591744488

Og i 1917 skrev Forfatteren L. C. Nielsen i »Poli­ tikems Kronik følgende: »Som en Hejmdal var Høj­ skolen tænkt, og som en Hejmdal satte den sit grundt­ vigske Horn for Munden og blæste Liv ud over Lan­ det. Ud over Bondelandet. Byerne stoppede fornemt steriliseret Vat i Ørene for at stænge den Lyd ude, og med Borgerhovmod holdt de en Tid lang den Fiktion vedlige, at der ikke var noget nyt at høre. Men paa Trods af Bondemistro, paa Trods af Bor­ gerdøvhed, paa Trods af Mistillid oppe og nede slog Højskoletanken Rod og groede, baaret frem af nogle faa evnerige, idealitetsstærke Mænd, der uden Ilaab om personlig Vinding førte den det første vanskelige Stykke Vej. Da først Bondens mistroiske Frygt for det ny var overvundet, greb han til med begge Hæn­ der; de unge Bønderkarle strømmede til Skolerne i Hundredevis og hentede Kundskaber og Impulser, der kom hele Samfundet til Gode. Fra Højskole­ stuernes aabne Vinduer tonede Sang langt ud om­ kring, Karlerøster og Pigestemmer blandedes, og i Sommeraftenerne legedes de gamle Sanglege over den grønne Græsplæne. København, der efterhaanden er kommet til at rumme 1j6 af hele Landets Befolkning, forholdt sig længe afvisende overfor Højskolen; den oprindelige Ironi, med hvilken man i Hovedstaden havde set paa Højskolernes »Træskodannelse«, udviskedes vel i Tidens Løb, eftersom Bondens politiske Indflydelse steg. Men det er dog vist først den sidste Snes Aar, der har forrykket Synspunkterne saaledes, at Ironien