AandssvageanstaltenGamleBakkehus_1855-1905

62

Bestyrelsens og Forstanderens Konsulent, naar dette øn­ skes. Han skal være Forstanderen og Lægen sideordnet og skal af dem kunne forlange alle for sin Gerning nød­ vendige Oplysninger. Gædeken tog med Iver og Interesse fat paa sin Virk­ somhed, der fra Vi 77 (efter Lorentzens Død) udvidedes derved, at han tillige blev Anstaltens O v e r l æ g e med praktiserende Læge J. F. Ni e l s e n som R e s e r v e l æ g e . I sin 2den (og sidste) Aarsberetning, dateret Ve 7 § giver han saaledes Resultatet af de foretagne Sektioner og des­ uden en alsidig lægevidenskabelig Statistik over alle de 148 Idioter, som han har undersøgt. Desværre blev Gæ- dekens Virksomhed paa GI. Bakkehus kun af kort Va­ righed. Grunden hertil maa nærmest søges i Mangel paa Overensstemmelse og trugtbart Samarbejde med den daværende Forstander saavel paa det psykiatriske som paa det hygiejniske og praktiske Omraade. Hvad Psy­ kiatrien angaar, da havde Duurloo en fra Gædekens me­ get afvigende Anskuelse 0111 dens Betydning indenfor Aandssvageanstalten og følte f. Eks. aldrig Trang til at konsulere Gædeken i noget psykiatrisk Spørgsmaal. Paa Hygiejnens Omraade tog G. Anstød af Duurloos mærke­ lige Anskuelse, at Idioterne paa Grund af deres mangel­ fulde og energiløse Respiration skulde trænge til mindre frisk Luft end normale Mennesker. Og hvad praktiske Forhold angaar, saa holdt G. bestandig paa, at de mest elendige, hjælpeløse og besværlige Idioter havde stærkest Krav paa at optages i Anstalten, medens D. af Hensyn til den ringe Udvikling, Plejeafdelingen endnu havde faaet, og af Hensyn til de allerede optagne Plejepatienters Fred og Hygge mente at maatte lukke Anstalten for de allervanskeligste Patienter. Paa dette Punkt var Besty­ relsen, vel ogsaa af pekuniære Grunde, mest tilbøjelig til at stille sig paa Duurloos Side. Hvad Kønnenes Adskil­ lelse angaar, da mente G., at de hel- og halvvoksne Børn i Fritiden burde holdes adskilte efter Køn, hvorimod D.