ArbejdernesLæseselskab_1879-1929

591762877

591762877

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

ARBEJDERNES LÆSESELSKAB DETS HISTORIE OG MINDER

VED G EOR G B R U UN o g L. P. H A N S E N

r ' f é

k

" s

^wiimmmmiiiiiimii^

1879

1929

Omslagstegning: H r. H j a l m a r B r æ c D a n s k A n d e l s T r y k k e S t r a n d b o u l e v . 94 K ø b e n h a v n 0.

L 'tørste Delen, de første 40 Aar af Arb. Læseselskabs Historie, a ^ er samlet og skrevet af Læseselskabets begavede, altfor tidligt v __ s af Døden bortrevne Formand L. P. H a n s e n . Undertegnede har dog hist og her beskaaret og ændret lidt i den oprindelige Tekst, men det er saa lidt, at det kun for en Ordens Skyld nævnes. De sidste ti Aar er, da jeg er aldeles ukendt med dette Tidsrum, skrevet af Hr. A. T h r an e J e n s e n , men er ligeledes gennemset af mig. Jeg skylder ham Tak for den store Hjælp, han har ydet mig ved dette Arbejdes Udførelse. Ligeledes en Tak til Hr. L. P. P e t e r s e n for hans store Ar­ bejde med Samling af statistisk Materiale og til Hr. Distriktsbestyrer J o h s. T h o r s e n for elskværdigt Bidrag samt først og sidst en hjertelig Tak til Selskabets nuværende Formand, Hr. V a l d . J o - h a n n e s s e n , for udmærket Samarbejde, — et Samarbejde, uden hvilket denne Bog ikke havde set Dagens Lys, i hvert Fald ikke med mig som Redaktør. Søborg, den 1. September 1929. GEORG BRUUN

Steinpel-TaHf

, , ' V

(i/ctwfd/7'€t -*v

^ ¿¿¿/c -v-ør/^

IsédaMt.111ø&ra

,ai

/g* sSf¿'¿'S 7 $ ? / ¿ ' r ¿ j Z c h r ^ S j f l ^ x«c/y'^*l7><7t' r-r, 1 ¿/-c - j f é f å f . . ¿ ø e ø M C G c-i* c /ø ^ U i ¿ S /t < y y y ts » « } - ■'tftrys.'l. -T y '*&**/ /ffø /4 ^ ¿ ¿ A 4 t /¿ '» ,’O k - f* '¿ S * ' /v ic ts a ^ is jø r-' f / t * ¿ / -&7*/ /* ¿ zs / tp S/. /¿MP fø r in s tc /i.. ^fø e ^førzcZ , '1'iT.¿A.-1./^-

1

jtS/$/t £ * ¿f ifr-e s t^ £

Z 'f /’

*ø&**4k^*r'er

s&~Z- /W Z^ /% /^ £ ø~9

■)4,

fø L t

,y ¿frtL-’t/,*<*<»

s****.

y

vt-f

y£dj£y /L*+esf£*.,a&>'

JZ/,

• •

'

."••

/

_

• *...

l / ' /^ f'/lC r /■ 'C'0 fø^^s/si, ts S/S? .

’■£-

^ ^fc-/

/ 4 * -¿‘'C' z^i f./£ ,

/&r

r{/# C/.

'-''';fåra/ //¿/-»-^ ^ f /¿/y ■

y ~ r - / ' .

/!

*//ir 7a

c /'r a /t / $ aM/!,''^}i i

_

t'< e / / 't ø ' fy /'< æ /

t//„

i M/lr

,4

--*■» .„ !-*■——■■•- ■

Facsimile efter det Gavebrev, der dannede Grundlag for Læseselskabets Bibliotek.

I ND L E DN I NG N aar Arbejdernes Læseselskab nu kan se tilbage paa 50 Aars Virksomhed i Folkeoplysningens Tjeneste, kan det — uden at være ubeskedent — hævde, at den Gerning, det har øvet, har haft sin store og gode Betydning for Befolkningens brede Lag. I en Brydningstid, hvor gammelt og nyt tog Livtag, saa Læse­ selskabet Lyset. Som de fleste Proletarbørn har det fra sin Barndom til den Dag i Dag virket under beskedne Kaar i økonomisk Hen­ seende. Men har Gods og Guld manglet indenfor Selskabets Rammer, har der til Gengæld aldrig manglet den ideelle Stræben, som bør være Drivfjederen i ethvert Kulturarbejde. Et stort og uegennyttigt Arbejde, udført af jævne Mænd og Kvin­ der i Selskabets Ledelse, har højnet Værket og hærdet det mod Tidens gnavende Tand. Den faste Tro, at Kundskab er en fortræffelig Ballast paa Sejlad­ sen over Livets vanskelige Farvand, har stedse besjælet de ledende Kræfter i Selskabet, og selv i Brydningstiden var det det samlende Moment, det Bannermærke, om hvilket der med Begejstring er blæst til Samling, selv naar Storm og Modgang truede Arbejdet. Det er en Selvfølge, at en saadan Bevægelse, der havde til Maal at sprede Kundskab og Dannelse ud blandt den arbejdende Befolk­ ning, Tid efter anden mødte Forstaaelse i alle Lejre. Navnlig har Videnskabens og Kunstens Dyrkere fulgt Virksomheden med voksende Sympati. — Uden deres værdifulde Medvirken vilde Læseselskabet ikke have kunnet løse sin Opgave. Det vilde føre altfor vidt at anføre Navnene paa de mangfoldige Mænd og Kvinder, som — dels i Ledelsen, dels udefra — har virket til dets Fremme. Det er derfor en forholdsvis lille Buket af Navne, der paa de efterfølgende Blade præsenteres Læserne. — Til Gengæld mener jeg, at intet Navn er anført med Urette. Maatte dette lille Skrift i nogen Grad bidrage til at udbrede Kend­ skab til og Forstaaelse af Læseselskabets Virksomhed og den Be­ tydning, det har som folkeopdragende Faktor her i Landets Hoved­ stad. L. P. Hansen.

A. L. Faldt dine Frø i Mulden? Spirede frem derved Træer og sjældne Planter og skønneste Blomsterbed? Hang der paa alle Grene Frugter af ædel Sort? Kastede du alene Ukrudtets Rødder bort? Ja, der var liflig Grøde, Frugter i tusind Fold. Kundskabens sunde Tanker gav du dig selv i Vold. Viden, og Skønheds Ynde,

lyste som Solen klart, Bøgernes stille Verden aabned sig i en Fart.

»Lys over Landet!« bød du, satte det som dit Maal; Dumhedens tørre Avner kastede du paa Baal. Hil dig! du vandt vel Sejre gennem halvthundred Aar; se dig da kun tilbage, hvor dine Minder staar.

Georg Bruun.

LÆS E S E L S KA B E T S HI STOR I E Den 7. Oktober 1879 blev Arbejdernes Læseselskab stiftet. Begyndelsen var meget beskeden. Bogsamlingen talte kun nogle faa Bind, og Medlemstallet naaede ikke ud over Dusinet. Da det steg til 20, betragtede man det som et stort Fremskridt. Det egentlige Grundlag for Bogsamlingen var en Gave fra en ophævet Forening — »Socialdemokratisk Samfund« — , der maatte give op af Mangel paa Tilslutning. Arbejderpartiet var jo den Gang forholdsvis svagt, og Interessen for dette Foretagende var ikke stærk nok til at holde det oven Vande. Foruden 340 Bind modtog det nystiftede Læseselskab 5 Kr. 85 Øre i Kontanter. Begyndelsen til Bogsamlingen dannedes ved, at en Mand en Aften kom til et Møde i »Socialdemokratisk Samfund« og kastede 3 Bøger paa et Bord med de Ord: » Her er det første Bidrag til et sandt Arbejderbibliotek!« Denne Mand var den senere saa bekendte Kunst­ bogtrykker og Kunstelsker Simon Bernsteen, og den, der har set, med hvilken Nænsomhed han kunde kærtegne en Bog, aner næsten ligesom en Tanke, med at det netop blev ham, der paa den Maade blev Læseselskabets egentlige Stifter. A. L. S. blev stiftet paa et upolitisk Grundlag og var ogsaa i religiøs Henseende konfessionsløst. Denne fornuftige Holdning har Læseselskabet bestandig indtaget. Uden Tvivl har dette neutrale Standpunkt gavnet Virksomheden i høj Grad. I de første vanskelige Aar havde Selskabet til Huse i Rømersgade Nr. 20 i Kælderen, senere i Nr. 22. Man samledes een Gang ugentlig og drøftede Stillingen. Det gjaldt jo om at slaa til Lyd for Fore­ tagendet. Blandt de Mænd, som i Læseselskabets Barndom deltog i Ledelsen, var afdøde Bogtrykker C. Foss, der ved et Medlemsmøde i Januar 1896 holdt et Foredrag om Selskabets Virksomhed i hin Tid, da Folkeoplysningens Pionerer udfoldede en rig Virksomhed. Studentersamfundet, der var stiftet i 1882, havde oprettet sin Aftenundervisning for Arbejdere. Samtidig fremstod en Oplysnings- Institution med det lange Navn: »Foreningen til Oplysningens Fremme

10

blandt Københavns Arbejdere«, som lod afholde Foredrag og Oplæs­ ninger om Søndagen paa samme Maade som Læseselskabet og meget ofte paa samme Sted, Rømersgade 22. Det var væsentlig de samme Kræfter, der ledede disse smukke Foretagender. løvrigt fik Aftenundervisningen sine første Elever fra vort Selskab. Af Læseselskabets Forhandlingsprotokol fra Oktober 1879 ses det, at H. P. Hansen var Forretningsfører, C. Willerup Bibliotekar og N. Christensen Kasserer. Det var de to sidstnævnte Mænd, der havde faaet Gavebrevet for nævnte Bøger i Varetægt, indtil de selv skønnede,, at Læseselskabet opfyldte de Betingelser, der fra første Færd var stillet til det og som havde været Hensigten med Biblioteket, hvilket skete 10 Aar senere, i 1889. Et Kvartalsregnskab fra 1879 viser en Balance af 15 Kr.. 68 Øre og er et talende Vidnesbyrd om, hvor smaat man begyndte. Desværre foreligger der kun sparsomme Oplysninger fra Læse­ selskabets første Dage. En Skildring af dette Tidsrum vanskeliggøres derved i høj Grad for den, som ikke har personlige Erindringer fra denne Periode at støtte sig til. Men af det foreliggende Materiale fremgaar, at Bestyrelsen efter bedste Evne reklamerede for Selskabet, bl. a. ved at anbringe Plakater i flere af Byens Lokaler. Ligeledes havde Ledelsen den bedste Vilje til at forbedre Selska­ bets økonomiske Evne. Den daværende Folketingsmand for Køben­ havns 5. Kreds, Prof. Goos, indbragte et Andragende til Rigsdagen om Statsunderstøttelse. Andragendet blev dog nægtet Fremme, og der skulde gaa mange Aar, inden Læseselskabet opnaaede den Ære at komme paa Finansloven som selvstændig Forening. Den 9. November 1880 fandtes i »Morgenbladet« og »Dagsavisen« følgende Opraab: »For ca. et Aar siden blev der her i Byen dannet et Selskab under Navnet »Arbejdernes Læseselskab«. Dette Selskabs Formaal er: gennem Læsningen af nyttige Bøger at hæve Smaafolk til et højere aandeligt Trin i Samfundet end det, de nu af mange forskellige Grunde indtage. Til dette Formaals Opnaaelse have vi anskaffet en Del gode Bøger, saa at vort Bibliotek nu tæller ca. 400 udvalgte Bind, og Adgangen have vi gjort saa let tilgængelig for Smaafolk som muligt, idet Kontingentet kun er 20 Øre maanedlig, og Indskrivningspenge ikke forlanges.

11

Vi kunde dog ønske at udvide vor Virksomhed, men hertil mangle vi selv Midler, og vi henvende os derfor til alle, som har Hjerte for Smaafolks daarlige' Stilling, om ved Gaver af Bøger at støtte os.« En og anden æret Læser vil maaske her indskyde det Spørgsmaal: Hvorledes var Læseselskabets Stilling til Socialdemokratiet paa dette Tids­ punkt? Hertil kan svares, at de ledende

Kræfter indenfor Arbejderpartiet altid har betragtet vort Selskabs Virksomhed mecl megen Sympati. Ja, mange af dem, som nu beklæder Tillidsposter i Partiet, har i vor Bogsamling og Foredragssal hentet de Kundskaber, som har baaret dem frem. Saadanne Mænd som E. Wiinblad, A. C. Meyer og afdøde K. M. Klausen, og fra en senere Periode F . / .Borgbjerg, hørte til Selskabets trofaste Støtter.

Hr. A. C. Meyer har holdt mange Foredrag i vort Selskab, og — navnlig i tidligere Dage — digtet mange smukke Festsange til dets Pris. Den populære Folketaler og Digter havde Nr. 113 i vor Med­ lemsprotokol. »Social-Demokraten« har i Aarenes Løb bragt mange sympatiske Artikler om Læseselskabet, og utvivlsomt har disse været Selskabet • til megen Gavn. Det har altid været vort Selskab magtpaaliggende at staa i livlig Rapport til Offentligheden. De mange offentlige Foredrag og Op­ læsninger har været en fortrinlig Agitation. I hin fjerne Tid var det ikke saa let at skaffe Foredragsholdere og Oplæsere. Selskabet var nyt og ukendt og led under de Vanskelig­ heder, der som oftest klæber ved enhver Begyndelse. Blandt de første Foredragsholdere kan nævnes afdøde Prof. Goos, der talte over Emnet: »Krig er absolut juridisk forkastelig«. Ved en senere Valgkampagne inaatte Professoren høre ilde, fordi han havde holdt dette Foredrag. Afdøde Landstingsmand Herman Trier var ogsaa blandt dem, der først talte i Læseselskabet. Ved mange af vore senere Møder har Hr. Triers malmfulde Røst lydt til Belæring og Glæde for mange Tilhørere.

12

Den højtskattede Folkeopdragers Inter­ esse for Selskabet forblev usvækket gennem Aarene. En af de første, som udefra obser­ verede Læseselskabet, var afdøde Di­ rektør Jul. Schiøtt. Dette skete iøvrigt paa en ret ejendommelig Maade. For at henlede Offentlighedens Opmærk­ somhed paa Selskabets Eksistens, aver­ terede Bestyrelsen i Bladene, at denne- eller hin Bog var at faa til Laans ved Henvendelse til Læseselskabet. Den i alle Oplysningsspørgsmaal stærkt inter­ esserede Mand blev opmærksom herpaa og satte sig i Forbindelse med Selska­ bet, hvilket førte til et Venskab, der varede til hans Død. Baade som Fore­ dragsholder og som Raadgiver var den

Direktør Jul. Schiøtt.

afdøde Direktør en sand Ven af vort Selskab. Hans altfor tidlige Bortgang føltes som et smerteligt Tab. Men hans store Indsats i Oplysningsarbejdet bevarer vi i tak­ nemmelig Erindring. Den første Formand for Læsesel­

skabet var afdøde Typograf /. F. Møl­ ler, som i Begyndelse af Firserne vir­ kede med megen Energi for dets Fremme. Til Bogsamlingen blev nu knyttet en Læsestue, som var stærkt besøgt, og hvor Blade af alle Partifarver var frem­ lagt. Man holdt Diskussionens Fane højt i dette Tidsrum. Der foreligger udfør­ lige og meget velskrevne Referater fra en Række Møder, hvor forskellige Pro­ blemer blev sat under lidenskabelig Debat. Og det har aabenbart ikke

Typograf J. F. Møllet, Formand.

manglet paa Veltalenhed ved Selskabets Møder. Saaledes meddeler et Referat fra en Generalforsamling i 1882, at ikke mindre end 68 Talere havde Ordet. Formentlig har dog en Del af disse haft det tilfælles med Tordenskjolds Soldater, at de kom igen flere Gange.

13

For at skaffe Penge i Kassen, arrangeredes der en Del offentlige Fester, bl. a. paa det længst forsvundne »Sortedamslund«. Man har aabenbart haft et godt Greb paa sligt, da disse Fester som Regel gav Overskud, saa det er forstaaeligt, at man ofte greb til dette Middel for at forbedre Stillingen. — løvrigt har Alvor og Gammen paa en sund og fornøjelig Maade gaaet Haand i Haand indenfor Læseselskabets Rammer. Mange Mænd og Kvinder, som nu graaner, mindes sikkert med Glæde baade lærerige og muntre Timer tilbragt i Selskabet. Men Selskabets økonomiske Stilling var i hin Tid lidet tilfredsstil­ lende. Ved et Bestyrelsesmøde den 26. Septbr. 1883 var Punkt 4 paa Dagsordenen: »Spørgsmaal om Huslejen«. Et lille Uddrag af For­ handlingsprotokollen vil formentlig have Interesse: »Formanden gjorde opmærksom paa, at Værten havde bedt os betale Huslejen for de 3 Maaneder Juli, August og September, som udgjorde 21 Kr., men da Status ikke var saa gunstig endnu, at vi var i Besiddelse af denne Sum, ønskede han Bestyrelsens Udtalelse herom. Dister foreslog at betale 12 Kr. og fordre Henstand med Resten. Formanden gjorde den indskudte Bemærkning, at Kassereren havde tilbudt, af egne Midler, at lægge de resterende til, naar dette Beløb saa kunde blive ham tilbagebetalt i Løbet af Oktober. Høcke mente ikke, at vi burde tage imod dette Tilbud, som iøvrigt fortjente Anerkendelse. Han foreslog, at den samlede Bestyrelse de­ ponerede 2 Kr. hver. Clausen var imod denne Ordning; disse enkelte 2 Kroner vilde af­ stedkomme mere Virvar, end det hele var værd; desuden var det hos Kassereren et Tilbud, at deponere denne Sum, men Høckes Forslag blev en Fordring til Bestyrelsesmedlemmerne. Han fandt det heldigt at modtage Kassererens Tilbud.« Et mere talende Vidnesbyrd om Stillingens Vanskelighed kan ikke forlanges. Efter at Typograf /. F. Møller i 1883 var fratraadt, valgtes A. H. Jentzen til Formand. Samme Aar valgtes C. Mogensen til Kasserer og Bibliotekar. Det blev en Virksomhed, der kom til at strække sig over 24 Aar. I dette lange Tidsrum varetog Mogensen dette Hverv paa fortrinlig Maade, og da han i Aaret 1907 fratraadte, var det et stort Tab for Læseselskabet. I den første Halvdel af Firserne gik det kun langsomt med Tilslut­ ningen. I Oktober 1884 var Medlemstallet 256. Men man fortsatte med godt Mod.

14

A. H. Jentzen, Formand 10/i 1883—ls/9 1885.

Forf. Dr. S. Schandorph.

Det lykkedes efterhaanden at bevæge fremragende Videnskabs- mænd, Forfattere og Kunstnere til at tale og læse i Selskabet. Den Gang tog man 10 Øre i Entré for Ikke-Medlemmer og gjorde det der­ ved muligt for Alle at nyde godt af Selskabets Virksomhed paa dette Omraade. Blandt Foredragsholderne fra hine Aar kan nævnes Prof. Otto Borchsenins og Forfatteren Dr. phil S. Schandorph. Den sidstnævnte omfattede vort Selskab med varm Sympati indtil sin Død ved Aar- hundredskiftet. Dr. Schandorph var en fortrinlig Oplæser, og det var en Nydelse at høre ham læse sine morsomme Noveller med Emner fra Bonde- og Købstadlivet i gamle Dage. Naar Oplæsningen var forbi, nød Doktoren gerne en Forfrisk­ ning sammen med Bestyrelsen. Mange kuriøse Historier gav han da til Bedste, mens hans berømte Latter klang gennem Stuen. I sin smukke Sang ved Schandorphs Bisættelse har Digteren Jeppe Aakjær givet et fortrinligt Billede af ham i følgende Strofe:

»Bedst dog at se ham i en Venneskare, bred i sin Stol; da blev hans Latter høj, som en Fanfare, Øjet som Sol; Viddet sprang Buk hen over Bordets Skaaler, Satyr og Faun med Gubben bytted Plads, medens Lampens Straaler gløded hans Glas.«

15

Ja, han var elskværdig og morsom, den gamle Digter, og en sand og varmtfølende Ven af Smaafolk. Afdøde Dr. phil. Fr. Winkel Flom var ogsaa blandt de, der i Sel­ skabets Barndom og Ungdom stod det bi paa forskellig Maade. Han var en fortrinlig Foredragsholder og Oplæser og ydede Selskabet værdifuld Støtte som saadan. I Selska­ bets Optegnelser fra dette Tidsrum fin­ der man flere Gange Navnet cand. phil. E .-Fr. Kinzi. Det var den senere In­ spektør ved Rosenborg, hvis trofaste Venskab gennem mange Aar har været Læseselskabet til megen Nytte. Baade som Foredragsholder og Vejleder ved Besøg paa Rosenborg og Thorvaldsens Museum var Inspektør Kinzi morsom og interessant at følge. Men ogsaa han er i en forholdsvis ung Alder gaaet bort. Endvidere kan anføres daværende Folketingsmand, den senere Nobelpris­ tager, Fredrik Bajer, som i mange Aar spøgende blev kaldt »Danmarks eneste Republikaner«. Hr. Bajer talte bl. a. om »Fordelene ved den republikanske Regeringsform«. Ja, der er mange flere Talere og Oplæsere fra dette Tidsrum, som burde nævnes, men lad mig til Slut anføre nogle faa store Navne. Vor uforglemmelige Digter Holger Drachmann var blandt de første der læste op. Han gæstede Selskabet sammen med Jul. Schiøtt, som ved denne Lejlighed talte om Leon Gambetta. Drachmann læste noget af sin egen Produktion. Det gjorde et ejendommeligt Indtryk at se disse to Mænd optræde sammen, fortæller en Tilhører fra dette Møde. Drachmann, kæmpehøj og statelig, Schiøtt, lille og misdannet, men i dem begge luede Ta ­ lentets og Begavelsens hellige Ild. Noget senere talte saa berømte Mænd som Professorerne Georg Brandes og Harald Højfding. Fra vor nationale Scene kom saa udmærkede Kunstnere som Fru Oda Nielsen, Brødrene Emil og Olaf Poulsen o. fl. Man kan sige, at selv i sin Barndom havde Læseselskabet fortrin­ lige Forbindelser. Forf. Holger Drachmann.

16

Brdr. Olaf og Emil Poulsen.

Fra Midten af Firserne gik Selskabet jævnt fremad. Et lille Udpluk af en Beretning for Generalforsamlingen i Foraaret 1885 viser, at Medlemstallet er steget til 450. Bogsamlingen tæller 1270 Bind med 6558 Udlaan i Halvaaret. Der findes 22 Blade paa Læsestuen. 18 Foredrag og Diskussionsmøder er afholdt. I Gaver er modtaget 159 Kr. 15 Øre samt 227 Bøger, 153 Hefter o. lign. Man ser heraf at Læseselskabet nu støttes med Gaver. Denne vær­ difulde Støtte udefra har i Aarenes Løb været af stor Betydning for Virksomheden, ikke mindst i saadanne Perioder, hvor der har været Ebbe i Kassen. Efterhaanden som Selskabet vandt frem, blev Arbejdet indenfor Ledelsen mere omfattende. Som Følge heraf forøgedes i 1886 Besty­ relsen med 4 Medlemmer, saaledes at Antallet blev 12 foruden For­ manden. Arbejdet blev delt mellem en Række Udvalg, som havde hver sin Opgave indenfor Virksomheden. Her skal nævnes nogle af de vigtigste. Administrationen (nu Forretningsudvalget) tog Vare paa de dag­ lige Forretninger. Den bestod af Formanden, Næstformanden og Se­ kretæren. Bogudvalget forestod Bogindkøbet og førte Tilsyn med Bogsam­ lingen. I dette Udvalg er der gennem de 50 Aar virket med megen taalsom Flid til Gavn for vort Selskab. Foredragsudvalget havde den Opgave at skaffe Foredragsholdere

17

\

C. Otto.

Dir. Stephan Nyeland.

Formand l5/ø 1885—6.i 1889. Havebrugsskolen „Vilvorde“. og Oplæsere, hvad der, navnlig i Vintertiden, altid har krævet et stort Arbejde. Museumsudvalget skulde arrangere Besøg paa saadanneSteder, hvor der var noget at se og lære,helst paa saa billige Vilkaar som muligt. Navnlig denne Side af Virksomheden har uden Tvivl været et godt Agitationsmiddel for Selskabet. Der blev her budt Medlemmerne væ­ sentlige Fordele i Form af nedsat Entré til Teatre og andre Seværdig­ heder, ligesom der ogsaa tilstodes Læseselskabets Medlemmer Adgang til at bese saadanne Steder, hvor der ellers ikke var offentlig Adgang. Mange og højst forskellige Institutioner har Selskabet gæstet. Ja, selv Vestre Fængsel og Set. Hans Hospital har vi hjemsøgt. Paa en Generalforsamling den 15. Septbr. 1885 valgtes Sløjdlærer C. Otto til Formand og afløste som saadan A. H. Jentzen, der havde overtaget en Plads som Bibliotekar i Kommunens Folkebiblioteker. Virksomheden fortsattes med Held. Man agiterede kraftigt, og Be­ styrelsen forfattede lange Artikler om Selskabet og indsendte disse til samtlige københavnske Dagblade, men kun 3— 4 af dem gav Artik­ lerne Husly. Naar den skønne Sommer holdt sit Indtog og Læselysten sløjede af, arrangerede man Sammenkomster i det Fri. — Den aarlige Som­ merudflugt kom da paa Tapetet. En af de første Udflugter, Læsesel­ skabet foretog, fandt Sted i 1886 til Hillerød med Besøg paa Frede­ riksborg Slot. Hensigten med disse Udflugter var en dobbelt. — Det gjaldt at 2

1

18

forene det lærerige med det morsomme. Derfor besøgte man altid saadanne Steder, hvor der i smukke Naturomgivelser fandtes een eller anden Seværdighed og hvor der var gavnlig Belæring at hente. I Aarets Løb har Læseselskabet besøgt mange smukke Steder paa Sjælland og i vort nære Broderland, Sverige. Gamle Byer, hvor For­ tids store Minder og Nutids vindskibelige Dont gav vore Medlemmer skønne og uforglemmelige Indtryk. Til de traditionelle Sommerudflugter hørte i mange Aar et Besøg paa Havebrugsskolen »Vilvorde«, hvis daværende Direktør, Hr. Ste­ phan Nyeland, var en elskværdig Vært, under hvis Ledelse det var en Fornøjelse at bese Skolens mange botaniske Seværdigheder. Den aarlige Stiftelsesfest har fra Selskabets første Dage været en vigtig Begivenhed. Tid efter anden kom man ind paa at invitere en Del af Læseselskabets Velyndere til denne Fest. Disse Æresgæster modtog ved dette aarlige Stævne fordelagtige Indtryk af Aanden i vort Selskab. Ved meget højtidelige Lejligheder indbød man Pressen, til hvis Velvilje vi ikke forgæves har apelleret gennem de mange Aar. Bla­ denes elskværdige Omtale har været en af de bærende Grundpiller for hele Virksomheden. Mens Talen er om Bladene, er der Grund til at nævne en Mand, som i en lang Aarrække abonnerede for Selskabet paa de tre store konservative Dagblade »Berlingske Tidende«, »Nationaltidende« og »Dagbladet«. Det var afdøde Overretsprokurator P. A. Petersen, som paa denne Maade støttede Selskabet. Naar man læser Referaterne fra Læseselskabets Møder i Aaret 1886, bemærker man, at Spørgsmaalet om Aldersgrænsen for Medlem­ mers Optagelse har givet Anledning til livlige Forhandlinger. Det la­ der til, at meget ungdommelige Medlemmer ikke altid har opført sig helt mønsterværdigt paa Læsestuen. Efter meget vidtløftige Debatter vedtoges det at sætte Grænsen til 18 Aar, senere er den som bekendt nedsat til 16. I hin Tid gav Smaating tidt Anledning til meget lange Forhand­ linger ved Bestyrelsens Møder. Det er kuriøst at læse, hvorledes An­ skaffelsen af en Bakke til en Vandkaraffel og nogle Tændstikholdere afstedkommer lange Indlæg. Men Forholdet kan forklares ved, at Sel­ skabet stadigt var daarligt stillet i økonomisk Henseende, og man var nødsaget til at se sig godt for inden man gav Pengene ud. At skaffe Penge i Kassen, ud over hvad der indkom i Kontingenter, var derfor en saare vigtig Opgave, men ikke altid lige let at løse.

19

Blandt de Institutioner, der flere Gange har betænkt os med rundelige Bidrag, kan nævnes »D et Raben-Levet- zauske Fond«. Endskønt Læseselskabet altid har haft mange Venner i Byens Styrelse, kunde der dog dengang aldrig opnaaes kommunalt Tilskud. Saa fremragende Mænd som de afdøde Borgmestre H. N. Hansen, Jacobi og Borup var i mange Aar faste Bidragydere; men de ønskede ikke at indstille Selskabet til kommunal Understøttelse, idet de gik ud fra, at Kommunen gennem Folkebibliotekerne

P■ A. Petersen , Overretsprokurator.

0

opfyldte sin Forpligtelse paa dette Felt. Forinden vi slutter Skildringen af det første Tiaar, skal vi nævne tre Mænd, som i dette Tidsrum deltog i Ledelsen og som senere kom til at beklæde Formandsposten, nemlig: Johs. Thorsen, C. C. Jørgen­ sen og Chr. Bjerne. Inden den øverste Tillidspost tilfaldt dem, havde nemlig d’ Hrr. Thorsen og Bjerne virket indenfor Ledelsen i en læn­ gere Aarrække, den førstnævnte bl. a. som en meget skattet Sekretær, den sidste som mangeaarig Formand i Bogudvalget og flere Gange Næstformand for Selskabet. C. C. Jørgensen valgtes første Gang til Formand den 5. Januar 1889 og afløste Sløjdlærer Otto. Den nyvalgte Formand besad en særlig Evne til at »slaa« bedrestillede Medborgere for Mønt til Læse­ selskabet. Med stor Ihærdighed hjemsøgte han Byens Matadorer, som maatte yde deres Tribut til den gode Sags Fremme. Folk af saa mod­ sat Opfattelse som daværende Konsejlspræsident Estrup og Folke­ tingsmand Christen Berg stod paa hans Bidragsliste. Fra flere af de mest ansete Forlag modtoges betydelige Boggaver. Bogsamlingen forøgedes derved med flere hundrede Bind. Selskabets økonomiske Stilling forbedredes. Intet Under, at den nye Formand blev populær. Efter at Læseselskabet havde resideret i Rømersgade, Gothers- gade og senere i en Kælder paa Hjørnet af Linnésgade og Venders­ gade, flyttede det i Efteraaret 1889 til Nansensgade 53 (nu Nr. 75). Her boede Selskabet i 27 Aar og herfra befæstede og uddybede det sin Stilling indenfor Oplysningsbevægelsen i København. Den første Barndom, hvor Selskabets Bevægelsesfrihed, som Følge 2*

20

af de smaa Virkemidler, var indskræn­ ket og præget af den forsigtige Famlen, der karakteriserer Barnets Gang, var nu forbi. Det gik fremad mod den før­ ste Ungdom. En gunstig Vind fyldte Sejlene, og man styrede dristigt frem over Bølgegangen uden Frygt for, at en lumsk Kastevind skulde bringe Sku­ den Kæntring og Forlis. Indflytningen i Nansensgade var,

trods de beskedne Pladsforhold, man ogsaa her maatte virke under, dog et Fremskridt, idet Selskabet her befandt sig oppe i Dagens Lys. Tidligere havde man jo gentagne Gange haft til Huse i Kældelokaler, hvad der baade hygiejnisk og æsthetisk var util­ talende. Det er forstaaeligt, at man i Selskabets Ledelse fik den Idé at ville skaffe Læseselskabet sit eget Hus, som kunde rumme Bogsamlingen C. C. Jørgensen. Formand 6/t 1889—S2/s 1891 og 24/6 1892—>8.li 1892.

og i en festlig Sal give Plads til Fore­ drag og Oplæsninger samt byde Med­ lemmerne hyggelige Læse- og Konver­ sationsværelser o. s. v. Til dette For- maals Fremme dannedes Byggefondet, der forsøgte at faa Pengene ind ved at arrangere Fester af enhver Art. Som allerede anført bedredes Sel­ skabets Stilling i høj Grad under C. C. Jørgensens Formandsskab. I de to for­ holdsvis korte Perioder, hvori Jørgensen var Formand, første Gang fra 5. Januar 1889 til 22. Maj 1891, og anden Gang fra 24. Maj 1892 til 18. November s. A., indsamlede han i Pengegaver 2442 Kro­ ner foruden en Mængde Bøger. — Paa

Johs. Thorsen. Formand 5/i 1893—27/s 1896.

dette Omraade har »Gamle Jørgensen«, som han kaldtes mellem Ven­ ner, indskrevet sit Navn med uudslettelige Træk i Selskabets Historie. Som Anerkendelse heraf udnævntes han i sit Livs Aften til Æres­ medlem af Læseselskabet. Han var den første, som opnaaede denne Udmærkelse, og den var vel fortjent.

21

Ved at læse i Generalforsamlings-Protokollen bemærker man, at Selskabet i 1891 har passeret det første Tusinde, idet Medlemstallet ved Foraarsgeneralforsamlingen opgives til 1102. Af samme Beretning fremgaar, at Læseselskabet har modtaget 40 Fribilletter ugentlig til Dagmarteatret. Det var Teatrets daværende Direktør, Prof. C. Riis Knudsen, som paa denne smukke Maade viste Selskabet sin varme Sympati og med kongelig Gæstfrihed aabnede sit Teater for vore Medlemmer. — I Forbindelse hermed skal nævnes, at vi ogsaa under Prof. Martinius Nielsens Direktorat kunde glæde os ved fortsat Velvilje fra nævnte Teater. Ogsaa de øvrige Privatteatre har stillet sig elskværdigt overfor Læseselskabet og givet Adgang paa meget favorable Vilkaar. — Fra dette Tidspunkt kan nævnes to Mænd, som i korte Perioder beklædte Formandspladsen, nemlig Maler C. Loldrup og exam. jur. P. Frederiksen. Den førstnævnte virkede fra 22. Maj 1891 til 24. Maj 1892 og den sidstnævnte fra 18. Novbr. 1892 til 5. Jan. 1893, da han nedlagde sit Mandat som Følge af, at han overtog en Stilling som Re­ daktør i Nakskov. C. Loldrup blev senere Leder af den under Arbej­ dernes Fællesorganisation sorterende Læsestue. Begge disse tidligere Formænd tælles nu blandt de Døde. Paa en ekstraordinær Generalforsamling den 5. Januar 1893 valg­ tes daværende Kontorist Johs. Thorsen til Formand. Som tidligere anført, havde den nye Formand i en længere Aar- række været Sekretær og var saaledes vel bevandret i Selskabets For­ retningsgang. Alligevel saa en Del Medlemmer lidt skeptisk paa dette Valg, idet de mente, det var et voveligt Eksperiment at sætte en saa ung Mand paa denne ansvarsfulde Post. Det viste sig snart at være unødig Ængstelse. Virksomheden fortsattes med afgjort Held. For­ manden viste sig at være Opgaven fuldt ud voksen. Han forsømte in­ gen Lejlighed til at slaa til Lyd for Selskabet. Pressen blev stadig bombarderet med Notitser om Virksomheden. I Fagforeningerne blev der holdt agitatoriske Foredrag om alle de mange Goder, Læsesel­ skabet bød paa, naar blot Arbejderne maatte indse dette og blive Med­ lemmer af Selskabet. Formanden virkede opildnende paa sine Kolleger i Bestyrelsen, Tempoet sattes op og Virksomheden blomstrede. I mange Aar var Kontingentet 30 Øre maanedligt. Naar man som Repræsentant for Læseselskabet mødte op i andre Foreninger for at agitere for Tilslutning, var det et godt Argument, at det kun drejede

22

sig om 1 Øre om Dagen for at kunne nyde de mange Fordele, vort fortræffelige Selskab var i Stand til at byde. Naturligvis var det udmærket at skaffe Læseselskabet nye Med­ lemmer, men det er ogsaa af stor Betydning at holde fast paa dem, det har. De Medlemmer, der i Læseselskabet kun sér et Lejebibliotek

og et Sted, hvor man kan faa billige Teaterbilletter og komme til pæne Bal­ ler og saa videre, har alle Dage haft Tilbøjelighed til at forsvinde, naar Sommertiden var inde. Derfor har Med­ lemstallet altid været præget af en Bølgebevægelse. En Stigning i Vinter­ tiden og en Dalen, naar Sommeren kaldte til Friluftsglæder. — Vinteren er derfor den travle Tid i vort Selskab, hvor Bestyrelsen og Funktionærerne har fuldt op at gøre, naar Virksomheden skal ledes paa forsvarlig Maade. I den her skildrede Periode havde Selskabet den Glæde, at Professor

Georg Brandes flere Gange talte for os i Rømersgade. Det var skønne og nydelsesrige Timer, Professoren skænkede os ved disse interes­ sante Foredrag, som vi bevarer i taknemlig Erindring. En Skribent af en hel anden Støbning, men folkekær og med en meget stor Læsekreds, Prof. Zakarias Nielsen , mindes jeg ogsaa som Oplæser fra hine Aar. Skønt det vilde føre for vidt at komme ind paa nærmere Omtale af Foredrag og Oplæsninger, vil jeg dog ganske kort nævne et Par interessante Aftener, vi paa dette Tidspunkt havde i Rømersgade. Holger Drachmann havde udsendt sit skønne Melodrama »Vølund Smed«. Digterens Søster, Fru Erna Juel Hansen, læste det stor- slaaede Værk for os, medens Komponisten Fini Henriques sad ved Flygelet og ledsagede Oplæsningen med sin skønne Musik. Det var en fortrinlig Aften. En begejstret Tilhører udbragte som Finale et Leve for den store Digter. En Aften, hvor Grosserer A. Peschcke Køedt holdt Foredrag om Frihandel, bemærkede jeg i Tribunens Nærhed en Herre, som aaben- bart var meget interesseret, thi han noterede stadig. Da Hr. Køedt sluttede, gik den nævnte Herre op paa Talerstolen, hvor han afførte

23

Overpræsident J. Jensen.

Folketingsmand Dr. Fraenckel.

sig sin Overfrakke — det lod til, at han vilde sige noget. Et Øjeblik efter gav Formanden Ordet til Hr. Dr. phil. A. Fraenkel. Det blev til en kraftig Holmgang mellem de to Herrer, som for­ fægtede modsatte Anskuelser. Enkelte af Tilhørerne fremkom med smaa beskedne Indlæg i Diskussionen, men det var kun tynd Suppe sammenlignet med den kraftige Ekstrakt, som de to drevne Debattører serverede for den store og meget interesserede Forsamling. Ja, det var ogsaa en fornøjelig og lærerig Aften. Senere holdt Dr. Fraenkel i flere Sæsoner længere Foredragsræk­ ker i Selskabet om nationaløkonomiske Emner. Læseselskabet skylder Dr. Fraenkel varm Tak for hans gennem mange Aar udviste Velvilje baade som Foredragsholder og som Anbe­ faler, naar vi bankede paa Autoriteternes Døre for at opnaa en øko­ nomisk Haandsrækning. Den fortsatte opadgaaende Bevægelse nødvendiggjorde en Udvi­ delse af Selskabets Lokaler. I Efteraaret 1895 forbedredes Pladsfor­ holdene i væsentlig Grad, idet Læseværelserne henlagdes til 1. Sal i Nansensgade 53, hvorved der opnaaedes bedre Plads i Stuen til Bog ­ samlingen og Ekspeditionen. Lokalernes Restaurering og Anskaffelsen af nyt Inventar kostede 1500 Kr. Repræsentanter for Pressen tog de forbedrede Lokaler i Øjesyn og deltog i Stiftelsesfesten, som dog fandt Sted et Par Uger inden Lokalerne toges i Brug.

24

Som Æresgæst ved denne Fest kan nævnes Folketingsmændene Herman Trier og /. Jensen, den senere Overpræsident. Begge disse Herrer talte ved Festmaaltidet, hvor en morsom Vise af A. C. Meyer blev sunget. Og Pressen skrev meget anerkendende om Selskabet og de unge Mænd i Nansensgade, som med saa stor Begejstring virkede i den gode Sags Tjeneste. Paa dette Tidspunkt var det nye »Folkets Hus« paa Enghavevej taget i Brug. I den store og smukke Sal afholdt Læseselskabet et stærkt besøgt Agitationsmøde, hvor Folketingsmændene Herm. Trier og A. C. Meyer samt Dr. phil A. Fraenkel talte. Mødets Resultat var en Række Indmeldelser. løvrigt var der, inden Mødet fandt Sted, uddelt en Mængde Løbesedler i Vesterbros skønhedsforladte Kaserner. Befolkningen derude efterkom i stort Tal vor Indbydelse. Det var et meget vellykket Møde. Da vi senere forsøgte med Foredrag og Oplæsninger i det nye Hus, gik det ikke slet saa godt. Oplæsningerne samlede nogenlunde Hus, men Foredragene som Regel ikke. Det kunde i Længden ikke betale sig for Selskabet at afholde disse Møder saa langt fra vort sædvanlige Virkefelt, hvorfor de blev opgivet. I Forsamlingsbygningen paa Kløvermarksvej og Jagtvejen blev der ligeledes forsøgt med Møder. Det første Sted mislykkedes det, hvorimod der som Regel var ganske godt Hus til Foredragene paa Jagtvejen. Ved Generalforsamlingen den 27. Maj 1896 fratraadte Kontorist Johs. Thorsen som Formand paa Grund af manglende Tid. Efter ti Aars Virksomhed paa fremskudte Poster i Ledelsen mente den af- gaaende Formand, han kunde forsvare at træde tilbage. Det vil formentlig være af Interesse at se, hvorledes Læseselskabets Stilling var paa dette Tidspunkt. Referatet fra hin Generalforsamling fortæller os bl. a., at Med­ lemstallet nu var 2049. Bogsamlingen talte 5254 Bind med 56619 Udlaan i det sidste Regnskabsaar. Læsestuerne, der havde været stærkt besøgt, bød nu paa 56 Dag- og Ugeblade. Til Trods for de store Udgifter til Lokalernes Forandring o. s. v. stod Selskabet med en Kassebeholdning af 923 Kr. 63 Øre. Den tidligere omtalte Bygge­ fond ejede paa dette Tidspunkt 2205 Kr. 44 Øre. Som disse Tal viser, var Læseselskabets Stilling særdeles tilfreds­ stillende. Den fratrædende Formand kunde derfor med god Grund pege paa de opnaaede Resultater.

25

L. P. Hansen.

Sceneinstruktør Anton Neergaard.

Formand 275 1896—12/3 1903. Til det ingenlunde lette Hverv at skulle erstatte Kontorist Thorsen som Formand valgtes daværende Tøjhusarbejder L. P. Hansen. Forfatteren af denne lille Skildring befinder sig nu i den ubehage­ lige Stilling at skulle tale om sig selv. Det var med store Betænkeligheder, jeg overtog den ansvarsfulde Stilling. Jeg var ny i Selskabets Ledelse og havde kun været Medlem af Bestyrelsen i et Aar. Jeg haabede, det kun drejede sig om at ud­ fylde en kort Periode, indtil-et mere velskikket Formandsemne dukkede op. Det blev imidlertid et forholdsvis langt Tidsrum, jeg havde den Ære at staa i Spidsen for Læseselskabet. Den første Foredragsholder, jeg som Formand bød Velkommen i Rømersgade 22, var Prof. Georg Brandes, som i Efteraaret 1896 holdt et ypperligt Foredrag om Læsning (se Samlede Skrifter, 12 Bd.). Virksomheden fortsattes i det gamle Spor med Foredrag, Oplæs­ ninger og Museumsbesøg og med en stedse stigende Afbenyttelse af Bogsamlingen. Angaaende Museumsbesøgene er der Grund til med Tak at nævne den Støtte, vi paa dette Omraade havde fra Studentersamfundets Museumsudvalg, som ved sin Formand, Docent, Dr. phil. Oscar Han­ sen, var os til megen Nytte ved at stille kyndige Omvisere til vor Disposition ved disse Besøg. Medens vi er ved Studentersamfundet, vil jeg omtale den Liberali­ tet, hvormed man tillod Læseselskabets Bestyrelse at overvære Sam­ fundets Diskussionsmøder, hvad der baade var lærerigt og morsomt,

26

Ekspeditionen i Nansensgade 1898.

og undertiden førte til, at man kaprede en eller anden Foredragsholder til Læseselskabet. — Det var i Samfundets Blomstringstid under Erik Skram og Johan Ottosens Formandsskab. Samtidigt med at bevare de knyttede Forbindelser med Videnska­ bens og Kunstens Dyrkere, Bidragydere o. s. v., har det altid været vort Selskab magtpaaliggende at erhverve nye Velyndere. Blandt dem, der altid og med kort Varsel var rede til at holde Foredrag og Oplæsning, skal med Taknemlighed nævnes den for­ træffelige Historiker Dr. phil. Alex Thorsøe og afdøde Sceneinstruktør Anton Neergaard. Om dem begge gælder det, at man uden Frygt kunde henvende sig til dem, naar man var uden Foredragsholder eller Oplæser, eller disse i sidste Øjeblik meldte Pas. Anton Neergaard har holdt en Mængde Oplæsninger i vort Selskab. Nu og da kom han i Følge med en eller anden fremragende Kunstner­ inde, som f. Eks. afdøde kgl. Skuespillerinde Fru Agnes Nyrop. Ved en enkelt Lejlighed lykkedes det at bevæge Forfatterinden Fru Amalie Skram til sammen med Neergaard at læse op af sin egen Produktion. Af Oplæsere mindes jeg ogsaa fra hin Periode Skuespillerne Nicolai Neiiendam, Albrecht Schmidt og Emmanuel Larsen som vel­ komne og meget paaskønnede Gæster i Selskabet.

27

I Efteraaret 1899 kunde vort Selskab fejre sit 20-aarige Jubilæum, men inden denne festlige Begivenhed skildres, skal fortælles lidt om Forberedelserne dertil. Endskønt Læseselskabet nu befandt sig i den skønne Ungdomstid, havde det dog intet fælles Samlingsmærke at fylke sig om ved festlige Lejligheder. For at afhjælpe denne Mangel, dannede nogle unge Mennesker en Komité, som iværksatte en energisk Indsamling i Sel­ skabet for at tilvejebringe den nødvendige Sum til Anskaffelsen af et Banner. Forsøget kronedes med Held, og »Fanekomitéen« fortjener at mindes med Tak. Komiteen bestod af følgende Damer og Herrer: Frkn. Therese Petersen og Selma Nicolaisen , Brødrene Georg og Vidar Bruun samt H. P. Christensen og Tliinus-Svendsen.*) Som allerede tidligere fortalt, havde Læseselskabet flere Gange reklameret for sin Virksomhed ved Agitations-Plakater. I Selskabets tyvende Aar lykkedes det at fremskaffe en saadan, der i Skønhed langt overgik alle tidligere. Maleren Harald Slott-Møller viste vort Selskab den Velvilje at tegne en fortrinlig Plakat, fremstillende »Kund­ skabens Træ«, bugnende af gyldne Frugter. Plakaten, der mangfol­ diggjordes i flere Hundrede Eksemplarer, anbragtes mange Steder i Byen, hvor den paa en pyntelig Maade reklamerede for Selskabet. Før den 20-aarige Fødselsdag blev der foretaget en Restaurering og Udvidelse af Læsestuerne saaledes, at Selskabet nu kom til at disponere over hele 1. Sal til dette Brug. Ja, saa indbød vi Pressen, der som tidligere skrev venligt og anbefalende om Virksomheden. Den 20-aarige Stiftelsesfest fik en særlig højtidelig Karakter, idet vort nye Banner ved denne Lejlighed blev afsløret. Før Afsløringen holdt Dir. Jul. Schiøtt en smuk Tale, hvorefter Sangforeningen »Ydun« under Ledelse af Komponisten Vilh. Rosenberg underholdt Festdel­ tagerne med Korsang. Ved det paafølgende Festmaaltid, hvori blandt andre Maleren Slott-Møller deltog, blev der afsunget en Sang, som Dr. Schandorph havde skrevet til Festen. Den kærnefulde Sang lønnedes med varmt Bifald, og Festen, der fandt Sted i Prins Wilhelms Palæ, forløb paa bedsteMaade. Takket være Medlemmernes Offervillighed havde Selskabet nu et smukt Samlingsmærke at fylkes om. Blandt de nye Mænd, som det var mig en Glæde at introducere som Foredragsholdere og Oplæsere, vil jeg nævne fem Skribenter, nemlig Professorerne Vilh. Andersen og Karl Larsen samt Digterne *) Paa A. L. S.s Banner findes som Indskrift J.P. Jacobsens kendte Ord: „Lys over Landet, det er det vi vil“.

28

Jeppe Aakjær og Johan Skjoldborg og L. Mylius Erichsen. Den sidstnævnte viste Selskabet den Interesse at skrive indgaaende Artikler om det i et daværende Ugeblad »Nordstjernen«, som i mange Aar redigeredes af Jul. Schiøtt, og senere ved det 20-aarige Jubilæum i »Illustreret Tidende«.

Mylius Erichsen.

Da Mylius Erichsen havde foretaget sin første dristige Grønlands­ færd til Kap York, holdt han et meget interessant Foredrag i Læse­ selskabet om denne Forskningsrejse. Da han havde planlagt »Danmarks-Ekspeditionen«, skildrede han med stor Begejstring, hvorledes han havde tænkt sig at løse den vanskelige Opgave. Desværre maatte han jo bøde med Livet paa den farefulde Rejse. Vort Selskab mistede i Mylius Erichsen en af sine bedste Venner. Om de andre fire Skribenter er det glædeligt at kunne berette, at de med kortere eller længere Mellemrum har været meget skattede Gæster i Selskabet.

29

Vi befinder os nu i Aaret 1900. Nogle Tal fra Foraarsgeneral- forsamlingen i dette Aar illustrerer Stillingen. Det oplyses i Beretningen, at der kan noteres en betydelig Stig­ ning i Medlemstallet. Det højeste Tal har været 2316. Gennemsnits­ tallet 2188. Bogsamlingen tæller 7660 Bind, og til Indkøb og Ved­

ligeholdelse deraf er anvendt 1886 Kr. 89 Øre. Paa Grund af denne store Ud­ gift har man optaget et Laan paa 1000 Kr. hos Byggefondet. I Regnskabsaaret 1. April 1899— 31. Marts 1900 er det samlede Antal Bogudlaan 71874 mod 62068 i forrige Regnskabsaar. Besøget paa Læsestuerne har været saa stort som ingensinde før, og Tilslutningen til Foredrag og Oplæsninger særdeles til­ fredsstillende. Som disse Tal viser, var Selskabets Stilling god, og vi imødesaa Fremtiden med de bedste Forhaabninger. Den Offervillighed hos Arb. Læse­ selskabs Medlemmer, der gav sig et saa

Frk. A. S. Petersen.

smukt Udslag ved Indsamlingen til Banneret, fornægtede sig heller ikke paa andre Omraader. Jeg mindes fra hin Tid med Glæde B og ­ komiteen, hvis Formaal var at indsamle Pengemidler til Støtte for Bogsamlingen. Sjælen i dette Foretagende var Frk. Anna Sophie P e­ tersen, som gjorde sig meget fortjent af Læseselskabet ved sin Virk­ somhed for denne Sag. løvrigt var Frk. Petersen den første Kvinde, som fik Sæde i Selskabets Bestyrelse. Der er ligeledes Grund til at nævne et nyt og kraftigt Skud, der brød frem paa Moderstammen ved Dannelsen af »Arbejdernes Læse­ selskabs Sangkor«. Systemskiftet i 1901, der knæsatte det parlamentariske Styre i vort Land, vakte i vort Selskab Haabet om, at man nu indenfor Lov­ givningsmagten vilde se med større Velvilje end tidligere paa vor Virksomhed. Allerede i Selskabets første Dage havde det, som før fortalt, ansøgt om Statsunderstøttelse. Senere var Forsøget flere Gange gentaget, men bestandig uden Held. Igennem »Komiteen for Uddeling af Boggaver« havde vi ganske vist i flere Aar modtaget Støtte af en Sum, der paa Finansloven blev bevilget til Sogne- og

30

Folkebogsamlinger Landet over. Nu mente vi at have fortjent at komme paa Finansloven som selvstændig Forening. Et Andragende om et Tilskud paa 1000 Kr. aarlig, varmt anbefalet af Professorerne Harald Høffding og Claudius Wilkens samt Borg­ mester, Etatsraad H. A. Jacobi, blev af Formanden overrakt den da­

værende Kultusminister /. C. Christen­ sen og indbragt i Rigsdagen af Folke­ tingsmand K. M. Klausen. Andragendet blev modtaget med Vel­ vilje, men vort Ønske blev kun halvvejs opfyldt, idet Ministeren i sin Indstilling betonede, at da det udelukkende var Københavnere, der nød godt af Læse­ selskabets Virksomhed, kunde Hoved­ stadens Kommunalbestyrelse passende bevilge den anden Halvdel af Belø­ bet. Vi fik altsaa 500 Kr., hvilket dog altid betød Anerkendelse og Fremskridt. Fra Aaret 1902 erindrer jeg to Be­ givenheder, som jeg kortelig vil omtale.

Afd. Folketingsm. K- M. Klausen.

Prof. Emil Poulsen viste Læseselskabet den Ære sammen med sin Hustru, Fru Anna Poulsen at læse Oehlenschlægers skønne Ung­ domsdigtning »Skt. Hans Aftenspil« op en Søndag i Rømersgade. Der var ved denne Lejlighed en uhyre Trængsel i den gamle Forsamlings­ bygning. Folk stod i Kø helt ud paa Gaden. Og mange Hundrede gik forgæves. Denne Oplæsning vakte adskillig Opmærksomhed, og flere Hovedstadsblade omtalte den i begejstrede Vendinger, hvilket jo var en udmærket Reklame for Læseselskabet. Den 8. Maj, Dr. Schandorphs Fødselsdag, fejrede vi hans Minde ved en lille Højtidelighed i Selskabets Lokaler, hvor et smukt Billede af den afdøde Digter blev afsløret. Digterens Enke, Fru Ida Schan- dorph, var sammen med en lille Kreds af Venner til Stede og gav ved denne Lejlighed det Løfte, at den danske Del af hendes Mands efterladte Bogsamling efter hendes Død skulde tilfalde vort Selskab. Ved Fru Schandorphs Død i 1911 indfriedes dette Løfte. Læseselskabet modtog en værdifuld Boggave til Minde om Smaafolks djærve og varmtfølende Digter. I Begyndelsen af Aaret 1903 følte jeg mine Kræfter svigte som Følge af en alvorlig Sygdom, der var i Frembrud. Den 1. Marts s. A. saa jeg mig derfor nødsaget til at fratræde som Formand.

31

I det forholdsvis lange Tidsrum, jeg virkede som Formand, sam­ arbejdede jeg med mange Medlemmer i Selskabets Ledelse. Det vilde — om jeg skulde nævne dem alle — blive en meget lang Navneliste. En lille Kreds af Mænd, hvem jeg skylder Tak for godt Samarbejde i min Formandstid, nævner jeg her i Flæng. Først skal anføres Belysningsarbej­ der Chr. Bjerne, som allerede den Gang havde en lang Virksomhed som Besty­ relsesmedlem bag sig, Regnskabsfører Jul. Nicolaisen, der bl. a. var en fortræf­ felig Sekretær, Forretningsfører Mar. Nielsen, Guldsmed Edmund Jørgensen og Snedker EmilHansen, hvem jeg min­ des som nidkære Medlemmer af Muse­ ums- og Byggeudvalget, Fabriksarbej­ der, senere Borgerrepræsentant Sophus Mortensen, Bogtrykker Ch. Løvgren, Te­ lefonmekaniker Georg Bruun, Kommis Alfred Svensson, Guldsmed Amandus Petersen og daværende Assistent L. Berg ved Landbefæstningen, der havde Sæde i Bestyrelsen i ti Aar og i dette Tidsrum udførte et betydeligt Arbejde navnlig i Bogudvalget. Som veltjente Funktionærer i denne Periode skal foruden Kasserer C. Mogensen nævnes Assistenterne Chr. Andersen og Vald. Ras­ mussen. Det var med Vemod jeg forlod den Plads, i hvilken jeg mente at have gjort et beskedent Arbejde i en god Sags Tjeneste. Bogtrykker Ch. Løvgreen, fhv. Bestyrelsesmedlem.

Som Følge af Formandens Mandatnedlæggelse indkaldtes en eks­ traordinær Generalforsamling den 12. Marts 1903, og Chr. Bjerne valgtes nu til Formand.

Af bemærkelsesværdige Begivenheder fra dette Aar kan anføres, at en Tanke, der i Selskabets første Dage og flere Gange senere var fremme, blev til Virkelighed: Medlemsbladet saa Lyset. Bladets Opgave var naturligvis først og fremmest at være Bud­ bringer fra Bestyrelsen til Medlemmerne. Foruden Selskabets Med­

32

delelser skulde det i Henhold til den Paragraf i Lovene, hvor Bladet gennem mange Aar var stillet i Udsigt, indeholde god og sund Læs­ ning. Gennem de 16 Aar, Bladet har bestaaet, tør det vel nok siges, at det paa adskillige Omraader har været til Gavn for Selskabets Virksomhed, navnlig naar det er udkommet i rette Tid. Men der har

jo unægtelig været Perioder, hvor Bla­ det i altfor høj Grad er kommet post festum. De første Aar af det nye Aarhun- drede var en god Tid for vort Selskab. Medlemstallet holdt sig stadig over de 2000. Hele Virksomheden blomstrede og lovede godt for Fremtiden. Man begyndte saa smaat at ruste sig for at fejre de første 25 Aar paa festlig Maade. Som ved tidligere Lejligheder viste Medlemmerne ogsaa nu deres Interesse og samlede Penge i en Jubilæumsfond, for at skaane Selskabets Kasse for alt­ for store Udgifter ved den tilstundende Fest.

Chr. Bjerne. Formand Va 1903—27 5 1908 og 24.n 1915—V 12 1917.

I Anledning af den store Begivenhed udsendte Selskabet en Jubi­ læums-Platte, udført paa Fabriken »Aluminia« efter Tegning af et daværende Medlem af Bestyrelsen, Maler Hjalmar Bræck. Den 7. Oktober 1904 oprandt den store Dag. Pressens Repræsen­ tanter gav Møde i Selskabets Lokaler og skrev derefter meget sym­ patisk om Virksomheden. Jubilæumsfesten fandt dog først Sted Dagen efter og er vel nok det mest betydningsfulde Stævne, Læseselskabet har afholdt, hvorfor et lille Referat maaske kan interessere. Festen blev afholdt i Prins Wilhelms Palæ, hvis Lokaler var kønt smykkede. Den store Sal var ganske overfyldt, da Formand Bjerne traadte frem, bød Velkommen og i et lille Foredrag fremdrog nogle Træk af Selskabets Virksomhed gennem de 25 Aar. Første Del af en til Festen skrevet smuk Kantate, forfattet af et tidligere Bestyrelsesmedlem, Maskinarbejder Georg Bruun og sat i Musik af Sangkorets daværende Dirigent, Organist I. Hammernudler, blev nu under Komponistens Ledelse sunget af Selskabets Sangkor. Det indlagte Recitativ fremsagdes med megen Varme af Skuespiller