AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 1 3 73 tiske Værd han sikkert har følt. Han „fandt ikke in jure nogen tilstrækkelig Grund“, og fra sin Opfattelse af, hvad der var Lov­ giverens Mening, lod han sig ikke friste bort af politiske Argu­ menter. Allerede ved sit Referat af Dommen var han dog kommen til den Erkendelse, at det drejede sig om Retsgrunde, idet man deraf kunde slutte, hvad Kongens V ilje havde været. Den 4. Sept. 1809 skrev Ørsted en principiel Dom, hvori det fastslaas, at De­ bitor overfor et Konkursbo kan likvidere sine Tilgodehavender i dette dog under Forudsætning af, at Fordringen ikke er erhvervet fra Tredjemand, efterat Boet er taget under Behandling. Endelig var der Ørsteds Arbejde med c iv ilp ro cessuelle Spørgs- maal. Her var ogsaa et Omraade, hvor han satte Spor ved sin selv­ stændige Søgen efter Begrundelse øg Sammenhæng i alt juridisk Stof, der kom til at foreligge for ham. Procesmaaden var jo uden­ for Højesteret den skriftlige og Bevisbedømmelsen formbunden med Regler for, hvad der skulde til for at udgøre fuldt Bevis, For­ skrifter om Vidners Habilitet, Tilvarsling osv., den korporlig af­ lagte Ed af Vidner, Syns- og Skønsmænd og Parter spillede en Hovedrolle. Ørsted, der allerede i en af sine Prøveforelæsninger havde behandlet Æmnet Benægtelsesed, fik snart Lejlighed til at reagere overfor den Opfattelse, han mødte i Praksis, at det i Pro­ cessen var en Begunstigelse, et beneficium juris, at komme til at understøtte sin Benægtelse med Ed. Det burde tvertimod opfat­ tes som en Begunstigelse for den Modpart, der havde Bevisbyrden (uden at have været i Stand til selvstændigt at fyldestgøre den), at kunne kræve Benægtelsen skærpet ved Edsaflæggelse. I Domme af 4. Nov. 1802 (som Enedommer i Gældskommissionen), af 3. Okt. 1803, 16. Juli 1804 og 16. Maj 1808 fremførte og gennem­ førte han denne Opfattelse i forskellige Anvendelser, saaledes naar den, der skulde aflægge Ed, var død, hvoraf fulgte, at Producen­ ten af en Forskrivning paa Dødsboet saa maatte føre selvstændigt Bevis for Ægtheden. En Dom af Ørsted af 25. April 1808 præci­ serer, at Temaet for en Benægtelsesed ikke kan være andet end noget faktisk og ikke maa rumme noget juridisk Skøn, i det givne Tilfælde at der var tilbudt „saadanne Dokumenter og Beviser, som kunne henføres til og antages for lovbefalet Sikkerhed og Priori­ tet“ for et vist Laan; det er klart, at derved vilde Parten blive Dommer i sin egen Sag. Det er ret karakteristisk for Ørsteds stærke