AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 1 3

7 1

over vedkommende Genstande, saaledes at Dommen herom ikke kommer til at gaa mod den kgl. Stadfæstelse, hvoraf følger at Be­ myndigelsen var overflødig. Dette understregedes ogsaa stærkt af Justitiarius Colbjørnsen ved Stadfæstelsen i Højesteret 22. Januar 1811. At Kongen skulde have givet en ligefrem speciel Lov om, at Testamentet var gyldigt, kunde naturligvis ikke antages, men der var Mulighed for den Opfattelse, at han vilde have sig selv forbeholdt at afgøre Tvist derom', hvilket ganske vist vilde have været et alvorligt Indgreb i Domstolenes anerkendte Selvstændig­ hed. Af tin gsretlige Afgørelser staar Ørsteds Dom af 17. Maj 1802 nær ved de sædvanligt strafferetlige Domme, der bygger Ejendoms­ beviset overfor Tyven paa Bevis for tidligere Besiddelse af Tingen. Dommen overførte dette paa den borgerlige Rets Omraade ved at statuere, at A, der havde bortført en hos B liggende Møllesten, som han paastod at have faaet overdraget af en afdød Mand, maatte tilbagegive Stenen til B, uagtet denne ikke kunde føre noget Be­ vis for sin Ret udover sin uberettiget ophævede Besiddelse. En den 23. Nov. 1807 afsagt Dom statuerede, at da der i en Obligation til Finanskassen ikke var vedtaget Panteforskrivningens Forfald paa Grund af Renters Udeblivelse, kunde der kun gives Dom til Beta­ ling af den forfaldne Rente. Til Gengivelsen i Juridisk Arkiv er knyttet et af Kammeradvokaten Etatsraad Schønheyder indsendt Promemoria, hvori han nærmere imødegaar den af Ørsted affat­ tede Dom, hvortil Ørsted føjede sine Modbemærkninger, en Epi­ sode der viser, at man var naaet ret langt i offentlig juridisk Drøf­ telse. Som Modstykke kan Votering af 7. Juni 1811 vise, at man var tilbage i Offentliggørelse af Præjudikater. Sagen drejede sig om Gyldigheden af Pantebreve, der tinglæses efter Tinglæsnings­ fristens Udløb, og Ørsted leverede en selvstændig Udvikling, der konkluderede i deres Gyldighed som pantstiftende fra Læsnings­ dagen. De ældre kunde efter deres Præjudikatsamlinger oplyse, at Spørgsmaalet allerede flere Gange havde været afgjort paa denne Maade, et Forhold der i allerførste Række maatte komme i Be­ tragtning. Et andet Panteretsspørgsmaal forelaa den 18. April 1811, nemlig om Pant i rørlige Ting var gyldigt alene ved Læsning ved Debitors Værneting, eller om der ogsaa krævedes Læsning ved Godsets Værneting. Ørsted havde allerede i Juridisk Arkiv udtalt