BaadhWinther_1717-1917

Fabrik — dette Laugets Smertensbarn! — , saa havde Foretagendet ogsaa sin Værdi for Staten, fordi det gav mange Mennesker Brødet og i vanskelige Tider viste sig i Stand til at fournere Landet med forskellige Fa­ brikater, som ellers ikke havde kunnet fremskaffes og var nødvend ige til at holde andre Foretagender i Gang. Det b ø r da ikke glemmes, at i en af de for Fabrikken vanskeligste Tider var det Octavius Hollmann Baadh, som tog Ledelsen, bragte megen økonom isk Slendrian til Ophør og kun ved personlige Opofrelser holdt V irk ­ somheden i Gang. OCTAVIUS BAADH OG ST. PETRI MENIGHED A f de gruppedannende Faktorer indenfor det køben ­ havnske Borgerskab var de kirkelige Interesser ikke de mindste, og blandt de forskellige Menigheder var der næppe nogen Kirke — den reformerte maaske und ­ tagen — , som havde en saa afgrænsende Tendens som St. Petri. Det var ikke Sproget alene, som gav Anledning her­ til; thi enhver københavnsk Borger — tør man vel sige — forstod den Gang tysk. Men Kirken havde fra gamme l Tid haft en Særstilling, og ved Christian Vs Privilegier af 1678 fik Menigheden indrømme t fuld­ stændig Selvstyre. Den b lev saaledes ved sin Organisa­ tion, sine Valg og sine Forpligtelser til aarlig at tilveje­ bringe de ret store Summer, dens Opretholdelse kræ­ vede, noget haandgribeligt og konkret i dens Med ­ lemmers Øjne. Den dannede saa at sige en Stat i Staten. Naar man dertil tager i Betragtning, at en meget stor Del af Landets høje Embed smænd hørte til denne Menighed eller i hvert Fald havde deres faste Stol i Kirken, at en bet}Melig Del af de driftige Handelsmænd og mere fremragende Haandværkere sluttede sig til denne Kirke, vil man forstaa, at dette Samfund indtog en fremskudt Plads i Københavns offentlige Liv. Disse Virkninger strækker sig langt ud over Datidens Græn­ ser, helt ned mod vo r Tid. Man undersøge blot, hvor

101