BaadhWinther_1717-1917

SØREN JULIUS ROHDES DØD Mens Julius Rohde saaledes stod midt i sin V irksom ­ hed, og alt om ham syntes at pege fremad mod Lykke ' og lyse Forho ld , blev han indhentet af sin Skæbne. En Byld paa Læben foraarsagede en Blodforgiftning, som han ikke kunde modstaa. Den 5. Februar 1855 afgik han ved Døden, ikke 35 Aar gammel. Juleaften 1850 havde han ægtet en af de Bruschske Døtre fra Spisehuset paa Østergade; hun hed Thora Vilhe lmine Gabriele Brusch (1828— 75) og ægtede si­ den Julius’ s ældste levende Broder, Præsten i Mari­ ager. Hun havde født Julius Bohde tre Døtre; syv Maa- neder efter hans Død kom endelig en Dreng til Ver­ den. Julius Bohde havde følt sig meget nær knyttet til sine Søskende. Forho ldet til Broderen Johan i Holbæk er oven for omtalt. Søsteren Anne Marie stod ham lige- saa nær; før hans Ægteskab havde hun styret Huset for ham, og senere blev hun boende hos de nygifte. I 1850 træffer man endvidere som »logerende« i Huset i Silke­ gade hans to Brødre, Landskabsmaleren og den senere Præst i Finderup. I de smaa syv Aar, Julius Bohde var Indehaver af det gamle Firma, drev han det betydeligt i Vejret; da han døde var han i Virkeligheden bleven en velstaaende Mand. Han omtales som en livsglad og sjælden elsk­ værdig Mand, »dertil meget godgørende« . Broderen ta­ ler senere om hans »for hans Familie og Medborgere heldbringende V irksomhed« . Den Indsats, Søren Julius Bohde — af hvem et Billede desværre ikke har været til at opdrive — ydede i det gamle Firma, beroede vel for en Del paa hans person­ lige Dygtighed , men den bundede formentlig ogsaa noget deri, at han i Modsætning til saa mange af sine Fagfæller ved sine Ungdomsaar paa det store Handels­ kontor har faaet Øjnene opladte for den større Handel, og at han derved ikke har følt sig begrænset til den nødtørftige Komplettering af sit Lager. Han har turdet d isponere i større Stil, og hans Forb inde lse med Ud-

165