AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 1 3 121 betragtes som denne Periodes Hovedværk. Den behandler Æmnet ud i de mindste Detailler og med Belysning af Domspraksis sam­ tidig med, at det sættes i Forhold til Rettens Grundprinciper. Saa- ledes findes der deri almindelige Udviklinger om Begrebet Besid­ delse, om Ejendomsrettens Væsen, om Pligten til at angive For­ brydelser og om Forsøgs Strafbarhed. Fremstillingen stopper ikke op ved de materielle Regler men afrunder Billedet ved at medtage Tyvsbeviset, hvorom der i den positive Lovgivning forelaa de sær- lige Regler om det „ekstraordinære Bevis“ ved uhjemlet Besiddelse af Koster, med Hensyn til hvilke Tilhjemlingsed og Ejendomsbevis førtes. Herunder var der Lejlighed til Udviklinger om egen Til- staaelses Beviskraft i Straffesager og om Indiciebevisets Anvende­ lighed. Reglerne om Straffen indledes med en Udvikling af de almindelige Grundsætninger angaaende Maalestokken for Straffe- uddelingen altsaa den almindelige Straffeteori. I Begrebsbestem­ melsen er der lagt Vægt paa Fravendelsen af Tingens Proprietet fra en anden, ikke paa Tilegnelsen, og med Hensyn til det subjek­ tive betones det, at Forsættet ikke rummer Vindesyge som Motiv men kun den til den objektive Gerning svarende Bevidsthed. Forfat­ teren havde sikkert Grund til i sin Forerindring at udtrykke Haa- bet om Bifald saavel fra Teoretikeres som fra Praktikeres Side. Foreningen mellem disse Retslivets to Sider var gennemført paa den lykkeligste Maade og saaledes, at ingen af dem kom til kort. Bogen staar som det modne Udtryk for, hvad Ørsted i denne Periode var naaet til ved Gennemarbejdelsen af sin Retsopfattelse og sin juridiske Arbejdsmetode, og som Udtryk for, hvilke Maal han stil­ ler for sin Skribentvirksomhed, nemlig den rette Anvendelse af de gældende Love og Forberedelsen af Forbedringer i disse. Af og til rummer hans Form Reminiscenser af en naturretlig Udtryksmaade, som han sikkert ikke dengang tillagde egentlig Realitet. Saaledes naar han S. 80 drøfter Pligten til at angive: „Ved Statens Stif­ telse paatog Borgerne sig nemlig at skaffe hinanden den størst mulige Betryggelse mod Fornærmelser. Heraf følger nu, at de er pligtige til at anvende al deres Virksomhed for at befordre de td Værn for Sikkerheden givne Loves Overholdelse.“ Ligeledes S. 104, hvor det med Henvisning til Fichtes Naturret hedder, at Lovens Overtræder „har gjort Brud paa de Betingelser, under vilke Staten har tilstaaet ham Sikkerhed for sine Rettigheder,