AndersSandøeØrsted
T I D E N T I L 1 8 1 3
I. L Ø B E B A N E S OM D OMME R . A R B E J D S F O R H O L D OG P E R S O N L I G E F O R H O L D I R E T T E R N E
Under dette Tidsafsnit falder den første Fase af Ørsteds Em bedsliv, hans 12-aarige Tjeneste i Hof- og Stadsretten, Landsover- retten og Højesteret. Idet Ørsted i en saa ung Alder blev Embeds mand ved Retsplejen, kom han tidlig til at opleve det praktiske Retsliv og se den positive Ret ikke i abstrakt Skikkelse som i Lov bogen og hos Skribenterne, men konkret som den virker i Daglig livet. Og da han ingenlunde var tilsinds for Embedsgerningens Skyld at nedlægge Pennen og viste sig at være i Stand til at ved ligeholde sin Forfattervirksomhed, saa gik ogsaa denne ind under nye og lykkelige Vilkaar ved at faa Del i den Sikkerhed i Op fattelsen, som kun Selvsynet og Erfaringen kunde give. Naar Ørsted ikke var kommen til Universitetet, maatte en An sættelse som Assessor i Hof- og Stadsretten, eventuelt i Politiretten, eller som Protokolsekretær i Højesteret være hans nærmeste Maal, og Forholdene tillod ham allerede paa dette Tidspunkt at gøre sig Haab om den førstnævnte af disse Stillinger. „Det var paa den Tid ikke sjældent,“ skriver h a n 1), „at ganske unge Mænd blev ansat som surnumerære Assessorer i Hof- og Stadsretten. Faa Aar forhen havde der paa een Gang været fire om ikke fem saadanne Assessorer, og disse, der var ulønnede, havde Størstedelen ved deres Ansættelse været omtrent i hin Alder eller dog kun ganske faa Aar ældre. Denne Mængde af surnumerære Assessorer var dog nu ophørt, og det blev i 1800 besluttet, at der kun skulde være een saadan, og at han skulde nyde den vistnok meget ringe Gage af 200 Rdl. Denne Post blev første Gang besat med daværende cand. jur. nu Konferensraad og Højesteretsassessor Lassen.“ Efter
Made with FlippingBook