AandssvageanstaltenGamleBakkehus_1855-1905

Stykke ind i det 19. Aarhundrede anede selv Lægerne næppe nogen væsentlig Forskel mellem Aandssvaghed og Sinds­ sygdom, mellem »den medfødte og den erhvervede Fjol- lethed«. Efter at denne Forskel var bleven erkendt, og der var bleven slaaet kraftig til Lyd for at tilvejebringe Hel­ bredelsesanstalter for de sindssyge, var endnu den An­ skuelse almindelig udbredt baade her og i Udlandet, at Idiotien var uhelbredelig, og da de Krav, der med Rette stilledes til Foranstaltninger for de sindssyge, endnu langt fra var sket Fyldest, saa vil man forstaa, at der behøvedes en energisk og udholdende Agitation for at faa vakt den Opmærksomhed og virksomme Interesse, som maatte til for ogsaa at fyldestgøre de aandssvages Krav. At Dr. Hiibertz frem for nogen var i Besiddelse af denne utræt­ telige Energi og Udholdenhed, og at hans Kolleger i Komiteen til Oprettelse af en Helbredelsesanstalt trofast holdt ud med ham, til Maalet var naaet, er det kun simpel Retfærdighed at indrømme. Men deres Bestræ­ belser vilde næppe saa hurtig have sat Frugt, dersom ikke Jordbunden var bleven forberedt og Kendskab til Sagen og navnlig til dens Stilling i Udlandet var bleven udbredt gennem Pressen, gennem Pjeser og fornemme­ lig gennem vore lægevidenskabelige Tidsskrifter. Saaledes giver allerede i 1846 U g e s k r i f t f or Læge r , som den Gang redigeredes af L. B r i o n og C. Hempe l , Meddelelser om den Idiotskole, som Generalinspektøren for Frankrigs Sindssygeasyler F e r ru s nogle Aar i For­ vejen havde ladet oprette i B i c é t r e , hvor der foruden afsindige var anbragt et stort Antal af aandssvage. Dr. Vo i s i n , som allerede 1830 havde udgivet sit Skrift »l’idiotie chez les enfants«, var paa den Tid Læge ved Aandssvageafdelingen, og under ham var det, at den ikke lægekyndige Se gu in med stor Ihærdighed og ikke mindre Held havde begyndt Undervisningen af de aands-