AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 1 3 65 ham benægtet er godtgjort, at hun har været hos ham. Men da Drabets Eksistens er in confesso, kan hun, der iøvrigt for samme ikke har angivet noget andet Motiv, ej undgaa at anses med Straf.“ Nogen lægelig Udtalelse angaaende Tiden for Moderens Drab ses ikke at foreligge. Stadfæstelse gaves enstemmigt, og med Hensyn til Benaadning indskrænkede man sig til som sædvanlig at indstille til Fritagelse for Pinslerne. Assessorerne A. Müller og Feddersen ønskede dog oplyst, om hendes Sindssygdom siden Forhørenes Slutning atter skulde have vist sig for eventuelt derpaa at støtte en Benaadning, men større Hensyn end dette fandt ingen at kunne tage til Tiltaltes dog formentlig utvivlsomme mentale Mangelfuld­ hed. I det foregaaende er ogsaa omtalt de kriminalprocessuelle For­ hold, der hænger saa nøje sammen med Straffespørgsmaalene. Her­ hen hører Brugen af 1ndiciebeviset, et Æmne der interesserede Ørsted stærkt. En af ham skrevet Dom af 13. April 1807 kan be­ tragtes som grundlæggende; han refererer i sit Arkiv dens Indhold saaledes: Juridisk Vished kan erholdes ved Hjælp af sammenstø­ dende Omstændigheder, der ikke i Loven udtrykkeligen er erklæ­ rede for Bevis men dog giver en ligesaa høj Grad af Overbevis­ ning som de lovbestemte Data. Vedkommende Sag angik Forfatter­ skabet til ærefornærmende Skrivelser, og den stadfæstedes af Høje­ steret. Det hed i Begrundelsen: „At al denne Sammentræffen skul­ de være opstaaet af en Hændelse, vilde være et saa underligt mod alle Rimeligheds Regler stridende Tilfælde, at det i Rettergang, hvor saadanne Beviser, der medfører en absolut al Mulighed af det modsatte udelukkende Vished dog ej kan erholdes, med Føje kan betragtes som umuligt.“ Paa Indicier dømtes der den 1. Marts 1808, idet en Person antoges at have indfundet sig i en andens Sovekammer i den Hensigt at stjæle. I Højesteret ser vi ham den 30. Oktober og 12. Decbr. 1811 staa ene med at finde tilstrække­ ligt Indiciebevis i Sager om Tyveri og Hæleri, men 2. Januar 1812 fandt man om ikke „kategorisk strængt Bevis“ dog et tilstrække­ ligt Bevis gennem Indicier paa Tyveri i en Beværtning. Den 6. Marts 1812 anvendtes Indicier paa den omvendte Maade til at bort­ tage Beviskraften af det lovhjemlede indirekte Skyldbevis i Tyve­ risager, der laa i uhjemlet Besiddelse af Ting, hvorom en An­ melder kunde aflægge Tilhjemlingsed og føre Ejendomsbevis; her Ørsteds Biografi 5