AandssvageanstaltenGamleBakkehus_1855-1905

9 svage Børn. Ugeskriftet giver forskellige Oplysninger om denne Undervisnings Resultater og anfører adskillige Eksempler paa meget lavtstaaende aandssvage, som dog ved Skolens ihærdige Bestræbelser opnaaede en respek­ tabel Udvikling. Det nævnes ogsaa som F e r r us ’ For­ tjeneste, at han for B i c é t r e havde erhvervet en Land­ ejendom, St. Ann a , paa 90 Tdr. Land, hvor saavel sindssyge som aandssvage og epileptiske efter en større Maalestok beskæftigedes ved Markarbejde til stor Forbed­ ring af Patienternes baade legemlige og sjælelige Tilstand. I Juliheftet 1851 af B i b l i o ­

t ek f or Læg e r tog dette Tids­ skrifts unge, energiske og an­ sete Redaktør F l a r a l d Sel- me r (født 1814, død 1879), der allerede den Gang indtog en Førerstilling blandt vore Psykiatrer, Ordet for de aands­ svages Sag i en Artikel »Om I d i o t i s me og I d i o t a s y ­ ler«. Da Selmers Indlæg i Idiot­ sagen er et af de vægtigste,

H a r a ld S e lm e r .

klareste og mest fremsynede, der i det hele taget er frem­ kommet, vil et kort Referat formentlig være paa sin Plads her. S. giver først en Karakteristik af Aandssvaghedens Natur, dens legemlige og aandelige Symptomer, en Karakteristik, der ikke alene med Henblik paa Datidens Kundskab til Sagen maa kaldes klar og rammende, men som ogsaa i alt væsentligt holder Stik overfor Nutidens Betragtning af Sagen. S. indrømmer vel uforbeholdent, at der gives Idioter, paa hvem selv den omhyggeligste Behandling og Opdragelse er spildt; men han hævder, at Kendetegnene paa en saa stor Haardnak- kethed af Ondet er i den Grad usikre, at det eneste

Selm ers Ind­ læ g i Aands- svagesagen.