AndersSandøeØrsted

32 T I D E N T I L 1 8 1 3 tede Erklæringer, hvilke jeg skylder særdeles meget med Hensyn til min praktiske Dannelse“ 5). I alt det formelle maatte han ialt- fald have faaet en god Fordannelse. Den ved Struensees Initiativ oprettede Københavns Hof- og Stadsret, der havde sine Lokaler i en Ejendom paa nuværende Nr. 54 i Østergade ved Siden af Efterslægtens Gaard, var den kollegialt virkende Underret for Hovedstadens dengang c. 101.000 Indbyggere, med blandet civil og kriminel Jurisdiktion og med Appeladgang direkte til Højesteret. Der var forskellige særlige A f­ delinger som Skiftekommissionen, Gæsteretten og den lille Gælds­ kommission for Sager under 10 Rdl. Værdi, men iøvrigt udførtes Arbejdet i „den dømmende Ret“, og her kom Ørsteds Virksomhed til at falde. I nogle Aar var han dog tillige Dommer i Gældskom­ missionen (hvor han for at spare de retssøgende for timelang Ven­ ten indførte Sagernes Berammelse til forskellige Klokkeslet). En Assessor var delegeret til Politiretten og en anden til Inkvisitions­ kommissionen, men som Forhørsdommer blev Ørsted aldrig be­ skæftiget. Om sine Indtryk fra Retten særlig straks ved Indtrædelsen lader jeg ham selv fortælle 6) : „Ligesom jeg blev modtaget i Retten med al mulig Velvilje, saaledes fandt jeg hos de Mænd, med hvilke jeg mest havde at arbejde, den bedste Vejledning til at styrke min Evne til at udfinde det rette Spørgsmaal i en Retssag tilligemed den rette Vej til dets Opløsning. Disse Mænd var fornemmelig Falbe (Justitiarius, hvilket Embede han beklædte indtil sin Død i 1826), Feddersen (Kongens Foged, død 1810), P. C. Bagger (hvil­ ken ganske fortræffelige almindelig agtede og elskede Mand i Slut­ ningen af 1801 gik over til Københavns Politiret og i 1809 blev Justitiarius i samme, men 1810 blev bortkaldt ved en altfor tidlig Død), Morgenstierne (der i 1802 gik ind som Advokat i Højeste­ ret og omsider efter her at have haft en uheldig Skæbne fik et godt Embede i Norge og der nød en ikke ringe Anseelse især som skarpsindig praktisk Jurist) og Lassen, hvorom jeg forhen har talt. Med disse tre sidstnævnte Mænd underholdt jeg mig idelig angaa- ende juridiske Spørgsmaal især saadanne, hvortil de forefaldende Sager gav Anledning. Vel blev de to af disse kun ganske kort i Retten, og den tredje fik snart et særligt Departement, som ind­ skrænkede hans Deltagelse i den saakaldte dømmende Ret. Men