AandssvageanstaltenGamleBakkehus_1855-1905

6 4

legne Dygtighed og store Erfaring som Psykiater vil kunne bøde noget paa den begrænsede T id ' ogsaa han vil kunne afse til videnskabeligt Studium af det store for Haanden værende Materiale. Selve det Forsøg, der i 1875 gjordes med Gædeken som Psykiater, var formentlig langt fra Dr. Hiibertz og Prof. Jacobsens Plan om en paa Anstalten residerende psykiatrisk uddannet Læge, der med An­ vendelse af tilstrækkelig Tid kunde tage den viden­ skabelige og kurative Del af Arbejdet op. Thi Gæde- kens dobbelte Stilling som Professor ved Universitetet og Overlæge ved Kommunehospitalet vilde næppe have lev­ net ham Tid til dybeiegaaende Studier, ligesom hans In­ struks da heller ikke paalagde ham at være tilstede paa Anstalten mere end to Gange om Ugen. Vilde man nu spørge, om der kan antages at være gaaet store Værdier tabt for Videnskaben og de aands- svage og derigennem for Samfundet ved, at der i de svundne 50 Aar ikke har været en residerende Læge paa Anstalten, saa drister vi os ikke til at give noget afgø­ rende Svar paa dette Spørgsmaal, men skal indskrænke os til at fremsætte nogle Bemærkninger derom. Det ligger nær, naar man søger Svar paa Spørgs- maalet, at se hen til de Lande England, Frankrig og Amerika — hvor Aandssvageanstalter bestandig har været ikke alene under Lægers Ledelse, men ogsaa forsynede med et tilstrækkeligt Antal assisterende Læger til, at det 1 videnskabelige og kurative Arbejde fuldt ud har kunnet tages op. Om disse Landes Anstalter har ført deres Ele­ ver videre frem som Følge af den stedse tilstedeværende Læges forberedende og støttende Arbejde og som Følge af den lægevidenskabelige Overvaagen af den pædago­ giske Virksomhed, — det lader sig ikke afgøre. Der­ imod maa det erkendes, at adskillige af disse Landes Aandssvagelæger i videnskabelig Henseende har leveret Bidrag til Belysning af Idiotiens Natur og Væsen og af