fag. Den var dels beregnet til Be­ boelse, dels til Bod ; det omtales saaledes, at den har italiensk Trappeopgang til en Svalegang og helt op til Loftet; Væggene er betrukne med tykt Tøj og med Spaanmaatter, hvilket antagelig har dannet Underlag for Gobeliner; paa Gulvet var der Astraliliser; paa den anden Side nævnes et Værelse med Disk og Hylder. Gaarden afsluttedes med et to-etages Tværhus paa 8 Fag, med Kvist og med Portrum til venstre. Ved Enden deraf laa en Stald paa 7 Fag og i Forlængelse af Side­ huset en ny Stald til 6 Heste. Det var saaledes en ret anseelig Ejendom. Kun kort sad Bertel B ischop ff i sit nye Hus; 1677 afgik han ved Døden, og 3. April blev han begravet fra St. Petri Kirke, mens alle Klokker r ingede .1 Enken indleverede straks derpaa hans Testamente 1 Personalh. Tidsskr. 2—3—28G. 15

til kgl. Kon firma tion1; hun faar deri tillagt forlods 4000 Rdl. og Ret til at hensidde i uskiftet Ro, ufor- ment af hans tidligere Hustrus Rørn. Gaarden gik derved over til Enken, og som nævnt figurerer Rertel Bischopffs Enke som Husets Ejer helt ned til efter Aar 1700 og betaler sine ret betydelige Skatter (c. 60 Rdl. aarlig). Nabogaarden ejedes af K lædekøbmanden Jacob Fe ld tmann ; hos ham boede i 1676 Isenkræmmeren Johan Ahlsteen til Leje. Hvad Landsmand denne har været, ved man ikke med Sikkerhed, men han var rimeligvis tysk født. I Aaret 1666 blev han Medlem af det store danske Kompagni, og Aaret efter, 23. Okt. 1667, fik han kgl. Tilladelse til uden Tro love lse og Lysning at lade sig vie til Ermegaard Heuschen .2 Hu ­ struen synes imidlertid snart at være død , og 1671 mister han ogsaa et Rarn, som begraves ved Aften- tide, en Regunstigelse, som kun formuende Fo lk er­ hvervede sig. Det synes, som om Bertel Bischopffs Enke kun kort har siddet i Enkestand. Desværre er K irkebø ­ gerne forlængst gaaet tilgrunde. Men Skattelisterne3 giver et F ingerpeg ; thi mens de for første Halvaar af 1677 op fører Bertel Bischopffs Enke (30 Rdl.) og under Nabohuset Johan Ahlsteen (7 Rdl.), er der al­ lerede næste Halvaar indtraadt den Forskel, at Listen nævner: »Ahlsteen og Hustru« (30 + 7 Rdl.); 1679 opføres de ligeledes sammen (38 Rdl.). Bertel Bi­ schopffs Enke er saaledes utvivlsomt blevet Johan Ahlsteens Hustru. Imidlertid varede dette Ægteskab kun kort. 5. August 1679 jo rdede s Ahlsteen fra St. Petri Kirke under alle Klokkers R ingn ing .4 Hvor kort Ægteskabet end var, saa gav det dog Christine Mars, Bertel Bischopffs Enke, Ret til at drive Isenkræmmer- forretningen videre, og det er derfor naturligt, at hun i alle Laugssager stadig kaldes »Christine, Sal. Joh. Ahlsteens«; paa den anden Side varede det andet

1 Sjæl. Registre, Bind 30, fol. 368, Nr. 113. 2 Sjæl. Registre, Bind 26, fol. 400, Nr. 286. 3 Paa Rigsarkivet. 4 Personalh. Tidsskr. 2—3—289.

16

Ægteskab for kort til, at Skatterullerne fik den nye Be­ nævnelse fæstnet; Ejeren af »Bertel Bischopffs Gaard« var naturligvis »Bertel Bischopffs Enke« , saaledes som vi stadig træffer hende nævnt i Bullerne. De forskel­ lige Benævnelser for Ejeren af Gaarden paa Amager­ torv, Strand Quarter Nr. 51, forklares saaledes paa naturlig Maade. Før Johan Ahlsteen b lev gift med Bertel Bischopffs Enke, b oede han som omtalt i Nabohuset hos Kræm­ meren Jacob Feldtmann. Da han giftede sig, b lev Datteren af hans første Ægteskab, Jomfru Anna Ca­ thrine, som nu næsten var voksen, hos Jacob Feldt­ mann, som blev hendes Værge, o g som i Skattelisterne noteres for Børnepengeskat af hendes Midler (7 Bdl. 3 Mk.); den var 1 °/°; hun har saaledes haft en Fo rmue paa ca. 750 Bdl., en ikke ringe Sum for de Tider. Det var Bestemmelsen, at hun skulde gaa Feldt- manns Hustru til Haande. Man kan se disse K ø b ­ mænds sociale Stilling, naar det berettes, at hun blev forlovet med Magister Iver Brinch, den snart saa bekendte Konfessionarius og Præst ved Nikolaj Kirke, Ulrik Christian Gyldenløves Præceptor; im id ­ lertid blev hun, saavel som hendes Ple jemoder, Ofre ved den forfærdelige Katastrofe, som 19. April 1689 ramte Københavns fornemme Indbyggere, da Ama lien ­ b o rg ved en Theaterforestilling gik op i Luer. Naar Johan Ahlsteens Datter ikke flyttede med Faderen, var det vel, fordi hans nye Hustru selv havde Døtre; to er i hvert Fald kendte, den ene hed Marie Sophie Bischopff, den anden kaldes stundom Marie ,1 men hed i Virkeligheden Elisabet Christine B ischop ff.2 Begge disse Døtre var hen imod Aarhundredets Slut­ ning b ievne voksne, og de ægtede to Guldtrækkere, Elisabet Christine Octavi Ho llmann, Marie Sophie Hans Joch im Bohde. 1 A. W. Lundberg: Ur skånska Båt-slåktens Håfder (Lund 1905) S. 150. 2 Elvius: Døbte i St. Petri Kirke før 1728 (Kbhvn. 1896); under Hollman. 17 2 CHRISTINE , SAL. JOHAN AHLSTEENS, OG HENDES SLÆGTNINGE

PETER BAADHS SLÆGT OG TIDLIGERE L IV Da der nu er gjort rede for de vigtigste Begiven­ heder i den Forretning, hvori Peter Baadh havde ud ­ tjent sin Læretid, og for de Mennesker, som var knyttet til den, kan det have sin Interesse at se, hvem hin Peter Baadh, født i Ystad, egentlig var, og hvorledes han af Skæbnen var ført til at b live Isenkræmmer i København. A f Papirer her i Byen faar man ikke meget at vide om hans tidligere Liv. I Indkvarterings-Mandtallet1 for København Aar 1717 staar under Strand Quarter Nr. 51 kun »Peter Bort, forige Kramboe Svend« . I Isenkræmmernes Laugsprotoko ller træffer man hans Navn hyppigere. Første Gang i Mandtallet over alle under Lauget hørende Personer fra September 1701, hvor der berettes, at »Sal. Johan Ahlsteens Encke haver Een Dreng, som er fød i Ystad, ved Naufn Peter Baadh; er icke indschrefuen i Laugsbogen til Lære«. Dér omtales han atter i 1702, og 18. Okt. 1704 anføres Enkens Erklæring: »Jeg haver een Svend, føed i Skaane i Y s t ed «2. Endelig giver Aldersangivelsen ved hans Død 1752 den Oplysning, at han maa være født 1679 .3 Men vender man sig med disse Oplysninger til Skaane vokser Stoffet. Slægten Baadh, Båth, Bååth, regnes til Provinsens mest kendte Borger- og Bonde ­ ætter. Traditionelt skal den nedstamme fra en ældre adelig Slægt; men for kort Tid siden har A. W . Lund- b e r g 4 udgivet en større kritisk Slægtsfortegnelse over den og derigennem vist, at dette er usandsynligt. Gen­ nem 16., 17. og 18. Aarhundrede har dens Med lem­ mer levet som Bønder, men ansete og fremdragne ved given Lejlighed. Da »rusthållare« Anders Olsson Båth i Fårabåck nær Malmø 1710 afgik ved Døden, nævnedes som hans »fu llbroder Per Båt, som år i tjenst uti Køpne - hamn hos en køpman ; har i sex år varit borta, men såges skola ernat sig hit i Land e t « .5 1 llaadstuearkivet. 2 Kgl. Bibi., Ny kgl. Samling, Folio — 382 ab — I, fol. 250, 25(5 b, 323. 2 Rigsarkivet, Lengenicks Kirkebogsuddrag lor St. Petri Kirke. 4 Lund 1905. 5 Arkivar L. Weibulls Meddelelse.

18

Andetsteds omtales han i Skiftet som havende været borte i fjorten Aa r .1 Det fremgaar endvidere, at han er Søn af »lens­ mand og rusthållare« i Sjorup i Våstra Ahlstads Sogn i Skytts Herred O l u f P e d e r s e n B å t h (1623— 88) og dennes anden Hustru J o h a n n e A n d e r s d a t t e r (1636— 1702). Faderen maa have siddet i ret gode Kaar; thi der findes en Sag mellem ham og Formynderen for hans Børn af første Ægteskab, hvorefter denne var dem skyl­ dig c. 270 Bdl., efter v o r Tids Penge vel en 3000 Kr. Naar Peder Baadh angiver, at han er født i Ystad og ikke i Hjemmet i Sjorup, maa vi antage, at Moderens Flytning bort fra Hjemmet skyldes F o r ­ ho ldene under den skaanske Krig, som da rasede paa disse Egne og i saa høj Grad gik ud over Bønder- gaardenes Drift. Danskerne havde allerede i Krigens første Aar sat sig i Besiddelse af store Dele af Skaane. Men medens de oprindeligt, som Landets Befriere fra Svenskerne, var optraadt i høj Grad skaansomme, hvorfor ogsaa næsten hele Bondestan­ den havde taget deres Parti, blev de ved Krigens Gang tvungne til at opgive Haabet om Skaanes Gen­ erobring og hærgede og brændte nu, hvad Sven­ skerne havde skaanet. Johanne, O lo f Båths, er under de urolige Forho ld tlyttet ind til Ystad, hvor hendes Søn Goran faa Aar efter omtales som Købmand , og hvor en yngre Søn Jons senere endog blev Baadmand. Efter O lo f Båths Død giftede Moderen sig 1690 igen; under disse Forho ld er det naturligt, at den yngste Søn Peter snart har maattet fortrække fra Fæd ren ehj em m et. Han valgte da, som saa mange andre af hans Landsmænd, at drage til København ; thi denne By var ikke alene traditionsmæssigt for den skaanske A lmue »Hovedstaden«, men som den største By i Nordeuropa , som den prægtige kongelige Besidens- og Fri-Stad, vidste den at bevare sin dragende Magt. 1 A. W. Lundberg S. 150. 19

Isen- og Urtekræmmerlaugets Mandtal giver inter­ essante Oplysninger om , i hvor høj Grad København sugede Folk andetstedsfra til sig. Til Bedømme lse af Fo rho ldene hidsættes fø lgende to Tabeller over F ød e ­ stedet for Laugets Svende og Drenge i to, kort paa hinanden følgende, Aar lige efter Aarhundredeskiftet. Den har ogsaa sin Betydning ved at vise den T il­ bagegang i Folkeho ldet, som var Følgen af de urolige Forho ld . 1701 1704 Svende Drenge Svende Drenge København (heri indbefattet Sønner af de handlende) 3 10 1 8 Sjælland 3 5 2 3 Fyen 2 4 1 2 Jylland 1 7 1 8 »Holsten« (d. v. s. Slesvig, især Flensborg) 4 17 4 15 Skaane 3 3 2 1 Lybæk 1 4 Norge 1 1 Meklenborg 2 1 Hamborg 1 1 Westfalen 1 1 Nürnberg 1 Reval 1 21 50 13 42 Læretiden for Isenkræmmere var 7 Aar, og da Peder Baadh endnu 1702 var Dreng, kan han tidligst være kommen i Lære 1695 ; da det siges, at han 1710 havde været borte i 14 Aar, svarer det til, at han kom hertil 1696. Man maatte da vente, at han 1702— 3 var blandt de Lærlinge, der indskreves som Svende, men i deres Indskrivningsprotokol træffes hans Navn ikke. Det tør maaske forklares saaledes, at han efter at være bleven Svend — og 1704 omtales han udtrykkelig som saadan — har haft i Sinde at flytte til Skaane, hvor han netop det Aar skal have været h jemme paa Besøg, og derfra er rejst videre ud i Verden — og af den Grund ikke har ladet sig indskrive i Lauget. F o r ­ skellige Fo rho ld i hans senere Stilling mellem Laugs- brødrene, specielt den Omstændighed, at han stadigt udpeges som den, der har størst Kendskab til det uden­

20

landske Marked, tyder paa, at han som Svend har været paa Rejse i Udlandet. Grundlaget for sin Viden har han dog tilegnet sig, mens han arbejdede i den gamle F o r ­ retning paa Amagertorv. LÆRLINGEFORHOLD At være Lærling i en Isenkræmmerforretning var en stræng Skole. Læretiden var fulde syv Aar, og i den Tid maatte Drengen fra tidlig til silde være til Hus­ bondens Tjeneste. Kl. 9 om Aftenen skulde han være h jemme , saa Huset kunde lukkes. Han var erstatnings­ pligtig for alt, hvad han velberaadet øde lagde ; men hvad han forkom ved Uvidenhed eller Tankeløshed, skulde straffes med Krabasken. Til Gengæld skulde han have Kost, Hus og Klæder, Æresklædning , naar han blev Svend, og han havde Ret til en Anbefaling fra Hus­ bonden. Det tydeligste Rillede af Læredrengens Stilling faar man ved at se paa en af de Sager,1hvor Laugets Older­ mand og Ældste, som det rette Værneting, sad til Doms i en Strid mellem Husbond og Dreng. I Novembe r 1699 var der saaledes en Sag for Lauget, fordi en Lærling vilde løsgives. Isenkræmmeren Herman W ienb e rg havde truffet sin Dreng en Fredag under Prædikenen paa V in ­ huset hos Sr. Tretz tilligemed en Person »af Musich Pro fess ion« , som var hans Ven og nu før sin Afrejse havde inviteret ham derind til et Afskedsbæger. W in - berg spurgte da Lærlingen, hvad han havde der at gøre paa hans Vegne, førte ham hjem og »gaf hannem med it Taufe i Steden for en Crabasch en liden forbedring dera f« ; thi »slige Ind lwde lser og Compagnie Drenge Selschab setter Mangen goed Erlig Mand fra Middel o gW e l f e r t « . Desuden fører W i enb e rg Klage over Lær­ lingen, fordi han havde undladt i ledige Stunder at tage vare paa, at Sagerne ej tog Skade af Rust, »som snart schee kand, naar den icke i Agt tages, mens heller staaet uden for boden i min fraverelse« — han var saa meget optaget som Fattigforstander — »med hans Kam- 1 Laugsprotokol 1, fol. 216.

21

merater og Discurerit som paae en børs. Hvad Handel og Wande l imellum dennem har werit, k omm e r nock med Tiden op. Det jeg presumerer der ued ingen Sch il­ lings Profit er scheet«. I Boden har han staaet med Hænderne i L omm en : »saa ieg tit o fver slig stille staaen, befalte hannem at see godtzet eftter«. — Da han oven - ikøbet senere paa Dagen »a f bitterhed« havde »tran- seret« Tovet, han fik Prygl af, slog W i en b e rg ham med et Spanskrør. Desuden klagedes der over, at han mangen Søndag er gaaet ud af Huset fra det ringede til Froprædiken indtil Middag og fra Middag helt til Kl. 9, »hvad ingen Dreng v edk omm e r at tage«. — Sagen sluttedes med at Drengen blev fritaget for sin resterende Læretid hos W ienbe rg , da denne ogsaa ønskede det. Man ser, at det var haarde Vilkaar at være Dreng under ; ikke mindst, naar Drengen i Virkeligheden ofte til daglig ledede hele Butikken, fordi Husbonden var optaget andetsteds. Men det straalende Maal for de 7 Aars Læretid var den friere Stilling som Svend ; foruden Kosten nød han L øn ; den var d o g ikke meget stor, paa denne Tid 15 Bdl. halvaarlig. Intet Spor har vi nu tilbage, som viser, hvorledes Peter Baadh befandt sig i sin Læretid; men den nære Forbindelse, han senere viser sig at staa i til den gamle Forretning og til Husmoderens Slægt, tyder paa, at F o r ­ holdene, hvo r svære de end var, dog ikke har været ham for tunge. Boligt og stille har han gjort sin Pligt og v u n ­ det sine Foresattes Venskab. OCTAVI HOLLMAN Ikke længe efter, at Peter Baadh som Lærling var flyttet ind i den store Gaard paa Amagertorv, blev der livligt i Huset; E jend ommen har aabenbart været for stor til alene at lade sig anvende til Isenkræmmerhan- delen. Fra 1699 harsaaledes ogsaa Svigersønnen, Guld­ trækkeren Octavius Hollman, til Huse dér. Det var ingen­ lunde nogen ringe Mand, som flyttede ind; hvor han er

2 2

født, ved man nu ikke, men han hørte i hvert Fald til St. Petri tyske Menighed. Den 20. Okt. 1690 havde han taget Borgerskab i K ø ­ benhavn som Guldtrækker, uden at hans Fødested, som ellers brugeligt var, an føres .1 En Mand af hans Profes­ sion var hovedsagelig henvist til fornemme Kunder, og at han har forstaaet sine Sager godt og vundet sig V en ­ ner, kan man se deraf, at han havde det Held 30. Juni 169.9 at faa udvirket et Kongebrev , hvorved al Ind før­ sel her i Landet af Guldtrækkerarbejde forbødes , og hvorefter det tillige formentes alle andre end Octavius Hollman at forfærdige saadant Arbe jde ; hvem der havde Brug derfor, skulde henvende sig til ham. Til Gengæld forpligtede han sig da til at have et rigeligt Lager af egne Fabrikater og give de købende Kræm­ mere 4 Maaneders Kredit; dog skulde dette hans Til­ godehavende regnes til de priviligerede Fo rdr inger .2 Da København 1699 udredte en Kopskat, kan man af Listerne se, hvorledes Forho ldene i Huset paa Amager­ torv var; thi Begnskaberne omtaler »Auchtavj Hollman, Guldtrecker, i Gaarden« med Hustru, ingen Børn, in­ gen Svend, men fem Tjenestefolk, aabenbart Piger, som arbejdede i Guldtrækkeriet.3 A f Extra-Skatteregnska- berne 1700— 01 fremgaar det, at han har faaet sin Svo ­ ger til Kompagnon og Husfælle; thi efter ham opføres Hans Joch im Bohde, Guldtrækker, betalende samme Beløb. Denne tog 22. Nov. 1700 Borgerskab og opgav at være født i Hamborg . Gennemgaar man disse gamle Lister Aar for Aar, ser man, hvorledes Octavi Hollmans Forretning v o k ­ ser; thi medens han oprinde lig kun betalte en ringe Del af den faste Skat, som lignedes paa E jendommen s Beboere, vokser hans og Bohdes Part overfor Bertel Bischopffs Enke Aar for Aar, indtil de 1708 er naaede saa vidt, at de betaler mere end Halvdelen af, hvad der er fordret. Octavi Hollman synes ogsaa paa denne Tid at have taget Overledelsen af Isenkræmmerforretningen; thi 1 Københavns Raadstuearkiv, Borgerskabsprotokollerne. 2 Københavns Diplomatarium VII, 567. 3 Rigsarkivet. 23

Kopskatslisten i Begyndelsen af 1712 omtaler hos ham, foruden 3 Børn og en Pige, ogsaa en Isenkræmmer­ svend, hv o r im od B ohd e kun figurerer med Hustru, 2 Børn, en Mosterdatter M.lle W u l f og en Pige; begges Skat forhøjes skønsmæssigt, Hollmans fra de regle­ menterede 5 Bdl. til 12 Bdl., Bohdes fra 6 Bdl. til 8 Bdl. De følgende Aar var svære Tider for København . Kongen laa i Krig med Karl XII; Staten krævede Penge, og Handelen gik trægt; enhver Mulighed for at faa Penge fra Borgerne b lev anvendt; og det giver et klart Billede af Oetavi Hollmans Anseelse, naar han stancehsterne viser dog, at Holl- man har gjort Indsigelse og erklæret, at Skatten var højere, end han kunde betale. Men med Krigen og Begeringens haarde Skattepaa- læg var Ulykkerne ikke udtømte ; dertil kom Pesten, som rasede i København . Blandt dens Ofre maa den gamle Christine, Bertel Bischopffs og Johan Ahlsteens Enke, have været. Endnu i Oktober 1710 nævnes hun i Listen over dem af Lauget, som forstrakte Kongen med Midler til Søfolkenes Betaling; hendes Part var 20 B d l . 1 Men i Aaret 1712 omtales hun som død , og da det Dokument, som bringer os denne Oplysning, ka­ ster Lys over E jendommen s Historie, skal det nærmere omtales. Det er en Overenskomst mellem de to Kompagnoner og Svogre Octavius Hollman og Hans Jochim Bohde og er dateret 11. Juli 1712 .2 »Da det haver behaget dend gode Gud, min kiere Sviger Moder Sal: Chirstine, Sal: Johan Alsteins ved dend timmelig Død at bortkalde, saa haver Jeg tillige med min Svoger Mons. Hans Joa­ ch im Boede, Illigemaade Borger og Guldtræcher her sammestedz, som dend Sal: Konis Eniste Bette og 1 Laugsprotokol II, fol. 10 b. 3 Landsarkivet. — Kbhvn. Skiftekommissions Skifter af 1717 Nr. 55; Hauschildts Enke. — Bilag 3. 24 1711 ansættes til et Krigsstyr paa 50 Bdl., medens Christine, Johan Ahlsteens, og Hans Joch im Bohde kun hver sættes til 8 Bdl. Be- _ . . „ „ VT t , Oetavi Hollmans Navnetræk.

sande mønd ige Arvinger paataget os dend Sal; Konis bortskyld ige Gieid at svare og betalle, til huilchen Ende Vi og under os sielf haver skifFt og Deelet alle dend Sal; Konis effterladte Løsøre, Saa bauer Vi og under os sielf Taxerit og wurderit hendis fradøde Gaard, som ellers kaldis Bartel Henrich Bischops Gaard — — for Capital 6500 BdL, udj huilchen Gaard Hr. Engel Wösten er forsichret for Capital 5567 Bdl.« Hans Jo ­ chim Bohde skal da betale disse Penge til ham og desuden Halvdelen af Forskellen mellem denne Sum og Vurderingen (466 Bd. 3 Mk.) til Octavius Hollmann. Fra Mikkelsdag skal Bohde alene svare for Skatten, dog skal Octavius Hollman fremtidig have Forkøbsret til E jendommen for 6500 Bdl. Engel Wøs ten eller Wuesten, som omtales i Doku ­ mentet og selv var tilstede ved dets Forsegling, var en stor Købmand rned Isenkram fra Solingen. Bohde har forseglet Akten med sit Vaaben, der viser et Tyrehoved , og Hjelm ligeledes Ha- J- hi? med et Tyrehoved , Hollmans Segl ° cfavii101.1" Rohdes Segl. J ’ Ö mans Segl. er tre Kløverb lade paa en Tue. I Overenskomsten aftaltes det, at Hollmann, som hid ­ til har haft til Huse i Amagertorv 51, skal fraflytte Ejen­ dommen . Denne Bestemmelse er sikkert bleven gjort lettere derved, at hans Hustru, Elisabet Christine Bi- schopff, var d ød ; thi 20. Sept. 1712 faar han Bevilling til at skifte med Samfrænder, efter hans afdøde Hustru, hans to Børns Mode r .1 Disse var Datteren Elisabet Magdalene Hollman og Sønnen Johan Jürgen Hollman. Efter at have opgivet sin Bopæl og Forretning, synes Oetavi Hollman at have set sig om efter en anden Beskæftigelse. Den 12. Dec. 1712 tog han Borgerskab som Brygger. For Oversigtens Skyld sættes her en Stamtavle over Bertel Henrik Bischopffs nærmeste Efterslægt:

1 Sjæl. Registre, Binrl 40, pag. 657. Nr. 233.

25

\

HANS JOCHIM ROHDES ISENBOD Med E jendommen paa Amagertorv fulgte Isenkræm- merforretningen. Vel var det næppe helt lovligt, at en Guldtrækker blev Medlem af Lauget, blot fordi han skulde fortsætte sin Sv igermoders Forretning, men man

maa antage, atPesten har gjort de gode Laugsbrø- dre mindre nø jeregnen­ de; i hvert Fald fik Ro hde Lov til den 29. Januar _ . _ . .

Hans Jochim Rolides Navnetræk. 1712 at underskrive sit Laugsløfte.1 Det er karakteristisk for den Ærefrygt, hvormed Aflæggelsen af Laugsløftet omfattedes, at

Rohde , hvis a lminde ­ lige Underskrift hergen ­ gives, i Laugsprotokol- len har villet prente sit Navn med latinske Rog- staver og da har taget

Hans J° u m £ r ^ i S derskrm

Fejl af d og g. Laugsprotokollen meddeler, at han efter samtlige Compagn ibrødres consens først maatte betale efter Artiklerne de 25 Rdl., 4 Rdl. til Ligklædet, noget til de fattige, desuden aparte 20 R d l . 2 I Isenkræmmernes Laugsmandtal af 18. Juli 1713 nævnes han som Isenkræmmer paa Amagertorv ; han havde ingen Svend, men een inden Riget født Dreng .3 Guldtrækkerforretningen forbandt Rohde med Isen- kramhandelen. Paa denne Tid var, som ovennævnte Mandtal viser, Peter Raadh endnu ikke kommet tilbage til den gamle Forretning; men længe har det næppe varet. F o rho l­ dene var nemlig meget slette. Kun faa Aar ledede Hans Joch im Rohde Isenboden ; Døden bortkaldte ham tid­ ligt, allerede 1715 synes han at være forsvundet, og fat­ tigere Fo rho ld holdt Indtog i Huset. Enken indgav en (nu forsvunden) Supplik om at blive fritaget for Krigs­ skatten og opnaaede den Kendelse, at hendes Tilstand 1 Laugets Inseriptions Protokol (Nr. VIII) p. 38.

2 Laugsprotokol II, fol. 14. 3 Laugsprotokol II, fol. 21

27

var saadan, at hun ej kunde svare mere end 10 Rdl. im od de ansatte 25 Rd l.; i hvert Fald i 1716 betalte hun ikke mere. Da hun sad som Enke med flere Rørn, har hun næppe kunnet styre Forretningen alene; hun har maat- tet paakalde Hjælp, og Indkvarterings-Mandtallet af 1717 beretter1, at i den, afgangne Rohdes Sterfboe til­ hørende, E jendom paa Amagertorv logerer »Nikolai Houskelt og Peter Rort forige Kramboe Svend« . Peter Rort er sikkert ingen anden end vo r gamle Kending, som nu er vendt tilbage; hans skaanske Udtale af sit Navn har ladet Rodemesteren indsætte et r foran det kraftigt udtalte d; vi tør tro, at han da har haft Lede l­ sen af Isen kramboden . Ogsaa den anden logerende kom til at spille en Ro lle ; thi det skyldes utvivlsomt Planer om et Ægte­ skab med ham, at Marie Sophie, Rertel Bischopffsdatter, SI. Hans Joch im Rohdes , 12 .Febr. 1717 pludselig ønsker Skiftet efter hendes Mand optaget mellem sig og deres 3 Børn, Bertel Henrich Rohde , Kierstine Lisbet Rohde og W o l f Jørgen R o h d e . 2 Roet viste sig a tvære i en sørgelig Tilstand. Vel reg­ nes E jend ommen med deri, men den var nu pantsat til Sr. Engel Wuesten i Solingen for sin fulde Værdi 6500 Rd l.; ja man skyldte ham end yderligere Varer for 646 Rdl. A f den øvrige Forretningsgæld kan man se, hvor Forretningen var forarmet. Sr. Abraham Eigen i Solingen havde 122 Rdl. til Gode, M. Johan Joch im Berns i Hamborg 70 Rdl., Herrn Nies & Hiippert i Ly ­ bæk 125 Rdl. A f hjemlige Kreditorer er der »Isac Men­ del Speyer, J øde« , hvem Boet skylder 635 Rdl., aaben- bart for leveret Guld og Sølv til Guldtrækkeriet; ialt var Gælden 8276 Rdl. 2 Mk. 5 Sk. Til at imødegaa disse Krav var der kun Huset, som paa ingen Maade kunde indbringe mere end de Penge, som stod i det, Varerne i Boden (618 Rdl.) og Guld- trækkerarbejdet (666 Rdl.) samt udestaaende F o rd r in ­

1 Raadstuearkivet. 2 Landsarkivet; Skiftekommissionen, Konceptskifte Pk. 26 Nr. 13/1717.

28

ger til 162 Rdl., et beskedent Indbo (bl. a. 2 gamle Contorer til 6 og 5 Rdl., 6 gamle Gyldenlæders Stole og 2 Lænestole (4 Rdl.), 3 Spejle med sort Ramme til 6 Rdl., Stentøj til at sætte paa et Skab (2 Rdl.), ialt for 54 Rdl.), lidt Sølvtøj (3 Rægre, 8 Skeer, 4 smaa Fade, ialt 40 Lod) til 20 Rdl. Desuden omtales »en Arfvepart udi Hamborg paa den sal. Mands Veigne, bestaaer udi 1000 Rd. Specie (rettet til: 600 Rdl.) Capital, mens Sa­ gen er under P roces« , hvorfor intet opføres. Aktiverne b lev kun 8252 Rdl. Der b lev saaledes ingen Arvepart til Børnene. At Marie Sophie, salig Hans Joch im Rohdes, virke­ lig tænkte paa at gifte sig, blev snart almen kendt, og til 1. Marts 1717 indkaldte Oldermanden i Lauget der­ for de Ældste til Møde paa Compagnihuset og tilkende­ gav, at hun havde forandret sig og givet sig i Egte- skab med en Mand af Guldtrækker-Professionen, og som hun endnu b lev ved »at holde aaben Isenbod, som er stridig imod voris allernaadigst givne Priviligier; hvorfor er bleven for godt befunden af ermelte Com ­ pagnie Brødre, at tvende b le f henskicket til hende og sige, at hun ej lengere maatte holde aaben Isenbod, hvorpaa hun da svarede, at med det første vilde hun nærmere tale d e r om « . 1 Naar Brylluppet med Nikolai Hauschildt stod, ved man ikke; Oldermanden taler derom, som var det al­ lerede sket; det maa i saa Fald være foregaaet ganske kort forinden. I hvert Fald havde hun ikke megen Lykke deraf; thi efter meget kort Tids Ægteskab afgik hun ved Døden ; 11. April 1717 forsegledes Boet. Hendes Død truede med at blive en Katastrofe for hendes Børn. Octavius Hollman, der var deres F o rm yn ­ der, har da grebet ind. Det nys afsluttede Ægteskab har vel næppe været efter hans Hoved ; nu saa han sig om efter Midler til at ophæve dets økonom iske Virkning. Ved Boets Opgørelse før hendes Ægteskab havde det j o vist sig, at Passiverne var større end Aktiverne; Hauschildt havde derfor kun lidet at vinde ved en of- 1 Laugsprotokol II, fol. 56.

29

fen tlig Realisering af Aktiverne. Han gik da den 24. Maj ind paa en Ordning , som Hollman f o r e s l o g ; 1 i den de rom oprettede Kontrakt siger Hauschildt, at da Gud har bortkaldt hans Hustru, »da je g med hende hafde været udi et kierlig og christelig Egteschab i sex Uger, saa haver jeg Da billigen og Nøye betracktet udj dend korte Tid voris Egteskab har været, og endnu maa efftertencke den Salig Konnis Tilstand og Middel, saa- vell hendis effterladte Huus, som Guld, Sø lf og ald Jernkram Vahre, samt Meubler og ald tilstaaende Gieid, her i Byen, Landet, Hambo rg eller andensteds, hvilcket

ickev ill gifue stoer Overskud, naar Boetz Be­ sværing og Gieid dera f bliver betali, Altsaa haver ieg af oprigtig kierlighed til mine kiere Stifbørn afstaaet. . . ald Dend Lod, Deel, Rett og Arfveretighed, som jeg . . . kunde have« m od 100 Rdl.s Udbetaling. Til Slut forpligter de sig til a t . . . »vi med huer andre af yderste

Hauschildts

Efne troelig og flittig skal stræbe at faa Sterfboet obnet, paa det de ovenmelte Penge kand blifve betalt, og Guld og Sø lf ey med An løb eller Jernvahre med Rust at blive forderfvede, men det ved ald Muelighed snarest at bringe I Penge«. Ægtemanden var med disse 100 Rdl. ude af Sagen, og Octavius Ho llman tog derefter fat paa at ordne de øvrige Fo rho ld til Slægtens Bedste. E jend ommen , som han havde Forkøbsret paa til 6500 Rdl., overtog han »af Kierlighed til Børnene« til denne Pris, »omend - skiøndt den icke udj Itzige slette Tiider til dend Capital var udbringen, om samme end var ved Auction blefven opbud en « ; endvidere udtog han ogsaa af Kærlighed til Børnene nogle Sengeklæder til 30 Rdl., fdc 279 Rdl. ind af de c. 1000 Rdl. udestaaende Fordr inger og beram ­ mede saa offentlig Auktion over Varelager og Møbler. Den blev a fholdt 19. Juli 1717 Kl. 8 Morgen, og medens Sagerne ved Vurderingen i Rohdes Bo kun taxeredes til c. 1300 Rdl., indbragte de nu brutto 3708 Rdl., saa Aktiverne ialt kom op paa 10,559 Rdl. Dette skyldes 1 Landsarkivet: Kbhvn. Skiftekommission. Skiftedokumenter 171927/i. Hauschildts Enke. Bilag 1. 30

•9fÛ ûfâflltôW Madam: Maria Sophia Nicolay ^Haufchildsy fôrfjeti afgangen Hans Jochim Rohdes, 5 f£ii‘fû£ Sgo i t befiaaenbe< 3 f © stf/ eg®ulb®a!uner f btitofpunb m ®nîbog @»!t> / f « « î ©uib 09 @*l&ettipl®ger og Mro Rnapper / «efeabttt @ÜCe/ 3 Rc 8 R t a m m t l U \li$ t met? 2 * 3 *r< beftaoenbe « f abiMig ÇDfynbt 3 uw îir/® a ib oa@ ô !f / Z i a i X ê a b t t m t t f m g / 3 m f a t i g / «trntep 00 ®îaê îreettate / 6d»ge-tfl«&ic ©pecfa^a ea ©ang-Kiaber Sintop £0ta«*t» ^aargarn / txcfiat £0* cg SBfaar/ @om paa §oïfÈ dommenbe SJlanltag peu 19. July. Klocie» ste om gotmfbagiB 00 efter folgenbe Stage beb cffenjH^AuaionufbeamffS fcyfcenbe Selg« og gorlonbkg ffaB / 3 ben©aï: jttrtfr* ©*b«. ©aarb beligmb* pou Smageriosff.lige ub fà t J $ a h g ' % ÿ k t flüc?e «port / Og raefoei gi«&&a5ernefii@fterwfmngatalib^^?i0&^ befaBié ftcar feeb Staremtf Stnttamaierff / efier $fbmugm fb Ijalf Q5enge o h B t U l n i anbiagett©im ïuntr / b«e ^pantin f eg ®ui* famé © a l b o g J t n f t faa bel ©albeg @#!fftaab Jfcw'pprc famç* a it a i *cf&einfîâfe! veler®ulb 03 @e»ifbeiakêaubflntgrnby BtifMsm cOcse?boabl ^tfcfe Kre®tt|ém?ûf&u1b 03€® îf©aBoner beVui. si ttibanMetm tediebertti ioo^utpgktnpfcet:*. SW

■

0

pr-ps | Ü ï » o i m ®&riftop&.

%iMti 0®wp»îRitanif$r«&

Forsiden af Auktionskataloget efter Marie Sophie Bischopff

31

ikke alene Hollmans Dygtighed i Administrationen af Boet, men ogsaa den Omstændighed, at der under Bo ­ behand lingen dukkede en Mængde Værdisager frem. Auktionskatalogen omtaler saaledes baade Gu ld -F in ­ gerbø l og Guldsærkespænde, en Diamant-Braselet med 23 Rosenstene (26 Rdl. 8 ß), og en Del Ringe, forgyldte Nicolai Hauschildts Navnetræk. Hertz« (2 Rdl. 8 ß) O g f 01' en Sølv Barsel-Potte (11 Rdl.) og 4 Saltkar (23 Rdl.), alt Minder om forbigangen Storhed og Pragt. Blandt Kreditorerne træffer vi de samme som i Roh - des Bo. Engel Wiistens Enke staar nu for et T ilg od e ­ havende af 7478 Rdl., Leverandøren af Sølv, Jøden Isach Spejer, for 627 Rdl. og Jochum Jochumsen Behrns i Hamborg stadig for 70 Rdl. Saa er der en Vexel paa 205 Rdl. og en S ilkekræmmerregning paa 177 Rdl., Leje af tre Stolestader i Hellig Geistes Kirke 3 Rdl., 01 efter Karvestokken 24 Rdl., og endelig lader Octavius Hollman sig for haft Umage tillægge 80 Rdl. Boet slutter med et Overskud paa 727 Rd l.; hver Dreng faar saa­ ledes 290 Rdl., Datteren 145 Rdl. Den ældste Søn, Bertel Henrich Rohde, var im id ler­ tid da allerede borte fra Octavius Hollmans F o rm yn ­ derskab. Regnskabet i Boet h a rd e r om følgende Passus, som aabenbarer en Del af Tidens Tænkemaade: »Da ermelte Søn formedelst hans onde og uskickelig Fo r ­ hold og andre begangne Sager, som icke er at anføre eller røre om , mens løb derfor herfra Staden og ud paa Landet, der hand opho lt sig udi en Bondebye ved Præstøe, hvor hand hafde forteret 10 Rdl., som Octa­ vius Ho llman maatte betaile, førend hand kunde faa ham hid til Staden igien, hvilke 10 Rdl. hannem den 25 Martii med dend laallandske Post blev sendt. Ved denne hans onde og utilbørlige Fo rho ld tillige med en anden Dreng, som var med hannem herudi interesseret, b lev samme Dreng hensat udi Hovedvag ­ ten og b le f derfra henført udi Stockhuuset, hvo r hand Skuepenge, f. Ex. én med Indskriften: »Ein versten­ dig W e ib erfreut ihr Mans over 200 Rdl. Sølv, baade

32

b l e f taget udi F o rh ø r og etfter Bekiendelse og Beviis- ligheder b le f band af Betten tilkiendt og henførdt udi Børnehuuset, hvorpaa i alt blev anvendt Omkostninger 7 Rdl. 2 Mk. Mens for at conservere de Salig Folkis Barn, helst som han udi hans Ungdom og uforstandige Aar sligt har beganget, i Haab, at hand endnu skulle omvende sig og k omm e til bedre Opliusning, Er hand herfra til Hambo rg til hans Sal: Faders Venner hensendt og er hannem leveret til Reisepenge 10 Rdl. Nok desforuden til Skipper Michel Petersen betalt Fragt for ham til Lybech 3 Rdl.« Hvad den arme Dreng har gjort, kan nu ikke op- spørges; han synes kort Tid efter sin Bortrejse at være afgaaet ved Døden. Datteren der imod blev i mange Aar boende hos Octavius Hollinan og var hans Hustru til Hjælp. ISENBODENS LAGER I 1717 Det interessanteste Bidrag til vore Forestillinger om den gamle Forretning faar vi dog ved at se paa Bodens Varelager, saaledes som det blev optegnet, først under Bobehandlingen før Giftermaalet med Hauschildt, se­ nere til Brug ved Auktionen. Vi faar derigennem et klart Billede af, hvor forskel­ ligartede Ting, der hørte med til en velassorteret Fo r ­ retning, alle Slags Værktøj, Bøsser, Smaamøb ler og Spejle, Saxe og Knive, Kamme og Børster, Papir, Blæk og Lak, Tobaksdaaser og Fingerringe, for ikke at tale om Jernplader og Blikplader. En anden Ting er værd at bemærke, nemlig hvor smaa Kvantiteter der da var tilstrækkelige i en Butik; een Tommes tok , 1 Par Pistoler, 9 Rageknive, 8 fine Saxe, 1 Slagterkniv. Det var efter den gamle Recept, at Sælgeren nok skulde bestemme, hvad Køberen skulde have; noget Udvalg var ikke fornødent. Ende lig kaster denne Registrering Lys over, hvor stærkt Boden var gaaet tilbage i de senere Aar; hele den store Opmarschering af halvt ødelagte Sager, som var lidet værdifulde og kun tog Plads op og tyngede 33

Forretningen, viser, hvor nødvend ig en kraftig F o r ­ nyelse maatte være. For at give et Billede af Pris forho ld og Varer skal her en lille Del af de registrerede Genstande nævnes; den ved føjede Pris gælder Taxationen, den indk lam- mede Prisen paa Auktionen ; thi mange T ing kan paa­

vises i begge Fortegnelser. A f sværere Varer nævnes:

1 Jernvindovn, Underpladen sprucken, 34 L®

8 Rdl. (9 Rdl.)

1 Fad hvidt Futter Rlich 450 Rlade sort Creytz Blich 180 Blade hvid Creytz blich 16 L® 8 'S? beskaarene Jernplader 20 Ruller anløben Svertfegertraad 8 it> femkantig Staaltraad

26 Rdl. 20 Rdl. 10 Rdl. å 3 $ å 10 ß å 12 ß

å 8 $ L/tS’et

5 & fin Kratzentraad En del Messings Flitter 2 $ Vender vi os til Bohave og Husgeraad, finder vi: 30 t? Messing Kiedler å 30 ß tUet I stort gammelt Messings Stryge Jern 3 $ II & Messings Bækner å 2 $ 1 nyt Messings Deckel til et Fyrbækken 2 $ (2 $ 9 ß) 5 Par store, drevne ottekantige Messings Lysestager å 8 $ Stykket 3 Messings Ølilhanner Nr. 10 å 2 $ 4 ß 5 Gylden Messings Ølilhanner å 16 $ (2 Rdl. 2 ß) 10 Træ Tynde Tape 10 ß 9 Nürnberger Kontorer å 2 J , 3 å 1 $ , 4 å 8 ß 1 stort Speyl med gammeldags forgyldt Ramme 6 Rdl. (5 Rdl. 5 #) 3 Trepotskander af Træ, 5 Topotskander, 9 Potskander; de sidste til 6 ß Stykket. 1 Timeglas med 4 Fag 1 $ (12 ß) Værktøjet havde altid været en af Hovedartiklerne i Isenboden ; nu nævnes for Exempel: 1 Engelsk Tommestok 1 $ 8 ß (2 $ 8 ß) 7 store Slagterblade med brede Angler å 6 ß 3 Skomagerblade å 3 ß 1 stor Slagterøxe 2 $ 4 Buxboms Væverspoler å 24 ß 6 friet Bohrer å 3 ß 2 forgylte Bog Speyle, som er plettede 2 $ 34