AndersSandøeØrsted
18 T I D E N T I L 1 8 0 1 met deres oprindelige Undervisnings religiøse Retning — Anders Sandøe skrev ugentlig en Prædiken, som blev leveret til Moderen — udsattes de henimod Slutningen af Opholdet i Fædrenehuset for Indflydelser af modsat Art. De holdt selv Nyerups Efterretnin ger om udenlandsk Litteratur (fra 1793), indeholdende Anmeldel ser over navnlig tysk fritænkersk eller rationalistisk Litteratur; de havde læst Frederik II’s Skrifter, og hos Forældrene kom til Sta dighed en Mand (Landinspektør), der i Religion, Moral og Politik havde og ytrede alle de i Aarhundredets Slutning i Mode værende frie Anskuelser. Han tiltrak Børnene ved sin Dannelse og livlige Omgangsform, gav dem Smag for adskillige Digterværker, hvoraf han havde mange tyske i sin Bogsamling, og svækkede ikke lidet deres religiøse Forestillinger uden dog at kunne faa nogen afgø rende Magt over dem. Nogen egentlig Imødegaaelse af deres Tvivl kunde deres andre Omgivelser ikke yde. Brødrene delte iøvrigt Omgivelsernes Sværmeri for Begreberne om Frihed og Lighed, sær lig forsaavidt dette vendte sig mod Fødselsfortrin. Købstadens egen Rangforordning mellem Købmænd og Haandværkere tænkte der imod ingen paa at anfægte. I Efteraaret 1793 regnede Brødrene ud efter Skoleforordningen, at de næste Aar vilde kunne blive Studenter, og det følgende For aar forlod de Rudkøbing for ved et halvt Aars Privatundervisning at naa frem til examen artium. Denne bestod de begge med bedste Karakter i 1794, Anders Sandøe altsaa endnu ikke 16 Aar gammel. Inde i Hovedstaden, hvor de mødte „med ikke ringe Fængsom- hed for de religiøse og politiske Forestillinger, som til den Tid gjorde sig gældende“, havde den franske Revolution tændt Svær meriet for borgerlig Frihed. Som oftest ansaa man Republiken for den bedste Forfatning, Enevælden for den næstbedste, men et ind skrænket Monarki som det engelske for den ringeste Statsform. For danske Forholds Vedkommende erkendte man imidlertid i Reglen, at Enevælden udøvedes paa en fuldt tilfredsstillende Maade, dog gjaldt dette ikke helt Trykkefriheden. Af Kristendommen lod Op lysningen især blandt de yngre kun Sædelæren gælde og dette kun som en Støtte for de i og for sig rigtige Leveregler. Ortodoksien behandledes i Litteraturen med Haan eller Medynk, og en enkelt af deres akademiske Lærere virkede af alle Kræfter mod Aaben- baringstroen. Ved at høre Byens Præster fik de ikke nogen kraftig
Made with FlippingBook