BaadhWinther_1717-1917

angaar, saa søgte Lauget 6 . Juli 1763 at nedlægge en kraftig Indsigelse m od Forhøje lsen af To lden paa Isen­ kram. Vel kunde en Del fabrikeres her i Landet, men langt fra tilstrækkeligt til Byens Fo rb rug ; en Indførsel var nødvendig , og da København efterhaanden var b le ­ ven en Stabelstad for hele Landet og delvis ogsaa for Sverige, vilde en To ld forhø je lse i alvorlig Grad sætte Transithandelen i Fare; Forho ldene var i Øjeblikket saaledes, at hen imod 2/3 af de importerede Varer b lev afsat udenfor Byen, dels til Landets »P r o v in c i e r « , især dog til Skaane. Skulde nu disse Varer fortoldes højere i København, vilde deres Udsalgspris i Skaane hæves, og for Lybækkerne og Hamborgerne v ilde Konku r ­ rence atter blive mu lig .1 En lignende Tendens g jo rd e sig gældende i en a f Baadh konciperet Erklæring af 6 . August 1784 som Svar paa et Andragende fra Gørtlerne om Ind førsels­ forbud m od Messingvarer. Paa den Tid var Isenkræm­ merne i slige Sager komne i en vanskelig Stilling; thi da de havde købt Raadvaddams Fabrikker, var de bievne producerende og som Følge deraf tilbøjelige til at anbefale Toldbeskyttelse, medens de i deres Egen ­ skab af handlende og Importører var m od To ldmure . I det foreliggende Tilfælde ind rømm ede de, at deres Fabrik, saavelsom Gørtlerne, forfærdigede: Dragkiste- og Chatolbeslag, enkelte og dobbe lte Lysearme , Messing Ildtænger ogSkuffer, Lysestager ogUrk lokker. Men hvad f. Eks. Møbe l-Bes lagene angik, var Isenkræmmerne trods den hjemlige Fabrikation »nødsagede ogsaa dera f fra Engelland at lade komme , da Snedkerne ellers vilde blive derover forlegen til de her forfærdigende moderne Meubler, hvortil de ikke med her forfærdigede Beslage kan være tient, og af hvilke Beslage en deel herfra til andre Stæder, i Særdeleshed til Sverrig b liver sendt, og findes og deraf en deel paa de Meubler, som sælges paa Meubel Magazinet«; disse finere Beslag fra England var baade bedre og billigere end de h jemlige; »thi i Engel­ land regnesMaterialernesVærdi og ikkun liden Arbeyds - løn, da derimod her regnes meere paa Arbeyds lønnen 1 I.augsprotokol. IV. fol. 291. 88