AndersSandøeØrsted

64 T I D E N T I L 1 8 1 3 alle Datas Kombination hendes Sindsforfatning paa den Tid, hun har dræbt sin Fader, ikke med den Grad af Sikkerhed kan skøn­ nes at have haft Receptivitet for at forestille sig Handlingen, at man for den turde fælde hende. Under den mod hende for Fader­ mord anlagte Sag har hun først forklaret, at hendes Fader var fal­ den om og havde slaaet sig ihjel. Da denne Forklaring koinciderede med den Forklaring, hun om sin for et Aar tidligere afdøde Mo­ ders Dødsmaade havde udspredt, fattede man mod hende Mistanke, og efterat have anstillet de fornødne Undersøgelser, der vakte den stærkeste Formodning om, at Moderen var dræbt, erfaredes om­ sider af hendes egen dog først efter langvarig Nægtelse afgivne Tilstaaelse, at hun virkelig har dræbt sin Moder ved efter sin For­ klaring at slaa hende, der sad udenfor Huset, med en Sten for Panden og siden efterat have slæbt hende indenfor givet hende flere Slag, saa hun omsider døde. Som Motiv for denne Handling har den Tiltalte anført, at en saakaldet klog Mand navnlig Schytt havde raadet hende til at slaa Moderen ihjel som en Troldheks og, som hun engang har sagt, forkyndt hende, at hun selv ikke kunde blive salig eller, som hun en anden Gang har forklaret, at Mode­ ren ikke kunde blive salig uden at dø for Datterens Haand. Dette er nu vistnok en causa impulsiva mere fatua. Men ligesom der om Moderens Drab, naar med Tiltaltes Tilstaaelse sammenholdes den af Doctor Holtermann om hendes afsjælede opgravede Legeme og især Hjærneskallen afgivne Videtur, ikke kan levnes Tvivl, saaledes tror jeg og, at dette maa bestemt imputeres hende, efterdi alle under Sagen afhørte Vidner har forklaret, at det ikke var dem bekendt, Tiltalte havde ytret nogen Mangel paa Fornuften førend netop i de Dage, Faderen døde. At hendes Tilstaaelse om at have dræbt sin Moder skulde være afgivet uoverensstemmende med Sand­ hed og i den Hensigt at miste Livet, er der ikke in abstracto Grund til at antage, ligesom det ejheller in concreto lader sig inhærere af den Omstændighed, at hun har ved Underretsdommens Forkyn­ delse med samme erklæret sig tilfreds, da det i og for sig er me­ get rimeligt, at et Menneske, der har en saadan Skyld paa Sam­ vittigheden, er ked af Livet. Det er for hende anført, at man ej havde fuld Vished, om de af hende angivne Motiver virkelig har været det, eller om Schytt virkelig har sagt hende det. Af ham er saadant benægtet, og det er ikke bevist, hvorimod det skønt og af