AndersSandøeØrsted

1 6 T I D E N T I L 1 8 0 1 Indretning, hvorved ikke mindre end 49 Sager allerede (i 1796) var bleven forligt. Om Anders Sandøes Opvækst i Hjemmet haves forholdsvis fy l­ dige Efterretninger3) særlig med Hensyn til hans Skolegang og Læsning, hvorom Interessen antagelig ogsaa har samlet sig. Det blev snart bestemt, at Apotekerens to ældste Sønner skulde studere for at blive Præster, som Forfædrene havde været. Stedets Forhold og Drengenes Anlæg førte nu med sig, at de kom til at følges ad i Skolen, og at Selvhjælp og indbyrdes Hjælp kom til at spille en stor Rolle ved deres Kundskabstilegnelse. For ikke det meste af Dagen at overlade dem til Tjenestefolks Omsorg sendte For­ ældrene dem ret tidlig i Skole hos den tyskfødte Parykmager Chri­ stian Oldenburg, der sammen med sin Hustru nok kunde paatage sig deres Undervisning i Religion og Tysk, hvorimod Skolen var svag i andre Fag. Skrivning og Regning lærte de efter tyske Hjæl­ pemidler, og da Oldenburg kun magtede Addition og Subtraktion, maatte de hjælpes til Multiplikation af en viderekommen Elev og til Division af en af Byens Præster. Hans Christian fandt hjemme en Bog, hvoraf han lærte Reguladetri, saa at han bagefter kunde undervise Broderen deri. Paa egen Haand læste de ogsaa Hübners tyske Verdenshistorie. Oldenburg underviste ved daglig at forelæse et Stykke af Bibelen paa Tysk, som i Reglen Hans Christian skulde oversætte, samt tyske Prædikener, Bønner, Salmer m. v. Deres tid­ lige Kundskaber i Tysk og Religion vakte da ogsaa Opsigt i deres Kreds. Parykmageren var indvandret fra Lübeck, han holdt sig som Pietist tilbage fra det kirkelige Samfund, blev ejheller meget søgt i sit Haandværk, „hvori han uden Tvivl ikke var stærk“, og hans ufredelige Kone skaffede ham mange Fjender. Hendes Part af Undervisningen var navnlig den gennem flere Aar fortsatte Overhø­ ring i Pontoppidans Forklaring (til Brug ved Konfirmationsunder­ visningen), hvilket foregik saa ordret, at „St.“ foran et Apostelnavn skulde udtales, som det skrives. Lærebogen gik, siger Ørsted i sine Erindringer, uden Tvivl for meget ind paa de subtilere Dogmer saasom den Athanasiske Treenighedslære, og dens Sædelære inde­ holdt for meget af pietistisk Strænghed, men den gav dem en kraf­ tig religiøs Opvækkelse og Belæring, der suppleredes ved Mandens mere følelsesmæssige Paavirkning. Elevernes stærke Hukommelse lod dem beholde Bogens Ord for hele Livet. Deres Fremgang i