AandssvageanstaltenGamleBakkehus_1855-1905

é 3 hævdede, at man ved at skille dem ad let kunde bidrage til at fremkalde og ægge det, som man netop havde til Hensigt at afværge og holde nede. Som Motiver for sin Afskedsbegæring (af w/3 78) an­ fører G., at han ikke i det forønskede Omfang har faaet Lejlighed til at udføre Obduktioner, at han ikke er ble­ ven konsuleret i noget psykiatrisk Spørgsmaal, og at de Bemærkninger og Forslag, han af egen Drift er frem­ kommet med, er blevet tilbageviste; at han ikke har kunnet føre den ham paalagte Kontrol med Bespisningen og i det he l e t a g e t i kke har k u nn e t g e n n em f ø r e den ham o v e r d r a g n e Opg a v e . Han lader ikke Be­ styrelsen være i Tvivl om, hvor han søger Kilden til Vanskelighederne, naar han i Skrivelse a f 4/4 78 til denne udtaler, at »Duurloos Anskuelser om aandssvage Børns Behandling staar i diametral Modsætning til de Grund­ sætninger, som Psykiatri og Hygiejne er kommet til gennem lægevidenskabelig Erfaring«. En upartisk Dommer vil dog næppe finde Skylden for Vanskelighederne a l e n e paa denne Side. Efter Gædekens Afgang blev J. F. N i e l s e n A n ­ s t a l t ens E n e l æ g e ; men skønt denne gennem sin Virksomhed paa Kommunehospitalets 6. Afdeling og paa St. Hans Hospital havde faaet en god psykiatrisk Uddan­ nelse, og skønt hans Instruks paalægger ham at i a g t ­ t a g e og f o r f ø l g e s a a v e l de p s y k i s k e s om de f y ­ s i s ke A n om a l i e r ho s E l e v e r n e , saa maatte hans Stilling ved Anstalten paa Grund af Sagens Natur dog nærmest blive en Huslæges; thi ved Siden af hans Em­ bedsstilling som Reserve- og senere som Overlæge i Hæ­ ren og af hans store private Praksis maatte Lægestillin­ gen ved Anstalten blive en Bivirksomhed, der ikke kunde kræve nogen betydelig Del af hans Tid. Paa lignende Vilkaar ansattes efter Dr. Nielsens Død (30/5 03) den ansete Psykiater Professor K. Pon t opp i - dan som Læge, og det tør vel antages, at hans over-