AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 1 3 31 at have været surnumerær Assessor i nogle Maaneder blev Lassen 7. April 1801 virkelig Assessor i Retten. Den 29. Maj s. A. ansattes Jens Kragh Høst, der havde været Hof- og Stadsretsprokurator og derpaa et Aars Tid Protokolsekretær i Højesteret, som Assessor, og samme Dag fik Ørsted sin Udnævnelse til surnumerær Assessor. Foran Lassen stod Bredo Henrich von Munthe af Morgenstierne, der efter 5 Aars Tjeneste som surnumerær var blevet virkelig As­ sessor i 1800. Disse fire unge Dommere Morgenstierne, Lassen, Høst og Ørsted, henholdsvis 27, 24, 29 og 22 Aar gamle, skulde faa en Del med hverandre at gøre i den første Tid; Lassen og Høst vil erindres som Deltagere i Adjunktkonkurrencen, Høst ogsaa fra Philosophisk Repertorium, de var begge livligt litterært inter­ esserede. Noget helt enestaaende var Ørsteds tidlige Embedsansæt­ telse altsaa ikke, men efter sine jævne borgerlige Forhold maatte han dog se den som en Anerkendelse af sin særlig smukke aka­ demiske Fortid og sin Forfattervirksomhed særlig Skriftet om Tryk­ kefrihed, som navnlig selve Chr. Colbjørnsen ytrede sig særdeles gunstig om, da han som Ansøger gjorde de Kancellideputerede sin Opvartning 2) . Unægtelig manglede han praktisk Uddannelse, naar han lige fra Studerekamret og Skrivepulten ansattes i Dommerembede, hvori der iøvrigt laa Dispensation fra hans manglende Aar i Fuldmyn­ dighedsalderen 25 Aar, men andre havde været i samme Tilfælde. Desuden havde han lige siden Vinteren 1796—97 deltaget i det „juridisk-praktiske Selskabs4 Øvelser i processuel Behandling af konstruerede Retstilfælde3). Han havde der øvet sig som Sagfører og Dommer ved Selskabets „Underretter44, gjort Prøve i mundtlig Procedure ved dets „Overret44 og var straks som Kandidat blevet valgt til „Assessor4 i Overretten, hvor han voterede, naar han ikke procederede. Selskabet havde netop en Blomstringstid ved Delta­ gelse af flere dygtige tildels ældre Medlemmer, hvoraf han næv­ ner Præsidenten Hurtigkarl, Højesteretsadvokat Rosenstand-Goiske, Kongslev (senere Generaldecisor), C. F. Lassen4) og Bilsted (Del­ tager i Adjunktkonkurrencen, senere General fiskal). Foruden at han altid interesseret havde fulgt, hvad der blev trykt om Rets- sager, kendte han, hvad der fandtes af denne Slags i Litteraturen saasom en Del Fakultets Responsa, Procedurer og Domme og „fremfor alt Stampes med saa skarp og sund Dømmekraft affat