AndersSandøeØrsted

1 2 0 T I D E N T I L 1 8 1 3 res nogle Bemærkninger om den i vore Love næsten ukendte Præ- skription af Strafskyld, som Ørsted ejheller finder legislativt til- raadelig. Den meddelte Liste over Ørsteds Afhandlinger vil have vist, at han navnlig paa Strafferettens Omraade, ogsaa gav sine Læsere Oplysning om Drøftelserne indenfor tysk Litteratur, der saa afgjort var den, hvortil dansk Retsvidenskab maatte være henvist, naar den søgte ydre Impulser. I Juridisk Arkiv Nr. 3 (1804) findes saa- ledes i Anmeldelsesform en Undersøgelse af Uagtsomhedsteorien i tysk Litteratur, og i Forbindelse hermed kan nævnes dels hans skar­ pe Kritik af Baron v. Eggers’ Udkast til Straffelov for Slesvig og Holsten i Nr. 21 og 22 (1809— 10), forsaavidt angaar uagtsomme Forbrydelser, dels en Undersøgelse i Nr. 29 (1811) over det Spørgs- maal, om der i Straffesager skal formodes Forsæt eller Uagtsom­ hed med Hensyn til den beviste Lovovertrædelse. Ørsteds Stand­ punkt var, at Dommeren, naar Tilstaaelse ikke foreligger, lader det bero paa samtlige Sagens Omstændigheder, om Handlingen kan udledes af Uforsigtighed eller maa forklares af ond Vilje. Fremmede Forfattere havde derimod opstillet en Formodning for Forsæt. I 1805 anmeldte han udførlig i Arkivets Nr. 4 Feuerbachs skarpe Kritik af Kleinschrods Udkast til Straffelov for de kurphalz- bayerske Stater, hvorved han dog tager adskillige Forbehold over­ for den iøvrigt af ham saa højt vurderede Feuerbachs Bemærknin­ ger. Med Kleinschrods Antikritik beskæftigede han sig i Nr. 6. De øvrige Afhandlinger skal ikke nærmere gennemgaas. Flere af dem angik Spørgsmaal i Æmnet Tyveri m. v. og gik derfor op i den Afhandling, der straks skal omtales. Æmnet Kumulation, der tidlig vakte hans Opmærksomhed, blev atter behandlet af ham i Lærebogsindledningen; andre har Hensyn til tidligere omtalte Dom­ me. Afh. fra 1806 om verbelle Injurier efter D. L. 6-21-2 fastslaar, at dette Begreb foruden Paasagn, der vilde kvalificere til Straf af Ærens Tab, omfatter saadanne, der vilde berøve medborgerlig Ag­ telse, og i en lille Opsats af 1809 hævdede han, at Injurier ikke kan fremføres mod ubestemte Kredse af Personer, idet han bebu­ dede et større Arbejde om Injurielovgivningen, der dog ikke frem­ kom. Den 418 Sider store Afhandling „Systematisk Udvikling af Be­ grebet om Tyveri og denne Forbrydelses juridiske Følger“ maa